Del : SMS
Berlingske Business

Så slukker Norge for radioen

pix-DAB-radio
DAB-radio er digital radio i stedet for de analoge signaler, som nu sendes på FM-båndet. DAB-radioer kan også modtage FM-signaler men ikke omvendt. Foto: Iris/Scanpix

I 2017 trækkes stikket til FM-kanalerne. I Sverige advarer Rigsrevisionen mod noget tilsvarende, og i Danmark er en milliondyr oplysningskampagne om DAB-radio netop blevet aflyst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er slut med den gode, gamle transistorradio i køkkenvinduet i de norske hjem. Regeringen har besluttet at slukke for FM-nettet fra 2017, så radiosignalerne fremover bliver digitale.

Dermed bliver det fremover digital DAB-radio (Digital Audio Broadcasting), som tager over. FM-radioer i hjem, sommerhuler og biler vil derfor være ubrugelige, og man skal købe nyt radioudstyr.

»Digitaliseringen af radioen åbner for en langt større mangfoldighed af radiokanaler, som vil komme lyttere i hele landet til gode. For lytterne betyder dette et langt mere mangfoldigt og varieret radiotilbud, støjfri modtagelse og en række nye funktioner. Desuden åbner digitaliseringen for øget konkurrence og øgede muligheder for innovation og udvikling,« siger den norske kulturminister Thorhild Widvey fra det konservative Høyre i en pressemeddelelse.

pix-DAB

Kan spare 200 millioner kroner om året

Hvor FM-nettet kun gav plads til fem landsdækkende kanaler, er der lige nu 22 landsdækkende kanaler på DAB, og der er ifølge ministeren plads til endnu tyve kanaler.

Thorhild Widvey skal i løbet af måneden fortæller Stortinget, hvordan lokalradioernes fremtid ser ud på det digitale radionet. Lokalradioerne har bedt om at kunne fortsætte på FM-nettet i fem-syv år, skriver det norske nyhedsbureau NTB, og at kunne få støtte til at skifte til DAB-nettet.

Ifølge det norske kulturministerium koster det otte gange mere at sende på FM-nettet end på DAB-nettet, så de landsdækkende stationer med NRK, Radio Norge og P4 bruger lige nu mange penge på at sende på begge net. Ministeriet anslår, at der kan spares over 200 millioner norske kroner om året, når al sending sker på DAB-nettet.

»DAB-nettet har desuden klare beredskabsmæssige fordele sammenlignet med FM. For det første er DAB langt mindre sårbar over for udfald på sendere i ekstreme situationer. DAB-teknologien gør det desuden muligt at bryde ind på alle kanaler samtidig med samme budskab i beredskabssituationer,« oplyser ministeriet.

Svensk kritik og dansk aflysning

Den svenske rigsrevision advarede tidligere på ugen landets regering om, at den lytter for meget til radiobranchen og for lidt til lytterne. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at FM-nettet kører videre. Regeringen står for at skulle beslutte, om Sverige skal satse på DAB-radio og dermed slukke for FM-båndet i 2022.

»Rigsrevisionen bedømmer, at de grundlag, som findes, ikke er tilstrækkeligt alsidige og grundige. Det bedste er at bevare FM-nettet, hvor alle lyttere uanset økonomiske ressourcer kan fortsætte med at høre radio,« siger rigsrevisor Margareta Åberg i en pressemeddelelse.

I Danmark har Kulturstyrelsen i sidste uge aflyst den informationskampagne til 10,7 millioner kroner, som ellers var planlagt til at skulle fortælle danskerne om et fremtidigt skift fra FM- til DAB-radio. Det sker, efter at der er rejst tvivl om, hvorvidt danskerne faktisk køber og bruger DAB-radioer, og at man derfor ikke kan slukke for FM-signalet som forventet i 2019 og overgå til DAB.

Rettighedshavere: Få det nu undersøgt

»Man har derved netop sparet ti millioner kroner på en informationskampagne, som i mine øje ville være spildte skattekroner, fordi de overvejende ville gå til at promovere DRs DAB-kanaler. Det er en klog beslutning og viser rettidig omhu. Nu håber jeg blot på, at politikerne fremrykker den markedsundersøgelse, som Gramex, Koda, DR, Radio 24Syv, SBS og FDM har efterspurgt, før man igangsætter en større informationsindsats,« siger John R. Kristensen, administrerende direktør i kunstnernes rettighedsorganisation Gramex.

Han fremhæver, at musik- og radiolytning via internet- og mobilforbindelserne har overhalet DAB indenom.

»Vi har stadig til gode at se folk i biler, i toget eller på gader og stræder rende rundt med en DAB+-radio i lommen, hvorimod flere end seks millioner danskere har et SIM-kort i inderlommen, så mon ikke forbrugerne de næste mange år også tilgår radio og musik på smartphonetelefoner og tavle-PCer eller PCer,« siger Gramex-direktøren.

Alle digitalradioer solgt i Danmark siden 2011 kan typisk modtage det nye DAB+-signal, mens alle ældre DAB-radioer må give fortabt og nøjes med FM-kanalerne. FM-radioer kan ikke modtage DAB.

Læs mere: Kulturstyrelsens meddelelse om annullering af informationskampagnen

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere