Del : SMS
Berlingske Business

Pinds overvågning vil udløse milliardregning til erhvervslivet

12BUSs-REN-pIND-163348.jpg
Justitsminister Søren Pinds forslag om overvågning af al internettrafik i Danmark møder heftig kritik i erhvervslivet. Foto: Henning Bagger

Venstre-regeringen vil overvåge al internettrafik i Danmark. Det vil koste omkring en milliard kroner at etablere – en regning, der sendes til erhvervslivet, som skummer af raseri og slår fast, at det vil gå ud over investeringerne i udbygning af mobil- og internetdækningen i Danmark og ramme Danmark på konkurrenceevnen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det vil koste over en milliard kroner at sætte det udstyr op, som skal indsamle alle oplysninger om danskernes brug af telefoner og internet, som Venstre-regeringen ønsker hasteindført.

Det vil tage penge fra investeringerne i blandt andet bedre mobil- og internetdækning i Danmark.

Samtidig er brede dele af erhvervslivet oprørte over både den nye masseovervågning og de økonomiske konsekvenser.

De betvivler, at de indsamlede kæmpe mængder af data overhovedet kan bruges, sådan som Justitsministeriet og Rigspolitiet tror, når de stiller med en dommerkendelse.

»Vi nærmer os en milliard kroner i omkostninger i ren og skær etablering alene for tele- og internetudbyderne. På tværs af alle brancher bliver det nok over en milliard kroner, for der skal ske store udskiftninger af udstyret i nettene foruden programmering og lagerplads til data. Dette vil helt uundgåeligt få store, samfundsøkonomiske konsekvenser og påvirke udbygningen af mobilnet og internetforbindelser i Danmark, og det vil være en barriere for et velfungerende, dansk telemarked, når der kommer særlige, danske regler, så udbydere skal indrette deres net anderledes og med andet udstyr end i Europa. Regeringen bruger til sammenligning 800 millioner kroner på hele sin vækstpakke,« siger Jakob Willer, direktør i telebranchens organisation Teleindustrien.

Han baserer sit regnestykke på konkrete vurderinger fra de selskaber, der skal etablere overvågningsudstyret.

Bred kritik og politisk ballade

25 branche- og interesseorganisationer samt fagforeninger sendte forleden et fælles brev til justitsminister Søren Pind (V) og krævede stop for at haste forslaget igennem, som ikke alene udvider den registrering af internettrafikken, som EU-Domstolen i 2014 kendte ulovlig, og som daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) tog konsekvensen af og afskaffede. Det nye forslag udvider også registreringen af mobiltelefoni, så det ud over oplysninger om, hvem man har ringet til hvornår og hvor længe, hvem man har skrevet til hvornår, og hvad man foretager sig på internettet, også skal gemmes, hvor man geografisk befinder sig. Det er ikke oplysninger, som tele- og internetudbyderne selv har brug for og derfor ikke samler ind.

pix-PC med øje

Men justitsminister Søren Pind (V) opfordrer til at slå koldt vand i blodet.

»Der er ingen tvivl om, at Teleindustrien har den store lommeregner fremme. Regeringen har som bekendt ikke fremlagt et forslag endnu, men det er klart, at når forslaget bliver fremlagt, vil der også være en realistisk oversigt over økonomien i forslaget. Derfor er et eksternt konsulenthus ved at foretage en vurdering af betydningen for erhvervslivet,« skriver Søren Pind i en kommentar.

Regeringen har som erklæret politik at lette erhvervslivets byrder. Søren Pind understreger, at han langtfra har ambitioner om at pålægge erhvervslivet unødige byrder. Men han påpeger modsat, at politiet og PET efterspørger dette redskab.

»Svaret kan ikke være ingenting, når de kriminelle flytter deres kommunikation fra almindelig telefoni til Internettet,« skriver justitsministeren.

pix-Søren Pind

Men planerne har også udløst politisk ballade. Liberal Alliance, de konservative, de Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten har allerede pure afvist overvågningen, som Rigspolitiet længe har ønsket genindført og udvidet. Også Venstres Ungdom er imod og har indledt en underskriftindsamling under overskriften »Nej til Venstres masseovervågning«. Dansk Folkeparti bakker omvendt Venstre-regeringen op, mens Socialdemokraterne med de afgørende mandater først vil se det konkrete lovforslag.

Rammer også cafeer og campingpladser

Daværende justitsminister Lene Espersen (K) indførte danmarkshistoriens største overvågning – eller logning – i september 2007. Dog blev der kun taget stikprøver, og al internettrafik mellem f.eks. TDC-kunder var undtaget. Biblioteker og boligforeninger med under 100 beboere blev også undtaget – hvilket de fortsat skal være.

Alle andre, der udbyder en internetforbindelse, skal samle alle data ind, men fordi dataene er personfølsomme, skal de opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt og af godkendt personale og kan ikke bare stå på en løs harddisk i et baglokale. Derfor er f.eks. cafeer, hoteller og campingpladser nødt til at købe sig til det ude i byen.

»Vi skal investere i forskelligt udstyr og drift, så vi over for politiet kan dokumentere, hvad vores gæster har brugt deres internetforbindelse til. I forvejen er det dyrt at holde ferie i Danmark, så dette vil være med til at skade vores konkurrenceevne. Og når man samtidig ser på de undtagelser, der findes, hvor dumme tror man så, at forbryderne er,« sprøger Poul Fejer Christiansen, direktør for Campingrådet, brancheorganisation for Danmarks campingpladser.

pix-Datatilsyn

For en typisk campingplads vil det koste ca. 2.200 kroner at etablere overvågningen og 5.200 kroner om året i drift.

Astronomiske datamængder

I 2012 blev der registreret 900 mia. oplysninger om danskernes internet- og teleforbrug. Det svarer til 145.000 årlige registreringer om hver eneste dansker udelukkende om internettrafikken. Nu skal tallet ganges med ca. 1.000, anslår flere eksperter over for Berlingske. I 2014, da logningsudstyret blev pillet ned, anslog en af landets store antenneforeninger, Vejen Antenneforening med 7.000 kunder, at man opsamlede 5,2 gigabyte data i døgnet. Siden er datamængderne eksploderet og vokser med 40-50 procent om året.

»Tallet for den udvidede sessionslogning, som nu er på vej, vil være helt astronomisk, fordi der nu også lægges op til også at registrere oplysninger i egne netværk. Samtidig fastholder man store huller, så biblioteker og boligforeninger med under 100 beboere stadig er undtaget. Der synes ikke at være et solidt nok beslutningsgrundlag for at foretage noget så indgribende, og det er mærkværdigt, når regeringen ønsker at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen i hele landet, at man nu skal til at bruge pengene, der var afsat til forbedring, til at overvåge danskerne,« siger Peder Søgaard-Pedersen, fagleder i Dansk Industris brancheorganisation for IT og Tele, DI Digital.

Han betvivler ligesom flere eksperter, at de mange ekstra oplysninger overhovedet kan bruges, sådan som politiet tror.

»Selv om man køber præmissen om, at det er nødvendigt med øget overvågning af danskerne, kan man alvorligt diskutere, om de data, der kommer ud af logningen, kan bruges. Flere og flere bruger internettjenester som WhatsApp og Facebooks Messenger til at kommunikere på. De ligger på udenlandske servere. Af logfilen vil man kun kunne se, at der er taget kontakt til en udenlandsk server. Al kommunikationen og hvem, man kommunikerer med, kan man ikke se,« forklarer Peder Søgaard-Pedersen fra DI Digital.

pix-Max Schrems

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere