Del : SMS
Berlingske Business

Pind på tilbagetog - dropper masseovervågning

Søren Pind
Justitsminister Søren Pind (V). Foto:

Justitsministeriet erkender, at masseovervågningen af danskernes internet- og teletrafik vil koste en milliard kroner om året.

Artiklen fortsætter under annoncen

Justitsministeriet erkender nu, at den foreslåede registrering af alle danskernes internet- og taletrafik vil koste en milliard kroner om året - en regning, der er så dyr, at justitsminister Søren Pind (V) vælger at give op og forsøge at finde andre måder at hjælpe politiet på.

Meldingen kommer få minutter, før justitsministeren torsdag eftermiddag er indkaldt til samråd i Folketingets retsudvalg efter flere måneders kritik af både kæmperegningen og af retssikkerheden ved at indsamle de svimlende mængder af oplysninger.

Global Connect

En milliard kroner om året

Søren Pind har ellers under hele forløbet fastholdt, at telebranchen burde klappe hesten, fordi det ikke ville nærme sig den milliard, som tele- og internetudbyderne selv har anslået, at det vil koste alene at etablere den omfattende overvågning. Der var lagt op til, at alle internetudbydere - også hoteller, caféer, restauranter, campingpladser m.fl. - skulle indsamle oplysninger om alle bevægelser, som danskerne foretog.

Tilbagetoget kommer, efter at revisionsfirmaet EY (Ernst & Young) for Erhvervs- og Vækstministeriet har fastslået, at det faktisk vil koste i nærheden af en milliard kroner om året at gennemføre den massive overvågning.

Stor tilfredshed hos telegigant

Hos Danmarks største telekoncern er der stor tilfredshed. TDC stod alene med udsigten til en regning på et trecifret millionbeløb for at sætte udstyret op. Dertil kommer den årlige udvidelse på grund af de eksploderende datamængder.

»Vi er meget, meget tilfredse med, at ministeren nu har lyttet til os og den kritik, som vi har rejst. Det klæder ham, og det vil vi gerne kvittere for. Vi er meget optaget af, at investeringerne i branchen er markant faldende siden finanskrisen. Det er en branche med tal i den fuldstændigt forkerte retning. Vi har brug for færre byrder, ikke flere,« siger Kathrine Stampe, public affairs-direktør hos TDC, til Berlingske.

Samme melding kommer fra Danmarks næststørste TV-leverandør, det Sydenergi-/SE-ejede Stofa:

»Der var tale om massive investeringer for os, som forslaget lå, og vi var ikke sikre på, at det modsvarede den gevinst, som man ønskede sig. Derfor er vi meget tilfredse med, at det er blevet droppet,» siger Ole Fruekilde Madsen, administrerende direktør for Stofa, til Berlingske.

Stofa har tidligere gjort op, at overvågningen ville koste 150-200 millioner kroner at etablere. Dertil kommer 50-60 millioner kroner om året.

pix-Internetovervågning

Der må ikke blive en tredje gang

Også i Dansk Industris brancheorganisation for IT og tele, DI Digital, er der stor tilfredshed med, at Venstre-regeringen dropper sessionslogningen.

»Vi er tilfredse med, at justitsministeren nu anerkender de store omkostninger, som sessionslogning vil indebære for telebranchen. At pålægge telebranchen så store omkostninger vil være i strid med regeringens målsætning om bedre mobil- og bredbåndsdækning samt byrdestop for erhvervslivet. Telebranchen stiller sig gerne til rådighed for en grundig dialog om, hvad der teknisk kan lade sig gøre for at forbedre politiets efterforskningsmuligheder, uden at det i den grad går ud over erhvervslivet,« siger direktør Adam Lebech.

Dansk Erhverv advarer nu Justitsministeriet om at gentage fadæsen.

»Vi håber, at Justitsministeriet denne gang vil tage interessenterne med på råd fra starten frem for blot at præsentere en færdig køreplan til et urealistisk forslag et par måneder før det går i høring. Den fejl har man begået to gange, og der er ingen grund til endnu en gentagelse,« siger Janus Sandsgaard, fagchef for IT og digitalisering.

Det omstridte lovforslag er aldrig blevet præsenteret. Justitsministeriet lagde ellers op til, at det skulle sendes i høring i februar og forelægges Folketinget til beslutning ved udgangen af marts efter fire uger.

Også splid i regeringspartiet

Søren Pind har henvist til, at den såkaldte internetsessionslogning var et ønske fra politiet og PET.

»De foreløbige beregninger fra det eksterne konsulenthus, der har vurderet politiets forslag, viser, at det fører omkostninger med sig for branchen i omegnen af en milliard. Det overstiger grænsen for det acceptable,« siger Søren Pind i en skriftlig kommentar.

pix-Norge

Kun Dansk Folkeparti har bakket Venstre-regeringen op. Internt i Venstre er der splittelse. Socialdemokraterne har ønsket at se det konkrete lovforslag først, mens alle øvrige partier i Folketinget har vendt tommelfingeren nedad.

Justitsministeriet og politiet vil derfor i de kommende måneder drøfte med tele- og internetbranchen, hvad der kan gøres for at hjælpe politiet med efterforskningen af alvorlig kriminalitet. Det er præcis det, som branchen allerede krævede, da sagen begyndte at rulle.

Åbent samråd om kontrolindsatsen ved den dansk-tyske grænse

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere