Del : SMS
Berlingske Business

Pas på – der er digitale isbjerge forude

14BUSdigitalisering.jpg

Synspunkt. Danske virksomheder har brug for digitale ledere, der kan agere brobyggere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange virksomheder befinder sig i ukendt digitalt farvand. Visse industrier har mødt deres første digitale isbjerg, andre holder skarpt øje. Men der er dele af den danske industri, der enten ikke tror på, at disse isbjerge eksisterer, eller også tror de, at det vil tage mange år, før deres konservative sektor bliver alvorligt ramt. Måske. Måske ikke. Det afhænger helt af deres kunder, og måske er de kunder slet ikke så konservative, når de først får nye disruptive digitale substitutter serveret af nye ukendte leverandører.

»Fremtiden er her; den er bare ikke ligeligt distribueret,« sådan sagde den amerikanske forfatter Wilson Gibson. Det kan der være noget om, fremtiden – i form af brug af ny teknologi – kan være meget langt fremme i visse geografier eller brancher, mens man andre steder holder fast i den måde, »vi plejer« af gøre tingene på.

I Kenya har man haft mobile banking siden 2007, hvilket nu er det hotte her i Danmark – her var fremtiden i Kenya, og den teknologiske fortid hos os.

Den ubekvemme sandhed

Men det er ikke kun geografi, der kan opdele den teknologiske fremtid og fortid; det kan organisationers brancher også. Nogle brancher er bedre til at udnytte ny teknologi end andre. Men digitale teknologier flyder nemt og hurtigt fra en branche til en anden, uden hensyn til traditioner og langsigtede investeringer. Derfor er det netop nu vigtigt at have øjne i nakken, i marken og på stilke, og hvor man ellers kan have øjne.

Sandheden er jo, at det meste kan gøres digitalt, og digitalt er næsten altid billigere, hurtigere, bedre og mere fleksibelt. Som George Colony, CEO for analysevirksomheden Forrester Research, siger det: »I fremtiden vil alle virksomheder være software- virksomheder.« Det er sikkert, at selv det mest optimerede produkt – men med en forældet forretningsmodel – aldrig vil kunne konkurrere mod en ny, optimeret forretningsmodel.

Er der brug for lige så meget fysisk transport eller produktionskapacitet, hvis man kan nøjes med af sende en digital designfil og selv printe produktet på en 3D-printer?

Er der brug for lige så mange plæneklippere, hvis alle begynder af udleje overskudstid til hinanden? Er der brug for banker, hvis man kan låne penge af hinanden? Er der brug for »rigtige« TVer mere? Nej, hvis du spørger min teenagedatter, der kun ser film og TV-programmer på mobiltelefon, tablet computer eller bærbar. Det digitale paradigme medfører øget transparens, uhørt effektivitet og nye indsigter, der giver kunder og brugere nye værdifulde elegante og sammenhængende løsninger.

Digital er mere

Ledende digitale virksomheder som Apple, Google, Amazon, ARM med flere har sat standarden inden for innovation, salg, marketing, produktdesign, interne arbejdsprocesser, forretningsmodeller og produktion, så ordet »digitalt« er begyndt at blive brugt i en meget bredere forstand end tidligere. Tidligere blev ordet »digitalt« brugt, når en given analog proces blev erstattet af en tilsvarende elektronisk IT-proces, tænk på e-mail og e-commerce. I dag er »digital« meget mere. Det er et mindset. En ny måde at anskue verden på. En ny måde at opfylde organisationers formål på.

Digital er det bedste begreb, vi har, som en samlebetegnelse for teknologier som cloud, mobile, big data, internet of things, social media, m2m, streaming, men også for nye forretningsmodeller, operationsmetoder og virksomheders kultur. Man kan tale om fire overordnede digitale funktionelle områder, hvor påvirkningen er størst:

Digital marketing og salg

Digital produkt- og serviceudvikling

Digitale forretningsmodeller og økosystemer

Digital virksomhedskultur og mindset

Jo længere nede ad listen, jo mere kræver forandringen. De fleste virksomheder vil have brug for at sætte ind på alle områder samtidig, men med differentieret styrke på de enkelte dele.

Ekstra folk på broen

I en undersøgelse fra headhunter-firmaet Russel Reynolds fremgår det, at europæiske virksomheder generelt har en meget mindre andel af digitale ledere i de øverste ledelseslag (bestyrelse og direktion) end sammenlignelige amerikanske virksomheder (fire procent i Europa mod 24 procent i USA).

Det betyder, at europæiske ledelser generelt ikke får samme strategiske input om, hvad et nyt digitalt paradigme kan have af indflydelse på deres organisationer, både de nye muligheder og trusler. Lad os få flere digitale officerer op på broen, der med et ben i den analoge, et i den digitale tidsalder og et i næsen kan se udfordringerne i horisonten og være med til at lægge den rigtige kurs fremad og drive forandringerne igennem.

Virksomheder som GE, Intel, Bosch og Schneider Electric har allerede taget skridtet fuldt ud og fulgt op med investeringer i milliardklassen.

Vi har enkelte virksomheder i Danmark, der har taget skridt i den rigtige retning, men det er nødvendigt med flere og tungere skridt. Jeg vil opfordre bestyrelsesformænd i hele landet til at evaluere, om de har kompetencer i deres team, der kan agere djævlens digitale advokat og se nye veje imellem isbjergene. Der er brug for digitale ledere, der kan agere brobyggere de næste fem år.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere