BERLIN: Sidste år var den hollandske elektronikgigant Philips forbeholden over for 3D-fænomenet - i år får den fuld skrue på IFA, Europas største messe for forbrugerelektronik.
5. september 2010, 12:47 – opdateret 5. september 2010, 12:50
Ikke alene har Philips en række »almindelige« fjernsyn med sig, som kan vise tre dimensioner. Også det særegne Cinema 21:9-TV i virkeligt biografformat er blevet opgraderet til 3D-oplevelsen.
Cinema 21:9 er det eneste TV-apparat, som har samme format som et biograflærred, hvorved det - ifølge Philips - giver den mest korrekte biografoplevelse derhjemme. Skærmen er 58 tommer målt diagonalt og har en billedopdatering på 400 Hz, hvor de fleste bedst sælgende fladskærmsfjernsyn i dag opdaterer med 50 eller 100 Hz.
Cinema 21:9 Platin-serien har også fået Philips' Ambilight-funktion på tre sider, hvorved skærmens kant skifter lysfarve afhængigt af farverne og lysstyrken på skærmen. Th.




























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten