Del : SMS
Berlingske Business

Regeringen vil overvåge næsten en mio. taletidskort

pix-Taletidskort
Hundredtusinder af danske mobilnumre er taletidskort. Dem overvejer regeringen nu - igen - at kræve registreret en ejermand på. Arkivfoto: Richard Sylvestersen, Scanpix Foto:

Der sælges betydelige mængder af mobiltaletidskort i Danmark. Dem vil regeringen have sat ejermandens navn på. Også den netop afskaffede overvågning af danskernes internetaktivitet rumler igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige under en million mobilbrugere i Danmark bruger de såkaldte taletidskort, som regeringen i sin nye antiterrorpakke igen vil overveje at kræve telefonens indehaver registreret for at have.

Erhvervsstyrelsen, som er Danmarks øverste telemyndighed, gjorde ved udgangen af juni 2014 det samlede antal aktive taletidskort i Danmark op til 856.689 styk. Nyere samlede tal findes endnu ikke, men af de seneste kvartalsregnskaber fra de store teleselskaber fremgår det, at dette tal ligger ret stabilt.

TDC: 16.000 taletidskort om måneden

Landets største teleselskab, TDC, havde ved udgangen af december 2014 alene 141.000 aktive taletidskort, hvor man - typisk i et supermarked eller en kiosk - køber for 100 eller 200 kroners taletid og derved får et midlertidigt telefonnummer, som gælder, indtil beløbet er brugt op.

pix-NSA

Telenor, som er nummer to i Danmark, havde ved udgangen af september 201.000 aktive taletidskort, men på grund af den forestående sammenlægning med Telia har Telenor ikke opgivet tal for de sidste tre måneder af 2014. Telia havde 132.000 aktive taletidskort ved årsskiftet.

»Vi udsteder omkring 16.000 taletidskort om måneden. En stor del af dem er til folk, der fornyer abonnementet, så der er ikke den store tilgang til det marked. Det ligger nok på 3.000-4.000 nye på årsplan,« anslår TDCs pressechef, Ib Konrad Jensen, over for Berlingske.

Ofte køber folk taletidskort uden at bruge dem straks. Så bliver de aktiveret, mens man f.eks. er på ferie eller i sommerhus, ligesom ambassadeansatte og turister, der kun er i landet i kortere perioder, køber lokale telefonnumre for derved at spare de dyre roamingafgifter. Og endelig er taletidskort også hyppigt brugt af kriminelle, fordi det i dag ikke fremgår, hvem der ejer disse numre.

pix-Karen Hækkerup

Mindre teleselskaber hårdere ramt

Hos Telia er mønsteret dog et lidt andet.

»En stor del af vore kunder, som betaler forud ved at købe taletidskort, er ikke gengangere. Vi regner med, at en del af dem, som køber vore SIM-taletidskort, er turister eller andre, som er i landet i en kortere periode, og som derfor ikke tanker op igen,« forklarer kommunikationsdirektør Mette Honoré fra Telia til Berlingske.

Hun kan ikke give eksakte tal på, hvor mange gengangere der er blandt taletidskunderne.

De store teleselskaber lever af de faste abonnenter, hvor taletidskunder tit regnes for en ustabil indtægt. Mange mindre teleselskaber ventes dog at blive hårdere ramt, hvis alle taletidskort skal registreres med ejermand og adresse m.m. En meget stor del af deres kunder bruger nemlig taletidskort, som de køber i supermarkedet eller kiosken.

pix-Datalås

Ikke et nyt forslag

Af regeringens 12 nye tiltag mod terror er et af dem en undersøgelse af mulig registrering af brugere af taletidskort. Det skal hjælpe politiet og Politiets Efterretningstjeneste til at få »umiddelbar adgang til oplysninger om, hvem taletidskort tilhører«.

»I dag bruger mange organiserede kriminelle taletidskort, der kan købes i f.eks. kiosker, i stedet for et mobilabonnement for på denne måde at forblive anonyme. Med en registreringsordning vil politiet og PET få umiddelbar adgang til oplysninger om, hvem et taletidskort tilhører – på samme måde som de i dag har adgang til oplysninger om, hvem et telefonabonnement tilhører,« hedder det i planen.

Forslaget er ikke nyt. I 2010 foreslog en arbejdsgruppe under Justitsministeriet det samme. Dengang forudså de store supermarkedskæder kaos og længere ventetid ved kasserne, hvis de skulle registrere folk, der købte taletidskort.

Bred internetovervågning netop afskaffet

Tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) ophævede før sommerferien 2014 den såkaldte sessionslogning, så danskernes internettrafik ikke længere skal logges i detaljer og gemmes i et år. De indsamlede data blev - også af miniisteriet selv - anset for uanvendelige. Ophævelsen skete, efter at EU-Domstolen i april 2014 erklærede det hidtidige lovgrundlag om elektronisk kommunikation fra 2006 for ulovligt, og det var dette direktiv, som den omfattende danske overvågning af al internet- og teletrafik siden september 2007 bygger på. Domstolen afgjorde, at reglerne strider mod EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder.

De gigantiske datamængder, som var samlet ind hos tele- og internetudbydere og skulle gemmes i et år, skulle slettes senest før jul, hvad de er blevet, og alle IT-systemer er blevet ændret. Det har kostet omkring tele- og internetudbyderne omkring 50 millioner kroner om året at holde systemet kørende. I 2013 blev der indsamlet, hvad der svarer til 621.975 registreringer om alle danskere fra den spædeste nyfødte til Danmarks ældste indbygger i det, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største overvågning, og som sessionslogningen var en - betragtelig - del af.

Allerede kort efter begyndte nogle politikere, Justitsministeriet og Rigspolitiet at tale om, at indsamlingen skulle genoptages. Det har den danske tele- og internetbranche deltaget i overordnede diskussioner om, men her har registrering af taletidskort ikke været vendt.

11. februar - altså inden drabene i København - skrev en bred række af organisationer - fra Forbrugerrådet over Dansk Energi til Justitia og Dansk Industri - til justitsminister Mette Frederiksen (S) og Folketingets retsudvalg og advarede mod at genindføre sessionslogningen.

»Vi påtænker således at anmode EU-Kommissionen om en vurdering af de danske regler om logning og en eventuel udvidelse med logning af internettrafik, såfremt der fra regeringen fremlægges lovforslag vedrørende dette,« hedder det i brevet fra DI-ITEK, Rådet for Digital sikkerhed, Ingeniørforeningen IDA, Justitia, Bitbureauet, Teleindustrien, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk Erhverv, HORESTA, Amnesty International Danmark, IT-Branchen, PROSA, IT-Politisk Forening, Dansk IT, Dansk Metal, Campingrådet, HK/Samdata, Dansk Energi, Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

Organisationerne gør opmærksom på, at »såfremt politiet ønsker at opnå indblik i, hvordan bestemte personer, der er under mistanke, kommunikerer, så har politiet allerede i dag efter retsplejelovens bestemmelser mulighed for at få etableret overvågning, såfremt der foreligger en kendelse fra en dommer«.

Læs mere: Se regeringens nye antiterrorpakke, »Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror« (i PDF-format)

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere