Del : SMS
Berlingske Business

Samsung slår Apple - og alle slår Windows

pix-Samsung-mobil
Den sydkoreanske mobilgigant Samsung har sat sig på endnu mere af mobilmarkedet. Hver femte smartphone kommer fra Samsung, og fire af fem smartphonetelefoner kommer nu med Android. Arkivfoto: Kim Hong-ji, Reuters/Scanpix Foto:

Samsung befæster sin position som verdens største smartphoneproducent og leverer nu hver femte telefon. Apple går tilbage, og Windows-telefoner skal man snart bruge lup for at finde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samsung napper en større bid af kagen på et voksende mobilmarked, mens Apple går tilbage, og Windows-telefoner snart risikerer helt at forsvinde ud af statistikken.

Den sydkoreanske mobilgigant, som er verdens største, øgede i oktober-december 2015 sit mobilsalg med omkring 10 millioner telefoner og rundede samtidig en markedsandel på smartphonemarkedet på 20,7 procent mod 19,9 procent for et år siden. Samtidig solgte Apple 3,3 millioner færre telefoner og er nu nede på at sidde på 17,7 procent af markedet mod 20,4 procent sidste år, viser nye tal fra analysehuset Gartner, som følger teknologimarkederne tæt.

Kinesiske Huawei, som herhjemme står for TDCs mobilnet, er verdens nummer tre med en markedsandel på 8,0 procent, mens kinesiske Lenovo - som har købt den amerikanske mobilproducent Morotola - er nummer fire med 5,0 procent af smartphonemarkedet. Ligeledes kinesiske Xiaomi, som mest sælger i selve Kina, er på femtepladsen med 4,5 procent. Både Lenovo og Xiaomi har dog mistet marked.

Fire af fem telefoner er med Android

I alt blev der i oktober-december solgt 403,1 millioner smartphonetelefoner mod 367,3 millioner et år tidligere. Det er en vækst på 9,7 procent, men faktisk er det den laveste vækst siden 2008. I hele 2015 blev der solgt 1,4 milliarder smartphonetelefoner.

Fire ud af fem smartphonetelefoner er en Android-telefon, viser Gartners tal. 80,7 procent ligger det Google-udviklede mobilstyresystem nu på mod 76 procent sidste år. Nærmeste konkurrent er Apples iOS-system, som kun Apple selv leverer telefoner med, og som derfor tilsvarende ligger på 17,7 procents markedsandel nu mod 20,4 procent året forinden.

Microsofts store satsning på at gøre Windows-styresystemet gældende i mobilverdenen tegner derimod katastrofal. Windows' markedandel er nu nede på bare 1,1 procent med blot 4,39 millioner solgte telefoner mod en markedsandel på 2,8 procent og 10,4 millioner telefoner i 4. kvartal 2014. Microsoft købte ellers netop finske Nokias mobilproduktion for bedre at kunne styre udviklingen, men lige siden har Windows-telefonerne tabt marked - og det er ikke kun Microsoft selv, der producerer Windows-telefoner.

Microsofts topchef, Satya Nadella, har taget konsekvensen af det dårlige salg og besluttet at skære Microsofts egen mobilproduktion til, så der udvikles færre nye telefoner. Microsoft håber dog stadig på, at udbredelsen af Windows 10 vil hjælpe mobilsalget opad. Windows 10 er det første styresystem fra den amerikanske softwaregigant, som kan bruges på tværs af alt udstyr: telefoner, PCer, tavle-PCer og Microsofts egen Xbox-spillekonsol.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere