Del : SMS
Berlingske Business

Rekordår for dansk softwareselskab

Klaus Holse
Omsætningen i softwareselskabet Simcorp rundede de 2 mia. kr. i 2015. Selskabets administrerende direktør, Klaus Holse er godt tilfreds med tallene - især fordi man ikke fik hul på det vigtige amerikanske marked sidste år. Foto:

Omsætningen i softwareselskabet Simcorp rundede de 2 mia. kr. i 2015. Og det er rekord, siger selskabets administrerende direktør, Klaus Holse.

Artiklen fortsætter under annoncen

- 2015 var et godt år som helhed, hvor vi blandt andet fik en rekordomsætning på over 2 mia. kr. Og det var på trods af, at vi ikke fik hul på det amerikanske marked sidste år, siger Klaus Holse til Ritzau Finans, efter selskabet kom med regnskab mandag efter børsens lukketid.

Sidste år voksede omsætningen med 15,3 pct. til 278 mio. euro svarende til 2,1 mia. kr. Driftsresultatet (EBIT) steg til 71 mio. euro mod 57,3 mio. euro året før.

I fjerde kvartal steg omsætningen til 83,8 mio. euro fra 76,9 mio. euro i fjerde kvartal 2014. Bundlinjen før skat lød på et overskud i fjerde kvartal på 27,5 mio. euro mod 28,6 mio. euro i fjerde kvartal året før.

Klause

Klaus Holse er godt tilfreds med tallene - især fordi man ikke fik hul på det vigtige amerikanske marked sidste år.

- Vi havde regnet med at få et par kontrakter hjem i USA sidste år - men de er så kommet i starten af i år i stedet, siger han.

I slutningen af januar kunne softwareselskabet fortælle, at en nordamerikansk finansiel serviceudbyder, som opererer på globalt plan, underskrev en femårig abonnementsbaseret licenskontrakt. Simcorp har ikke offentliggjort kundens identitet.

Tidligere i januar var det Texas Treasury Safekeeping Trust Company, der indgik en femårig abonnementsaftale på Simcorp Dimension.

SimCorp

Simcorp venter i 2016 en justeret omsætningsvækst på 8-13 pct. målt i lokal valuta og en justeret overskudsgrad (EBIT-margin) på 24-27 pct. i lokal valuta. Det fremgår af selskabets regnskab for fjerde kvartal af 2015. Og Klaus Holse ser da også lyst på 2016, hvor han forventer, at Simcorp kommer ud med et resultat på linje med 2015.

- Nu er vi godt seks uger inde i året, og det er svært at sige, hvor vi lander. Det har været et år, som er startet noget vaklende for vores kunder på grund af den turbulens, der har været på de finansielle markeder, siger Klaus Holse.

simcorp

I 2015 kom der otte nye kunder til Simcorp. Og alle er i top 200 over verdens største kapitalforvaltere.

- Det er vi ret stolte af. Faktisk er tre af dem blandt de største 50. Som det ser ud nu, har vi faktisk kunder blandt 35 pct. de største 200, siger den administrerende direktør.

Simcorp har planer om tilbagekøbe aktier for 30 mio. euro. Oveni vil man på selskabets generalforsamling foreslå et udbytte på 28,4 mio. euro, som skal udbetales til selskabets aktionærer. Det svarer til 5,25 kr. per aktie a 1 kr., hvilket er en stigning på 17 pct. i forhold til 2014.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere