Del : SMS
Berlingske Business

Pind i samråd om massiv overvågning

pix-Internetovervågning
Al danskernes internettrafik skal fremover overvåges og gemmes i et halvt år, hvis det står til Venstre-regeringen. Kritikerne kalder det masseovervågning uden proportioner, og tele- og internetudbyderne frygter selv at skulle betale en milliardstor regning for alt det udstyr, som det vil kræve. Arkivfoto: Søren Bidstrup, Scanpix Foto:

Justitsministeren skal i næste uge forklare, hvorfor al danskernes tele- og internettrafik skal samles ind og gemmes i et halvt år. Han afviser, at svensk EU-sag om langt mindre overvågning kan få betydning. Intern uenighed i Venstre om den angivelige milliardudgift ved forslaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Justitsminister Søren Pind (V) er blevet indkaldt i åbent samråd om den massive overvågning af danskerne, som et kommende lovforslag om registrering af al tele- og internettrafik vil medføre. Samtidig afviser han, at en igangværende sag ved EU-Domstolen skulle kunne spænde ben for overvågningsplanerne.

SF og Alternativet, som begge sammen med Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Enhedslisten er imod at genindføre og udvide overvågningen, har indkaldt ministeren til samråd i Folketingets retsudvalg torsdag den 17. marts. Her vil de blandt andet bede om svar på, »hvad grunden er til, at ministeren ønsker at genindføre masseovervågning via sessionslogning«, som internetregistreringen teknisk kaldes, og »om ministeren mener, at sessionslogning er foreneligt med et liberalt og demokratisk grundsynspunkt«. De kalder det »et indgreb i borgernes frihedsrettigheder, at de overvåges uden at være under mistanke for en forbrydelse«, og sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved værdien af den overvågning og de gigantiske mængder af data, som den medfører.

Strid om størrelsen på regningen

Liberal Alliances IT-ordfører, Christina Egelund, spurgte allerede i februar, da overvågningsplanerne for alvor begyndte at rumle, hvordan den kæmpe regning, som tele- og internetbranchen selv anslår vil være på lige under en milliard kroner blot i indkøb og opsætning af udstyr men fraregnet de efterfølgende års udgifter, hænger sammen med »regeringens erklærede mål om at styrke den digitale infrastruktur i Danmark [...], velvidende at det netop er denne industri, som hvert år investerer i den digitale infrastruktur«. Christina Egelund har også bedt om svar på, hvordan overvågningen »hænger sammen med regeringens bebudede byrdestop for danske virksomheder«.

Søren Pind henviser i et skriftligt svar til, at »regeringen har som bekendt ikke fremlagt et lovforslag vedrørende logning endnu«, og at eksterne konsulenter i EY (Ernst & Young) på baggrund af møder med tele- og internetudbyderne skal give politikerne en vurdering af, hvad det vil koste.

Her bliver der imidlertid ikke taget højde for, at den eksploderende datatrafik ifølge tele- og internetudbyderne vil kræve indkøb af stadig mere udstyr til at gemme data på. Alene Sydenergi/SE, som ejer landets næststørste kabel-TV-selskab Stofa, venter en betydelig millionudgift.

»Vi har gjort op, at det vil koste os 150-200 millioner kroner at etablere - det svarer til den bredbåndspulje, som regeringen lige har indstiftet, eller til 35.000 færre danske fiberopkoblinger. Dertil kommer 50-60 millioner kroner om året til vedligehold og løbende opsamling af data,« sagde Jes Brinchmann Christensen, chef for samfundsanliggender og internationale relationer hos Sydenergi/SE, til Berlingske mandag.

TDC-topchef: Det vil gå ud over investeringerne

TDCs topchef, Pernille Erenbjerg, slog på en konference på Christiansborg i sidste uge om investeringerne i digital infrastruktur i Danmark fast, at en genindførelse af overvågningen uundgåeligt vil betyde færre investeringer.

