Del : SMS
Berlingske Business

Presset TDC fortsætter tilbagegang i Danmark

pix-TDC-Teglholmen
Allerede for halvanden uge siden lod TDC vide, at selskabet er hårdt presset, og at 2016 bliver endnu et hårdt år. Her vil TDC blive lagt ind under YouSee for alle privatkunder i Danmark. Arkivfoto: Thomas Breinstrup

Telegiganten mister kunder over hele linien, og både omsætning og driftsresultat falder.

Artiklen fortsætter under annoncen

TDC mister stadig både penge og kunder på at drive Danmarks største teleselskab.

5.000 privatmobilkunder forlod TDC i oktober-december, hvor omsætningen faldt til 6.245 millioner kroner sammenholdt med 6.258 millioner for et år siden, og hvor driftsresultatet landede på 2.385 millioner kroner mod 2.487 millioner sidste år på samme tid - og næsten 200 millioner kroner mindre end for blot tre måneder siden.

Samtidig har TDC mistet yderligere 5.000 TV-kunder i Danmark på tre måneder, ligesom yderligere 25.000 fastnetkunder har sagt farvel. Også 4.000 har sagt deres internetforbindelse op siden oktober.

Faktisk har TDC siden udgangen af september mistet 12.000 taletidsmobilkunder, som dog typisk er sværere at holde på og sjældent bruger meget. Til gengæld kan koncernen glæde sig over at have fået 5.000 nye mobilkunder med fast abonnement ind i folden. Sammenlagt falder mobilkundernes månedlige forbrug dog fra 117 til 112 kroner - det laveste niveau i to år.

Oven i har 10.000 erhvervskunder opsagt fastnetnummeret, andre 7.000 har droppet mobiltelefonen hos TDC, og 5.000 erhvervskunder har sagt bredbåndsforbindelsen op. Også erhvervskunderne bruger færre penge hos TDC hver måned, nemlig 125 kroner hver i 4. kvartal mod 135 kroner tre måneder tidligere.

Fremgang i Norge og Sverige

Derimod fortsætter TDCs norske afdeling en solid fremgang. Kabel-TV-selskabet Get øgede omsætningen i 4. kvartal til 962 millioner kroner mod 709 millioner et år tidligere, og driftsresultatet er steget fra 241 til 378 millioner kroner siden udgangen af 2014. Dog leverede Get et bedre driftsresultat for tre måneder siden, nemlig på 414 millioner kroner.  Også TDCs svenske forretning, som nu er sat til salg, mønstrer fremgang, nemlig fra 316 mio. kr. i 4. kvartal 2014 til nu 349 mio. i omsætning og fra 80 til 108 millioner kroner i driftsresultat.

»Vi nåede vores finansielle mål for 2015 men må desværre aflyse den resterende del af udbyttebetalingen for 2015 på grund af forværrede udsigter for 2016. Det er en trist meddelelse for vores aktionærer, men presset på den danske forretning er hårdt,« siger Pernille Erenbjerg, der overtog topposten i TDC i august 2015.

Allerede ved fremlæggelsen af ny treårsstrategi i sidste uge meddelte TDC, at 2015 ville ende med et driftsresultat på 9,8 milliarder kroner, og at 2016 vil blive hårdt og lande en milliard kroner lavere, på 8,8 milliarder.

Stor nedskrivning i sidste uge

TDC ejer i Danmark mobilselskaberne Fullrate, Telmore og YouSee Mobil (tidl. Onfone) samt Dansk Kabel-TV og landets største kabel-TV-selskab, YouSee, filmudlejningstjenesten Blockbuster og gamblingvirksomheden Bet25. Desuden ejer TDC i Norge det næststørste kabel-TV-selskab Get og driver desuden erhvervsforretning dér, ligesom man - endnu - gør i Sverige.

TDC er - unikt i Europa - størst på alle fire områder: fastnettelefoni, mobiltelefoni, TV og internetforbindelser.

TDC oplyste forleden, at selskabet sidder på 51 procent af det samlede marked i Danmark og henter 95 procent af al indtjeningen. Alligevel er giganten voldsomt presset af priskrigen på især mobilområdet. Onsdag i sidste uge nedskrev TDC sin værdi med 4,6 milliarder kroner og aflyste et lovet udbytte til sine over 40.000 aktionærer. Samtidig skal TDC Sverige sælges fra for at sikre TDC-koncernen penge til sine aktiviteter i Danmark og Norge, hvor TDC ejer det næststørste kabel-TV-selskab, Get, som senere i år også vil begynde at sælge mobiltelefoni, ganske som YouSee gør det i Danmark.

Her bliver den private del af TDC fra 1. juli lagt ind under YouSee, i TDC Erhverv skal der ryddes op, så der er færre og mindre komplicerede produkter på hylderne, og for at holde på kunderne indfører TDC døgnbetjent kundeservice for de bedst betalende kunder - et skridt, som Telenor tog for to år siden.

Den nye strategi skal spare 600-700 millioner kroner frem til 2018.

Konkurrenter vinder kunder

»3« fremlagde som det første af de fire store regnskab torsdag. Selskabet vandt i 4. kvartal 15.000 nye mobilkunder og er nu oppe på 1.174.000 mobilkunder - langt færre end målet var. »3«s omsætning var på 802 millioner kroner (mod 940 millioner et år tidligere), mens driftsresultatet til gengæld voksede fra 418 til 428 millioner kroner, og overskudsgraden voksede fra 17 til 26 procent.

Telia hentede i oktober-december 8.000 nye mobilkunder og har nu 1.644.000 samt vandt 6.000 flere bredbåndskunder. Til gengæld steg 4.000 fastnetkunder af. Driftsresultatet for 4. kvartal landede på 199 millioner svenske kroner (158 mio. danske - svensk-finske Telia opgiver ikke tal i dansk valuta) ud fra en øget omsætning på 1.563 millioner svenske kroner.

Telenor kommer som den sidste af de fire store med regnskab for 4. kvartal i næste uge, 10. februar.

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere