Sander presses af folketingsflertal

Videnskabsminister vil ikke godkende forslag fra flertal uden om regeringen om, hvordan der sikres bedst mulig adgang til offentlige dokumenter.

6 Kommentarer

Videnskabsminister Helge Sander (V) risikerer nu at blive stemt ned i folketingssalen af et flertal uden om regeringen, efter at det onsdag eftermiddag ikke lykkedes at samle enighed på et møde med folketingspartierne om, hvordan det offentlige fremover skal gemme sine dokumenter.

Efter en times møde om, hvorvidt bl.a. et nyt Microsoft-format skal tillades, forlod frustrerede politikere hinanden.

»Vor tålmodighed er ved at løbe ud«

»Vi er meget skuffede og mildest talt forbløffede over, at vi har en videnskabsminister, som er så lidt lydhør over for, at han står med flertal i Folketinget, som vil træffe en beslutning, som markant vil styrke brugen af åbne standarder. Denne fortsatte træden vande må på et tidspunkt høre op. Nu vil vi overveje, hvad vi nu gør efter endnu en gang at have bekræftet, at vi er helt faste i kødet. Vor tålmodighed er ved at løbe ud. Dette antager komikkens skær, for alle venter jo på, at vi træffer beslutning. Men vi foretrækker en forhandlet løsning frem for andre muligheder,« siger den radikale IT-ordfører Morten Østergaard.

Socialdemokraterne, De Radikale, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti holder fast ved, at myndigheder, virksomheder og borgere fremover kan sende dokumenter, rapporter, breve m.m. mellem hinanden i to dokumentformater, som begge er godkendt af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og derfor har det blå stempel på at kunne bruges, uden at det kræver et bestemt computerprogram fra en bestemt IT-producent. De to formater er Open Document Format (ODF), oprindelig udviklet af IT-spillere som Sun og IBM, samt det Microsoft-udviklede OOXML i den version, der hedder Strict. Sidstnævnte findes endnu ikke i brug.

Drøftelser med finansministeren

Helge Sander vil nu hurtigst muligt drøfte med sin finansministerkollega, om der er økonomiske konsekvenser. En endelig beslutning skal nemlig træffes inden 1. december.

Socialdemokraternes Yildiz Akdogan forstår ikke ministerens reaktion.

»Jeg er lidt skuffet over, at ministeren ikke er lidt mere lydhør over for den samlede oppositions udspil, som jo ikke har valgt en radikal løsning med kun ét format men netop åbner for to formater og dermed prøver at imødekomme problematikken og presse alle parter til at sikre større interoperabilitet (det, at dokumenter uanset format kan åbnes i alle programmer, red.),« siger hun.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Skjult dagsorden

Det her lugter langt væk af en skjult dagsorden. Hvad Helge Sanders motivation skulle være, er mig en gåde.
Men formålet er helt klart, at få sneget Microsofts trojanske OOXML-T format ind.

Når der foregår noget så skummelt i den politiske process, undrer det mig at det ikke nævnes i andre medier end CW, Version2 og Berlingske Tidende.

Korrupt?

Jeg tror det handler om at traekke tiden til licenserne er fornyet...

- taenk hvis nogen kunne checke hvor mange pc'er og andre gaver Sander har faaet af Microsoft??

JA

Risiko for store besparelser?

Efter at Folketinget vedtog beslutningsforslag B103, blev der i Microsoft Office (MSO) integreret et gratis ”plugin”, der muliggør læsning af odf-filer (som er en ISO standard for kontorpakker, der rent faktisk anvendes i praksis).

Det rejser så det næste spørgsmål:

Hvad vil der mon ske, hvis Folketinget nu vedtog et beslutningsforslag, der krævede, at alle kontorpakker også skal kunne gemme filer som odf-filer?

Rigtig gættet, og dermed vil alle der i dag anvender MSO kunne fortsætte hermed.

På den baggrund henstår det ganske uklart, hvad det er for nogle ”økonomiske konsekvenser”, som Helge Sander åbenbart ikke kan overskue?

Tværtimod synes der at foreligger et stort økonomisk besparelsespotentiale jf. http://www.version2.dk/artikel/12990-i-frankrig-og-finland-elsker-man-op....

I det omfang der vil være tekniske besværligheder, er det værd at erindre, at det vil være af tilsvarende karakter, som hver gang Microsoft kommer med en ny version af deres kontorpakke. Og det er vi jo vant til.

Dog vil der med én fælles standard yderligere være den fordel, at fremtidige formatproblemer alt andet lige reduceres.

Så hvad venter vi på?

Ikke noget nyt under solen

Endnu en gang beviser videnskabs-Helge at Danmark er landet hvor evner ikke er nødvendige for at nå langt, bare man har de rigtige venner.

Efter at have smadret vores grundforskning skal han nu også køre IT-området i sænk.

Er Helge Sander inkompetent.

Her dagens store spørgsmål. Er Helge S. dybt ubegavet?, eller er han i lomme på div. lobbyister fra Microsoft?

En hver normal begavet person med et minimum af IT-kendskab ved jo at det format som M.S gerne ser indført stadig ikke eksisterer. At de siger det kommer til at virke fra år 2010 vil jeg ikke stole på, hvor mange før har vi ikke hørt samme historie fra M.S.

Er Helge Sander inkompetent.

Her dagens store spørgsmål. Er Helge S. dybt ubegavet?, eller er han i lomme på div. lobbyister fra Microsoft?

En hver normal begavet person med et minimum af IT-kendskab ved jo at det format som M.S gerne ser indført stadig ikke eksisterer. At de siger det kommer til at virke fra år 2010 vil jeg ikke stole på, hvor mange før har vi ikke hørt samme historie fra M.S.



Markedet lige nu