Berlingske Business
LIVE
17:21 Rockwool-aktie steg til vejrs oven på regnskab

Regeringen ignorerer ønske om straf for offentligt datasjusk

527772694.jpg

Private firmaer risikerer fra maj 2018 en bøde på op mod 150 millioner kroner, hvis de ser stort på beskyttelsen af borgernes personlige oplysninger. Et bredt folketingsflertal har i to et halvt år ønsket, at offentlige myndigheder på samme måde skal kunne straffes.

Men regeringen har ifølge Politiken onsdag ignoreret det brede folketingsflertals ønske i sit udspil til en ny databeskyttelseslov, der 25. maj 2018 skal erstatte persondataloven. I det lovudkast, som Justitsministeriet sendte i høring fredag aften, lyder det højst usædvanligt i paragraf 42, stk. 5: »[Stillingtagen til sanktionsspørgsmålet i forhold til offentlige myndigheder udestår]«.

Trods regeringens vaklen fastholder regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance deres ønske om at straffe myndigheder for at sjuske med private data, såsom cpr-numre. Den samme overordnede linje har DF, S, R, Alternativet, SF og EL.

»Det vil helt principielt ikke være rimeligt, at private virksomheder risikerer tårnhøje bøder for at bryde databeskyttelsesloven, mens det ingen konsekvenser får for offentlige myndigheder. Det er på høje tid at få indført sanktioner, for vi har i en række sager set det offentlige have en skødesløs omgang med borgeres private data. Vi er nødt til at sætte ind, da det er et alvorligt område, som vi skal prioritere«, siger Christina Egelund, LA’s retsordfører, til Politiken.

Et enigt Folketing fremsatte første gang sit ønske om at sanktionere offentlige myndigheder i januar 2015: »Offentlige myndigheder og private virksomheder bør gøres til genstand for samme sanktionsmuligheder«, lød det i en beretning fra retsudvalget. nuværende Karsten Lauritzen (V) var pennefører og Simon Emil Ammitzbøll (LA) var underskriver. I dag er de ministre.

Regeringens manglende stillingtagen er usædvanlig og problematisk, siger juridiske eksperter, herunder professor i persondataret Peter Blume:

»Høringen er til for at få saglige argumenter for eller indvendinger imod regeringens forslag, men man taler jo i blinde, når regeringen stadig ikke har fundet sine ben i spørgsmålet. Det er mærkværdigt og problematisk. Min opfattelse er, at det er helt oplagt, at offentlige myndigheder også skal kunne sanktioneres på samme niveau som private. Ellers kommer der en meget stor forskel mellem de to sektorer, og man kan spørge sig selv, hvor alvorligt det offentlige ellers vil tage databeskyttelse«, siger Peter Blume fra Københavns Universitet, til Politiken.

Han peger på, at hele sigtet med den bagvedliggende EU-lovgivning netop er at stramme op på staters datasikkerhed og begrænse overvågningen af borgerne.

I maj 2016 fulgte Enhedslisten op på retsudvalgets ønske om at straffe myndigheder med et beslutningsforslag. Daværende justitsminister Søren Pind (V) undgik at komme i mindretal ved at love snarlige politiske forhandlinger om emnet. Det skete aldrig.

Politiken har i to uger efterspurgt justitsminister Søren Pape Poulsens (K) holdning til at sanktionere myndigheder. Ministeren har ingen kommentarer. Hans ministerium besvarer ikke Politikens konkrete spørgsmål til sagen, men skriver i en overordnet udtalelse:

»Der tages i udkastet til lovforslaget ikke stilling til, om offentlige myndigheder skal kunne få bøder eller ej. Organisationer, myndigheder og andre høringsparter er dog naturligvis velkomne til at komme med forslag og overvejelser vedrørende spørgsmålet om bøder til offentlige myndigheder i forbindelse med høringen«, skriver ministeriet og peger på en »ekstraordinær lang høringsperiode« til 22. august.

Oppositionen reagerer på negligeringen af de folkevalgtes krav med ord som »løftebrud«, »lovsjusk« og »manglende respekt for Folketinget«.

»Regeringens ageren i sagen er et udtryk for manglende respekt for Folketinget, og for at man ikke går særlig meget op i datasikkerhed. Det er mildest talt utroligt, at regeringen ikke er længere fremme, når vi kan se hvor store konsekvenser manglende datasikkerhed har for både det offentlige og private. Hvis ikke regeringen snart retter ind, så må den blive banket på plads af et flertal i Folketinget«, siger Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, til Politiken.

Ifølge Politikens oplysninger er der uenighed internt i regeringen på tværs af både politikere og embedsværk. Særligt Justitsministeriet har i flere år modsat sig straffe til det offentlige. Tidligere har embedsværket argumenteret over for Folketinget, at »en bøde til en statslig myndighed kan siges at være uden præventiv værdi, idet bøden tilfalder statskassen«.

Den køber Venstres it-ordfører ikke: »Selvfølgelig har det en betydning. Hvis en kommune får en bøde, rammer det kommunekassen, ligesom et ministerium vil skulle spænde livremmen ind. Som borger er det underordnet, om det er en virksomhed eller myndighed, der krænker de private oplysninger – derfor bør der være sanktioner, uanset hvem der gør det«, siger Torsten Schack Pedersen til Politiken.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen