Del : SMS
Berlingske Business

Panik hos mobilselskaber er et eldorado for kunderne

Salget af mobiltelefoner forventes at blive stort til jul. Hos 3
Den hårde konkonkurrence på mobilmarkedet frembringer hele tiden nye tilbud og muligheder for danske mobilkunder. Arkivfoto: Camilla Rønde Foto:

Hård priskrig og kraftig konkurrence kræver voldsomme ændringer i den danske telebranche, der kæmper for sin overlevelse med helt usete tiltag. Imens kan danskerne juble over billigere og bedre abonnementer.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Danske telekunder skal bare glæde sig: Resten af året og næste år vil de få endnu mere værdi i deres abonnementer. Ikke nødvendigvis gennem mere pressede priser, selv om nogen helt sikkert fortsat vil presse priserne ned. Der vil komme flere produkter som Telmore Play. Prisen falder, eller det man får for de samme penge, bliver til mere og mere.«

Sådan opsummerer senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank årets første ni måneders fortsatte mobilkrig i Danmark, hvor selskaberne trækker det ene nye trumfkort efter det andet op ad lommen i kampen om at sikre, at de stadig har en fremtid i Danmark.

pix-Skovidyl

Alene de seneste to uger har »3« afskaffet udlandsmobilpriser i endnu fire store og to små lande. Telenor vil lukke 13 af sine butikker og fyrer 23 medarbejdere internt, Telmore-/Bibob-stifter Frank Rasmussen åbner sit nye Justfone-teleselskab, »3« opretter butikker i 40 Fona-forretninger, og Telenor giver alle mobilabonnenter 100 MB netlagerplads i Microsoft Onedrive og – til familieabonnenter – en terabyte pr. hoved samt Office 365 Home-kontorpakken gratis oveni. Se her, hvad der alene er sket i 2014.

Europa- og verdenspremierer

»Det er rigtigt godt for telekunderne med så hård konkurrence, der tvinger selskaberne til at være meget, meget innovative. Mange af de tiltag, vi som kunder får tilbudt, er man først med i Europa og nogle sågar i verden. Vi har et relativt avanceret telemarked, når man ser på, hvilke produkter teleselskaberne sender på gaden. Men ingen kan hvile på laurbærrene. Der går kun nogle måneder, hvor man fører, og så spytter konkurrenten noget ud,« siger Morten Imsgard.

Både analytikere og telebranchen selv er enige om, at fire store selskaber – i rækkefølge TDC, Telenor, Telia og »3« – er mindst ét for meget. De kan kun vokse ved at stjæle kunder fra hinanden, da der stort set ikke findes en dansker, der ikke allerede har mobiltelefon, internetforbindelse og TV-abonnement.

Telenor præsenterer tredje bølge af sit omstillingsprogram, de

»Kun en konsolidering kan skabe et mere roligt marked, men om det bliver om seks måneder eller om seks år, er svært at se. Alle argumenter for, at det skulle være sket, har været gangbare i årevis. Markedspladsen er for lille til, at alle fire aktører kan nå i mål som lønsomme og attraktive. Branchen er i ubalance, fordi der er for mange aktører, og alle har for høje omkostningsbaser. