Berlingske Business
LIVE
17:20 Veloxis nedjusterer forventningerne

S: Bedre mobil- og internetdækning skal stå knivskarpt

pix-Teleforlig
Det skal stå soleklart, hvordan Danmark får ordentlige mobil- og internetforbindelser, siger Socialdemokraternes IT- og teleordfører, Karin Gaardsted, forud for de politiske forhandlinger efter sommerferien. Arkivfotos: Thomas Breinstrup og Marie Hald, Scanpix

Glem statsstøtte, stop kommunalt benspænd og skab ro og forudsigelighed, så danskerne hurtigt får ordentlig mobil- og internetdækning overalt, siger Socialdemokraterne forud for politiske forhandlinger om nyt teleforlig.

Slut med den politiske usikkerhed. Slut med statsstøtte. Og slut med, at kommuner blander sig på områder, som de ikke har forstand på. Nu skal Danmark sikres ordentlig mobil- og internetdækning, og det kan kun gå for langsomt.

Det er hovedprioriteterne for Socialdemokraternes tele- og IT-ordfører, Karin Gaardsted, forud for de nu udskudte forhandlinger om et nyt, bredt teleforlig, som skal lægge rammerne for, at danskerne har forbindelserne i orden overalt i landet.

»Jeg ønsker kun, at det skal bevæge sig fremad, så vi får en bedre mobil- og bredbåndsdækning i Danmark. Men vi er nødt til at gøre det på en klog måde. Derfor skal både kommuner og staten samarbejde med telebranchen og ikke stille sig op som modparter. Og derfor skal vi lave et teleforlig, der giver branchen ro i maven, for det har de ikke nu,« konstaterer Karin Gaardsted over for Berlingske.

To grundprincipper står urokkeligt fast

Det nuværende teleforlig stammer fra 1999 og har ikke en række nyere partier med. Men de to grundsten fra dengang skal mejsles fast, når partierne mødes efter sommerferien med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), som også er teleminister:

»Det vigtigste er at bekræfte, at de to principper - at udviklingen sker markedsbaseret og teknologineutralt - stadig gælder. Branchen sukker efter at få fastlagt rammerne, så de kan investere. Vi skal ikke have en mening om, hvilken teknologi der skal bruges til at sikre dækning i bestemte områder, og i Danmark er det ikke staten men private virksomheder, der ruller net ud - nu suppleret med energiselskaber, som kan være offentligt ejet. Den investering, der er foretaget over en årrække, er blevet til så stor en sum, som aldrig ville have været muligt, hvis der skulle bruges offentlige penge,« siger Karin Gaardsted.

Årligt investerer de danske teleselskaber omkring seks milliarder kroner i opgradering og udbygning.

pix-Streaming

Tilskud spolerer alt - og det kan kommunerne også gøre

»Mit ønske er, at dette beløb vil stige. Vi kan hjælpe ved at lave lånepuljer som bredbåndspuljen, hvor der er behov for det. Lånepuljer er ikke tilskud, for tilskud skal ikke betales tilbage - og dér er min grænse. Tilskud spolerer langt mere, end de hjælper, fordi teleselskaberne - når der kommer en portion offentlige penge til rådighed - trækker følehornene til sig i det pågældende område og ikke gør sig umage med at investere dér,« siger hun.

Derfor skal noget-for-noget-modellen i spil.

»Hvis et teleselskab skal have en stor, kommunal ordre, skal det give noget tilbage, så dækningen løftes de steder, hvor kommunen ønsker det. Det vil jeg have med i teleforliget. Og så er vi nødt til at lave regler for, hvordan kommunerne kan og skal hjælpe en bedre dækning på vej og ikke tage så høj en leje for den jord, som masten skal stilles på, lave så langsom en sagsbehandling som muligt, så teleselskaberne ikke skal tro, at de er noget, eller på anden måde hindre en bedre dækning. Kommunerne kunne have stor gavn af en strategi for, hvordan bedre dækning løfter kommunen, i stedet for at spænde ben, som der desværre er mange eksempler på« siger Karin Gaardsted.

Hun tager sig til hovedet over, hvad hun beskriver som »et kæmpe flop«, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune stod bag et ulovligt udbud af bredbånd, som ifølge kritikerne var designet til, at kun det lokale elselskab kunne opfylde kravene. Kommunen nåede hårdt presset at aflyse udbuddet, inden EU-Kommissionen traf sin afgørelse.

»Ringkøbing-Skjern Kommune har bevæget sig ud på et område, hvor man ingen erfaringer har. For at undgå, at det sker i fremtiden, for det har ingen glæde af, er vi nødt til at formulere, at der skal ske en godkendelse af sådanne kommunale projekter i f.eks. Energistyrelsen. Vi er nødt til at forhindre, at der sker ting, som betyder, at borgerne ikke får en bedre dækning, og at teleselskaberne trækker sig 100 procent baglæns. Det vil tage nogen tid, inden telebranchen tror på, at det er klogt at gå ind i Ringkøbing-Skjern Kommune,« siger Karin Gaardsted.

pix-Besked

Brug nogle af pengene på at hjælpe

Hun ønsker også at få nogle af de penge, som teleselskaberne i dag betaler for at kunne bruge bestemte radiofrekvenser til mobiltelefoni (senest betalte TDC, Telenor, Telia og »3« i september 2016 tilsammen en milliard kroner), brugt på at sikre en bedre dækning frem for blot at indgå i det almindelige statsbudget.

»Jeg siger ikke, at det skal være 100 procent - det kunne være halvdelen ... eller en anden procent. Alle ved, at hængepartierne ved dårlig dækning er landdistrikterne. Derfor skal staten sætte sig for bordenden for en udviklingsproces, hvor teleselskaber i samarbejde med forskere vælger måske fire-fem modeldistrikter, hvor man tester, hvad der virker. Det har teleselskaberne lige nu ingen særlig interesse i, fordi der ikke er en forretningsplan lige netop dér. Men måske kunne den udvikles, så den kan bruges andre steder. Når vi skal drive telebranchen til at investere på områder, som de ikke umiddelbart har lyst til, fordi forretningsplanen mangler, skal der være noget-for-noget i det,« siger Karin Gaardsted.

Også mulighederne i det fremtidige 5G-mobilnet, som begynder at være klar til brug omkring 2020, kan der bruges penge på at undersøge, så Danmark er klar, når 5G er det.

»Vi får ikke 5G overalt. Det bliver i storbyerne og de allerstørste virksomheder - resten får det ikke nu. Det bliver teleforliget nødt til at have in mente, så vi griber det klogt an,« siger Karin Gaardsted.

Derfor er hun heller ikke, sådan som Lars Christian Lilleholt har luftet tanken om, indstillet på at sænke priserne, når de næste mobilfrekvenser skal på auktion blandt teleselskaberne.

»Hvis vi blot satte prisen ned, ville pengene blive hos selskaberne. Så lad os fortsætte med at kratte pengene ind, for teleselskaberne ved godt, at de skal betale for frekvenserne, men lad os så styre, hvad pengene bruges til. Når det nu går godt for Danmark, er der mulighed for at skabe en god udvikling og drive investeringerne frem ved at føre nogle af pengene tilbage,« siger den socialdemokratiske ordfører.

»Vildt uambitiøst«

Hun kalder det »vildt uambitiøst«, at teleministeren forleden uden nærmere begrundelse lod forstå, at han ikke regner med, at alle danskere - uanset hvor de bor og arbejder - senest i 2020 kan købe en internetforbindelse på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og 30 megabit ud ad huset, sådan som det i mange år har været udviklingsplanen.

»Der er tre år til: Hele 2020, hele 2019, hele 2018 og halvdelen af 2017. Det er simpelt hen ikke godt nok!« siger Karin Gaardsted med eftertryk.

Derfor vil hun også have tvangsåbnet elselskabernes fibernet, så konkurrenter kan leje sig ind - til ordentlige priser - og tilbyde konkurrerende internet-, TV- og telefonabonnementer.

Og så opfordrer Karin Gaardsted danskere, der bor, hvor der er dårlige forbindelser uden udsigt til, at de bliver bedre, til at samle sig i beboergrupper og samarbejde. Dermed bliver det attraktivt for tele- og energiselskaberne at investere i at etablere bedre forbindelser til netop disse områder.

»Og det virker - det har vi set!« fastslår hun.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen