De fleste mennesker, der har en emailadresse, har nok prøvet at modtage en spam-mail med et af de såkaldte Nigeria-breve. Men hvordan ser ens chancer ud, når man er blevet tilbudt en kuffert fyldt med guld?
21. maj 2008, 07:09 – opdateret 4. maj 2012, 05:23
Erhvervsredaktieonen har ligesom andre danskere modtaget forskellige tilbud via mail, som umiddelbart ser ud til at være for gode til at være sande.
Blandt andet en mail fra en mand ved navn Sherif Sambo fra Gambia. Umiddelbart en flink mand, der vil tilbyde to kufferter med guld, han skal bare bruge navn og adresse, så vil han sende dem med en diplomat til Danmark.
Under dække af at vi er interesserede i hans tilbud, ringer vi til Gambia for at spørge, om vi ikke kan få nummeret på den såkaldte diplomat, der ifølge mailen arbejder i de Forenede Nationer (FN).
Send en mail
Her er slutningen af den 13 minutter lange samtale.
Er det muligt at få diplomatens telefonnummer over telefonen?
”Send en mail med dine kontaktoplysninger, så sender jeg hans telefonnummer.”
Kan jeg ikke bare få det over telefonen?
”Nej, du skal sende en mail”
Hvorfor kan jeg ikke få det over telefonen?
”Fordi, det vil jeg ikke give dig”
Hvorfor ikke?
Og så bliver der lagt på.
Ikke ukendt territorium
Ifølge Ole Kahlen, politikommissær ved politiets afdeling for særlig økonomisk kriminalitet, skal man sørge for at få slettet disse mails med det samme. Og grunden er meget simpel.
”De sender jo en helt masse mails ud de her mennesker. I det øjeblik folk svarer på dem, er bagmændene klar over, at mailen virker, og så vil de blive ved med at sende mails,” lyder det fra ham.
Dog kan man også risikere selv at blive involveret i ulovlige handlinger. I tilfældet med de to kufferter risikere man at begå hæleri, da de to kufferter, hvis de overhovedet findes, formentligt er stjålet.
”I Danmark er det jo ulovligt at medvirke til at bringe tyvegods i sikkerhed, så man skal bare få slettet disse mails i samme øjeblik, de modtages,” siger Ole Kahlen.
Stort set ingen indsats hos politiet
I Danmark forfølger politiet ikke bagmændene, da de ofte opererer fra udlandet, hvor det er de lokale myndigheder, der skal tage sig af de kriminelle.
I politiets internationale gruppe Interpol er holdningen den samme.
”Vi har den aftale i Interpol, at når folk kontakter os, eller journalister ringer, så sørger vi for at få kommunikeret ud, at jo færre der svarer på mailene, des mindre interessante er de at udsende,” siger Ole Kahlen.
Han oplyser dog, at det sker, at de hjælper danskere med at finde de rette instanser i udlandet, så de kan anmelde fupmagerne.
Adressen – første skridt på vejen
Da Sherif Sambo siger til os, at vi bare skal sende vores adresse til ham, tænker vi, at det kan vel ikke være nok til at sænke vores konto til fallittens bund.
Men ifølge Ole Kahlen, er det bare første skridt på vejen til at blive virvlet ind i bagmændendes spind. Han mener, at de stille og roligt vil begynde at bede om penge for det ene og det andet.
”Pludselig kan de ringe og sige, at nu står de i lufthavnen med kufferterne, og de mangler bare 1500,- for at komme igennem. Til sidst ender det med, at man har smidt 30.000 kroner efter dem, og man stopper først, når familien siger, at man er et kæmpe fjols,” siger han.
Når folk er kommet hertil kontakter de stort set aldrig politiet.
”Det er jo de færreste, der ringer til politiet og siger, jeg har lige mistet 30.000, fordi jeg skulle være med til at bjerge en masse guld,” siger Ole Kahlen.
Dette er grunden til, at politiet ikke har noget overblik over, hvor mange, der er hoppet i fælden og mistet penge på spam-mails.
