Del : SMS
Berlingske Business

Postdanmark.dk er nede på ottende døgn

PostDK
En brand i et svensk datacenter nytårsnat har sat Post Danmarks hjemmeside ud af spillet i indtil videre over en uge Foto:

Branden i et svensk datacenter påvirker stadig Post Danmarks hjemmeside, der er nede på ottende dag. Og for anden gang på et halvt år.

Artiklen fortsætter under annoncen

En brand i et svensk datacenter nytårsnat har sat Post Danmarks hjemmeside ud af spillet i indtil videre en uge. Og Ifølge Herman Petersson, der er chef for it hos Post Danmark, venter man stadig på, at it-leverandøren Evry løser problemerne, det skriver Version2.dk.

»Vi kan ikke løse det. Det er Evry, der skal have systemer og udstyr op at køre igen«, siger Herman Petersson og fortæller om en kaotisk start på året 2014, hvor hele virksomhedens lagringsnetværk blev sat ud af spillet.

»Det, jeg får at vide, da de ringer klokken halv et – ti minutter i et, det er, at der er opstået en eksplosionsagtig brand i strømanlægget på deres datacenter uden for Stockholm. Omfanget har jeg ikke en fuld redegørelse for, men det vi ved, er at det får en effekt ind på vores lagringssystemer – altså hele SAN-netværket. Det kan vi ikke få genstartet«, siger Herman Petersson til Version2.

Det er anden gang på et halvt år, at et nedbrud hos Evry lægger Post Danmarks hjemmeside ned.

post dk nede

Funktionerne kører - men....

Langt de fleste af postens it-systemer driftes i Danmark af Atos. Men de funktioner, der er placeret i det svenske datacenter, er essentielle i forhold til drift af Post Danmarks hjemmeside.

Evry driver nemlig det Sharepoint-miljø, som de nordiske post-leverandørers hjemmesider består af. Og det er der ifølge Herman Petersson opstået problemer med, som Evry stadigvæk ikke har løst.

En anden vigtig funktion, der er sat ud af spillet er Identity Access Management, der - som navnet antyder - identificerer brugere af de services, der kræver, at man logger ind. Eksempelvis E-posthuset og online-butikken.

pix-Postbil

»Denne her IAM ligger i sverige. Så selvom e-posthuset og netbutikken i princippet godt kan køre, så kan folk ikke logge ind på dem«, fortæller Herman Petersson, og tilføjer at man kan tilgå funktionerne via Post Danmarks midlertidige side.

Ikke tilfredsstillende

Evry har ikke kunne give en fast tidshorisont for, hvornår systemerne er i drift igen. Og hos Post Danmark afventer man en redegørelse og overvejer, om man skal begynde at stille skrappere krav til it-leverandøren.

»Det er jo ikke særligt tilfredsstillende dette her, og derfor har vi brug for en redegørelse for, hvad det er der er sket, så vi kan tage stilling til, om vi skal begynde at stille nogle andre servicekrav. Der er masser af redundans, men det har jo ikke været tilstrækkeligt. Vi havde ikke troet at dette her kunne ske, så det giver jo anledning til at se på, om vi skal have ændret den måde, vi sætter det op på«, siger Herman Petersson.

28BUSPix-Swipbox1_Business

Herman Petersson oplyser, at man er rimelig sikker på, at Post Danmarks hjemmeside kommer op igen i denne uge.

Evrys danske direktør er ikke bekendt med problemstillingen, og henviser til Evrys internationale informationsafdeling, som det ikke har været muligt at få kontakt til.

Deltag i debatten på Version2.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere