12. november 2009, 06:00 – opdateret 12. november 2009, 06:01
Offentligt tilgængelige data er en af grundpillerne i forretningen for iværksætteren Mike Hougaard, der med virksomheden Pragmatics blandt andet står bag online tjenesterne Bedømmelse.dk og Telemarkedet.dk. Han kombinerer data, som er offentligt tilgængeligt med online kort og input og vurderinger fra brugerne, så besøgende ved at klikke ind på kortene kan finde vej til de bedste løsninger inden for eksempelvis teleløsninger og alt fra babyudstyr, rejser og autoforhandlere.
- Vores datter skulle begynde i vuggestue, og vi savnede et sted, hvor vi kunne hente erfaringer fra andre forældre. Der fik jeg ideen til at lave portalen Bedømmelse.dk, hvor bygger på crowdsourcing, hvor andre brugere kan give deres mening til kende og rummer en kortfunktion, forklarede Mike Hougaard overfor ErhvervsBladet.dk om det projekt, der gav ham blod på tanden til at kvitte det faste job og satse på et liv som iværksætter.



























































