19. maj 2010, 12:31 – opdateret 19. maj 2010, 12:38

Der er alt for dårlig styring og for mangelfuld koordinering på landsplan af den milliardstore brug af IT i sundhedsvæsenet. Derfor skal der laves en forpligtende handlingsplan, så patientbehandlingen på tværs af stat, regioner, kommuner og læger bliver sammenhængende - om fornødent ved at svinge pisken.

Interesseorganisationen Dansk IT, der samler omkring 6.000 IT-ansatte uden for selve IT-branchen, forsøger derfor at gøre, hvad der efterlyses: stiller med en plan for, hvad politikerne bør gøre, for at de mange milliarder, som hvert år anvendes på IT i sundhedssektoren, bruges bedst muligt. »Anbefalinger til bedre sundheds-IT« slår fast, at det ikke handler om dårlige IT-systemer men om dårlig, national styring.

»Timingen er ikke helt tilfældig. Der foregår jo visse økonomiforhandlinger for øjeblikket,« medgiver Dansk ITs direktør, Tony Franke.

En ufærdig bro

Dansk IT vil have placeret et klart ansvar for, at den forpligtende handlingsplan for udviklingen af sundheds-IT bliver til virkelighed. Det skal sikre, at regionale og lokale IT-projekter på sygehusene godt nok gennemføres lokalt, men at der er styr på, at de følger den store plan.

»Koordinationen mellem stat, regioner og kommuner minder om en ufærdig bro. Der mangler hele tiden brofag. Oveni kommer puljetyranniet. Man kan simpelt hen ikke tænke helhedsorienteret og tværgående men er nødt til at tænke ud fra de puljer, typisk særordninger, der er til rådighed og ikke har fælles mål. Der mangler nogen, der tænker sammenhængende. Endelig skal sundhedsvæsenet være klar over, at det ikke er den lokale telefax, der er fremtiden,« siger formanden for arbejdsgruppen, Peter Holbech, som tidligere har arbejdet med sundheds-IT i Fyns Amt.

Et virkeligt eksempel er Erik, der indlægges med mistanke om galdesten. Først køres han til scanning på samme sygehus. Dernæst kommer han tilbage på afdelingen for at vente på scanningsnotatet. Efter flere gange at have spurgt efter det - det var lovet »straks« - får han efter et par timer at vide, at notatet kommer med telefax, fordi de forskellige afdelingers systemer ikke »taler« sammen. Faxen lander endnu en halv time senere.

Sanktioner vil virke

Peter Holbech kalder de nuværende mål »luftige« og mener, at der er brug for »en tilstrækkelig mængde pisk« og sanktioner, hvor der vanker bonus, hvis man når målet, og omvendt trækkes i bevillinger, hvis det mislykkes.

»Sundhedsministeren må på banen. Det kræver, at alle plejehjem og alle sygehuse er med - oven i den fælles forpligtelse til at få udbredt brugen af sundheds-IT,« siger han og understreger, at der findes masser af udmærkede IT-systemer og programmer. De bliver bare ikke brugt bredt og godt nok.

Dertil kommer de rigtigt mange nationale sundhedsregistre i Danmark, men de ligger »i et miskmask« af organisationer og styrelser, igen uden fælles koordinering.

Der skal penge med

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, tror ikke ubestridt på, at placeringen af ansvaret højest oppe, vil få gang i investeringer og ensartede krav til systemerne.

»Det er jeg ikke helt sikker. Men jeg er meget enig i, at når et projekt er besluttet, skal der være bedre styring og projektledelse. Man glemmer dig, at Finansministeriet ofte har spillet en rolle i, hvorfor der er givet eller ikke givet penge. Men horisonten hos kassemesteren er for kortsigtet, og man vender for ofte tommelfingeren nedad. Alle er interesseret i kvalitet i sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er, hvordan man tilsvarende får alle ledelser til at interessere sig for sundheds-IT,« siger hun.

Hun understreger, at meget af udviklingen foregår lokalt.

»Hvis jeg var sundhedsminister, ville jeg indbyde regionerne og kommunerne til forhandlinger om, hvordan vi får lavet forpligtende aftaler nu. Men det kræver, at man har pengene med og ikke som tidligere, hvor man lagde planer og pålagde dengang amterne og kommunerne at løse opgaverne - uden at der fulgte penge med. Der ER behov for investeringer, især på steder, hvor der skal være en motorvej, der skærer igennem hele landet. Men der skal også være økonomi i regionerne og de lokale projekter,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Og netop fortsatte investeringer er afgørende, for de slutter ikke, når de manglende brofag er på plads.

»Ellers sander det hele til,« siger Peter Holbech.