»Selvfølgelig vil vi gøre, hvad politikerne beder os om, men det er et faktum, at dette vil koste virkeligt mange penge, og de kan kun komme fra investeringerne. Det vil altså få betydning for, hvad vi fremover vil kunne investere,« sagde hun.

Justitsministeren fastholder, at »vi bliver nødt til at forholde os til, at politiet og PET efterspørger dette redskab. Svaret kan ikke være ingenting, når de kriminelle flytter deres kommunikation fra almindelig telefoni til internettet«.

Uenighed i Venstre

Der er imidlertid ikke nødvendigvis opbakning i hans eget parti til de nye planer.

»Vi har en intern diskussion om det i Venstre i øjeblikket, og så har jeg ikke flere kommentarer,« siger IT- og teleordfører Torsten Schack Pedersen til Berlingske.

Hvor længe drøfter I det?

»Det gør vi fortsat, og jeg ved ikke, hvornår det kommer videre. Det diskuterer vi p.t. internt,« siger han og vil af hensyn til den interne diskussion ikke ind på, om han har set det konkrete lovforslag, som alle efterspørger.

Dansk Folkeparti har som eneste parti hidtil meddelt, at man bakker Venstre-regeringen op. Socialdemokraterne, som har de afgørende stemmer og i 2014 afskaffede den daværende internetovervågning efter syv år, venter stadig på det afgørende svar på, hvad overvågningen vil koste, og om den overhovedet kan bruges.

»Vi mener ikke så meget, før vi har fået noget mere konkret at vide af justitsminister Søren Pind (V). Det er rigtigt mange penge, og jeg kan godt forstå, at teleselskaberne beklager sig. Det er ikke blot en kæmpe udgift for teleselskaberne men også et principielt spørgsmål om overvågning af alle danskerne,« sagde IT- og teleordfører Karin Gaardsted i sidste uge til Berlingske.

Pind: Svensk EU-sag får ingen betydning

EU-Domstolen ventes inden sommerferien at afgøre en svensk sag mellem teleselskabet Tele2 og Post- och Telestyrelsen om en langt mindre vidtgående overvågning end den danske.

»Den overvågning, som man vil indføre i Danmark, er langt mere vidtgående end den svenske lovgivning. Hvis EU-Domstolen underkender den svenske lovgivning, hvilket jeg tror, at domstolen gør, har jeg svært ved at se, at den danske lovgivning kan gennemføres. I mine øjne er den i strid med EUs menneskelige frihedsrettigheder,« sagde Tele2s chefjurist Stefan Backman i februar til Berlingske og tilføjede, at han var rystet over omfanget af det danske forslag om overvågning.

Det danske justitsministerium sendte i august 2015 et notat til Folketingets europaudvalg og retsudvalg om, at sagen havde stor relevans, og at man derfor burde følge den nøje.

Men justitsminister Søren Pind afviser nu, at den kan påvirke de danske planer.

»Efter regeringens opfattelse er der ingen grund til at tro, at EU-Domstolen i den verserende svenske sag C-203/15 vil nå frem til, at EU-retten er til hinder for, at medlemsstaterne kan have logningsregler, hvis reglerne indeholder tilstrækkelige retsgarantier,« skriver han i et svar til Liberal Alliances Christina Egelund.

Tidsplanen er skredet

Ministeren anfører, at 11 EU-lande, heriblandt Danmark, alle har afleveret indlæg i sagen. Ingen ser hindringer for, at hvert land kan lave egne logningsregler, blot de ikke strider mod folks retsgarantier.

»Rigspolitiet og PET har oplyst, at logning er et særdeles vigtigt efterforskningsmæssigt redskab, og at muligheden for at få udleveret oplysningerne om internettrafik vil være af afgørende betydning, hvis ikke politiets efterforskningsmuligheder skal udhules som følge af den teknologiske udvikling,« konkluderer han.

Justitsministeriet lagde op til, at Folketinget skulle tage stilling til overvågningen i marts efter en høring på fire uger, men tidsplanen er skredet, og i denne og næste uge er ministeriet og politiet på besøg hos de store tele- og internetudbydere for at drøfte problemerne.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere