Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Prøvetid med flere dokumentformater forlænges

Først til november beslutter politikerne, om det offentlige fremover skal bruge et eller to forskellige dokumentformater, fordi vigtig rapport er blevet forsinket.

Den forsinkede rapport om brug af to dokumentformater i det offentlige betyder, at politikerne først til november skal beslutte, om man både vil have et Microsoft- og et ODF-format som standard eller nøjes med en af mulighederne.

Konkurrencestyrelsen skulle 1. juli have afleveret en undersøgelse af, hvad halvandet års prøveperiode af Microsofts OpenXML-dokumentformat og det konkurrerende ODF-dokumentformat har vist, siden det offentlige Danmark 1. januar 2008 besluttede at indføre åbne IT-standarder overalt.

Men styrelsen kan ikke nå at aflevere sin rapport, og den kommer derfor først til august. Dermed kan politikerne ikke nu sætte sig sammen og træffe den beslutning, som der var lagt op til - nemlig om begge de to formater fortsat skal kunne bruges i kontakten internt mellem myndighederne og med borgere og virksomheder, eller om man fremover kun vil anvende det ene.

»Den såkaldte prøveperiode, hvor både OOXML og ODF er obligatoriske åbne standarder for dokumentformater, der oprindeligt løb til den 1. juli 2009, forlænges derfor frem til den 1. november 2009,« oplyser IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet.

 




Markedet lige nu