Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Revolution på vej for mobil-apps

Allerede næste år vil livet blive lettere for brugere og udviklere af apps til mobiltelefoner.

7 Kommentarer

»Appen er død - appen længe leve.«

Sådan kan en overskrift på disse sider måske lyde, når vi i 2015 kikker tilbage på dengang, apps - miniprogrammerne - var noget, man hentede i en app-netbutik, og som gik tabt, når man skiftede sin smartphone ud med en anden producents model. Det næste store skifte i mobilbranchen er nemlig på vej og hedder HTML5.

Den nye og femte udgave af programmeringssproget bag al verdens netsider og -tjenester varsler nemlig store forandringer i den teknologiske verden. Netsider vil nu kunne interagere med den PC eller mobiltelefon, som siden vises på, og f.eks. udnytte telefonens GPS eller gyroskopiske sensorer. Med andre ord bliver det muligt at lave netsider, der opfører sig, som om, de var apps. Og netop fordi de »blot« er rigtige netsider, virker de pludselig på tværs af både Googles Android-system, Apples iPhones, Microsofts Windows Phone og sågar også Nokias Symbian-mobiler.

Ud af Apples kløer

»Alle kæmper med at skulle lave fire forskellige version af samme app. Derfor venter mange med spænding på HTML5. Forventningen er, at 2012 bliver året, hvor der for alvor begynder at blive udviklet på HTML5,« siger Per Andersen, der er chefkonsulent hos CapGemini og tidligere chefanalytiker i IT-analysehuset IDC.

Drømmene blandt mange går på, at man som udvikler helt kan droppe Apples, Googles og alle de andres netbutikker. Dermed slipper man nemlig også uden om eksempelvis Apples krav om at slå en klo i 30 procent af omsætningen og score kundeforholdet. Finans-avisen Financial Times gik i front med sin egen app, der dermed forsøger at kortslutte Apples forretningsmodel for det eneste sted, hvor iPhone-brugerne kunne hente en app. Ulempen for Financial Times er, at avisen nu selv må forsøge at lokke folk ind på sine netsider.

Konkurrenterne Google og Microsoft vil også profitere på det, fordi netapps kan køre på alle typer mobiltelefoner. Det kan betyde et stort løft til mobilplatforme uden så mange apps. Men HTML5 kan også flettes ind i eksisterende apps, så de trækker på de nye muligheder i nettet, men fortsat hentes som en app i appstore. Træerne vokser dog ikke ind i himlen.

»Jeg tror ikke, at HTML5 vil erstatte apps i nær fremtid, for der er begrænsninger ved teknologien på kort sigt. Og selv om det bliver mere almindeligt, er det ikke sikkert, at brugerne vil kunne mærke en forskel, ud over at apps måske bliver platformsuafhængige, og at der kommer en større bredde,« siger Per Andersen.

Netforbindelse nødvendig

Hos Visiolink, der er en af de mest veletablerede selskaber på den danske app-scene, har direktør Jens Funder Berg stillet knivskarpt på den teknologiske udvikling. Visiolink laver især apps til mediehusene, som netop har været først til at flytte ud af appstores og ind i andre løsninger.

»Man kan nå ret langt med HTML5, og udviklingen er nok gået en del hurtigere end forventet. Men teknologien rummer også en række udfordringer. Man skal jo være online, og der findes endnu ikke rigtigt nogen hardwareplatforme, hvor det rigtigt kan lade sig gøre at lagre midlertidigt i det omfang, det er nødvendigt,« siger Jens Funder Berg.

Han tror dog langt fra på hastige revolutioner men fremhæver, at der blandt mange indholdsleverandører er irritation over, at man skal dele indtægterne med Apple. Problemet er bare, at der ikke er bedre alternativer.

»Når folk spørger os, hvordan vi ser de næste fem års udvikling, svarer vi, at for 18 måneder siden kendte man slet ikke iPad. Men nu har den allerede skabt et behov. Udviklingen er drevet af en forretningsmodel for app-stores, og indtil man har fundet andre måder at få betaling for digitalt indhold, vil de dominere,« siger han.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Artikel indeholder misinformation

ADVARSEL! Denne artikel indeholder misinformation.

Både Native Apps og Web Apps kræver en internet forbindelse ved "installations" tidspunktet, og begge kan efterfølgende køre fint uden internet forbindelse.

Cache Manifest tillader Web Apps at lagre resourcefiler, til brug når man er offline. Og Web Storage er en måde at lagre data lokalt, ligesom Cookies, men for støre mængder data.

Online eller ej

»Man kan nå ret langt med HTML5, og udviklingen er nok gået en del hurtigere end forventet. Men teknologien rummer også en række udfordringer. Man skal jo være online, og der findes endnu ikke rigtigt nogen hardwareplatforme, hvor det rigtigt kan lade sig gøre at lagre midlertidigt i det omfang, det er nødvendigt,«

Siden hvornår har man kunnet hente en native app uden internet forbindelse?? På en IPhone kan man endda ikke hente native apps over 20MB uden en WIFI-forbindelse. Med andre ord kræver både native apps og web-apps internetforbindelse. Sidstnævnte har masser af muligheder for fungere i offline-mode, hvilket bliver brugt af fx. Financial times (app.ft.com)

HTML

HTML er ikke et programmeringssprog. Det skær i min øjne at se det blive skrevet på en seriøs side, og det er fundamentalt forkert at skrive det.

Glæder mig bare rigtigt meget til der kommer gang i HTML5

Det jo næsten lidt som en Opensource indgang til alle mulige enheder uanset OS osv osv.

Man kan kalde det hvad man vil, men det vil helt sikkert ændre på rigtigt meget!

Tjaaa

Jeg er enig i at artiklens indhold er noget vrøvl, og at HTML ikke er et programmeringssprog. Men eftersom HTML5 api'erne er javascript kan den vel med nød og næppe forsvares

Dataforbrug, strømforbrug og offline

3 punkter, tager man dog ikke højde for:

Dataforbrug: Der vil uden tvivl blive en del dataforbrug, når alt information skal hentes igen og igen og igen. Hver gang der sker noget, så skal datapakker sendes over enten wifi eller mobilnettet.

Og når ikke er på wifi, og man har dårlig mobildækning, så vil browser app'en være langsom og sikkert også ubrugelig. Desuden må der absolut være grænser for mulighederne, netop fordi visse app's ganske enkelt kræver store mængder data, hvorfor det absolut forsat vil være en fordel, at app'en er et program på mobilen, fremfor noget der skal hentes ned fra en server hver gang det skal bruges.

Strømforbrug: Det faktum at mobilen skal downloade alt information, før browser app'en kan vises, kan ikke medfører andet end et større strømforbrug. Processoren og hukommelsen vil være ligeså belastet som ved app's der er installeret - nu skal der blot også bruges strøm til at opretholde dataforbindelsen.

Offline: Befinder man sig et sted med meget dårlig dækning, så vil man have dårlig, eller slet ingen, adgang til app'en. Ingen dataforbindelse - Ingen app!

Desuden er der jo en problematik omkring flyture. Har man en smartphone, må man gerne have den tændt, såfremt man slår fly-funktionen til (hvis en sådan findes - eller skal mobilen være slukket).

Men hvad nytter det at man må have sin smartphone tændt, hvis man ikke kan tilgå nogle app's, fordi man ingen dataforbindelse har?

Så jeg er helt enig med dem der er skeptiske overfor HTML5 app's.

Desuden vil det vel kræve ekstra meget markedsføring, da man ikke har nogen salgsplatform som er ude ved alle ejere af smartphonen (App Store, Android Market osv)

Vi vil sikkert se RIGTIG mange VIRKELIG dårlige forsøg på app's. Og vi vil sikkert også se MANGE flere forsøg, på at sprede skadelig kode.

Helt forkert

Det her har du helt misforstået (som journalisten bag artiklen iøvrigt også har)

1) En HTML5 app ikke at være online. HTML5 excellerer netop i at have et database API hvor du har mulighed for at gemme data til offline brug.

2) Der er absolut ingen forskel i hvor meget data du skal hente i en native app i forhold til en HTML5 app. Jeg vil endda vove påstanden at det er endnu mindre i en HTML5 app som understøtter asynkrone XMLHTTPRequest.

3) Flere appstores understøtter HTML5 apps embedded i native apps allerede. I fremtiden kommer de alle til at understøtte det

4) Du ikke kunne se forskel på en godt lavet HTML5 app og en godt lavet native app. Det er der masser af eksempler på i respektive appworlds allerede

Når det så er sagt er respektive mobil API'er stadig noget umodne,hvorfor udviklere (som jeg selv) plages af en lind strøm af opdateringer til at fixe bugz.




Markedet lige nu