Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Politikere: Selvfølgelig skal det offentlige også betale bøder

pix-Data
Det bliver ikke kun virksomheder men også offentlige myndigheder, som skal betale bøder, hvis der ikke er styr på datasikkerheden. Arkivfoto: Shutterstock/Scanpix Foto:

Dårlig IT-sikkerhed, som bringer danskernes data i fare, skal koste, uanset om det er private virksomheder eller det offentlige, der sjusker, mener et bredt flertal, som nu skal se på bødernes størrelse.

Der er bred politisk opbakning til, at det skal koste også offentlige myndigheder pengebøder, hvis de sjusker med persondatasikkerheden.

EU indfører fra 25. maj 2018 nye databeskyttelsesregler, som ud over at blive ens i alle endnu 28 EU-lande også skærper kravene til indsamling og opbevaring af data og stiller store bøder i udsigt, hvis der sker brud på sikkerheden, f.eks. hvis det lykkes hackere at stjæle folks personlige oplysninger.

Reglerne vil dog som udgangspunkt ikke gælde offentlige myndigheder, medmindre Folketinget beslutter anderledes. Og det ser der nu ud til at være bred opbakning til, så det også vil koste store bøder, når myndigheder sjusker med sikkerheden.

Det virker med bøder

»Jeg køber ikke argumentet om, at det ikke har betydning, at en offentlig myndighed skal betale en bøde til staten. Selvfølgelig har det en effekt, hvis f.eks. en daginstitution ved en fejl har lagt alle børnenes CPR-numre ud på nettet. Jeg afviser ikke, at det kan være et instrument, som vi skal tage i anvendelse,« sagde Venstres IT-ordfører, Torsten Schack Pedersen, da han tirsdag deltog i en datasikkerhedskonference, som IT-sikkerhedsfirmaet Check Point arrangerede på Christiansborg.

Og han får fuld opbakning fra Alternativets IT-ordfører, René Gade.

»Der er fuldstændig, politisk enighed - det skal man betale. For at også den private sektor skal se meningen med bøderne, skal vi gå forrest. Selvfølgelig skal man gøre sit ypperste for at have den højeste sikkerhed. Vi er for en ordning med straf til det offentlige,« slog René Gade fast.

Tidligere har politisk ordfører i Liberal Alliance, Christina Egelund, og IT-ordfører hos Socialdemokraterne, Karin Gaardsted, i Berlingske støttet, at det offentlige også skal kunne få bøder.

pix-Data

Sikkerhed er ikke oprydningsarbejde, når noget gik galt

Torsten Schack Pedersen slog på konferencen fast, at »sikkerhed er centralt«.

»Digitalisering er fremragende og giver masser af muligheder for borgere og virksomheder, samtidig med at den offentlige service bliver bedre. Derfor skal der være tillid, sikkerhed og fortrolighed i de tjenester, vi benytter. Man kan ikke bare efterfølgende koble sikkerhed på. Det skal selvfølgelig være et grundelement fra starten. Og konsekvensen af brud på datasikkerhed er i dag langt videre end tidligere,« understregede han.

IT-ordføreren refererede samtidig, hvordan et nyligt, såkaldt kasseftersyn afslørede, at hver tredje af over 400 undersøgte, centrale IT-systemer i staten - nærmere bestemt 150 - er i risikozonen for nedbrud eller hackerangreb.

»De er ikke sikret eller rustet godt nok. Sikkerhed skal håndteres på forkant, ikke som oprydningsarbejde, når ting er gået galt. Der er en stor trussel. Masser af mennesker, organisationer og nok også stater har en interesse i at få adgang til folks identitet, bankoplysninger og følsomme oplysninger. Det oplevede Folketinget selv, da en delegation fra Udenrigspolitisk Nævn forud for et besøg i Rusland blev opfordret til at aflevere deres smartphones og tablets, fordi man ikke kunne sikre dem mod overvågning eller hackning,« sagde Torsten Schack Pedersen.

18BUS113983230-151732.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Kæmpebøder skal sikre datasikkerhed

Bødestørrelser skal lægges fast

Den såkaldte persondataforordning vil blandt andet betyde, at virksomheder risikerer at skulle betale op til 150 millioner kroner eller fire procent af deres årlige omsætning, hvis de ikke overholder de nye regler.

Folketinget skal senere i år lægge sig endeligt fast på, hvordan offentlige myndigheder - under kommuner, regioner og staten - kan blive ramt og i hvilken størrelse.

Som led i stramningerne vil Datatilsynet blive styrket. Datatilsynet skal kontrollere, at der ikke sker overtrædelser, og tage fat, hvis de alligevel sker. Samtidig skal Datatilsynet fremover rådgive alle om, hvordan de på ordentlig vis beskytter deres data.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen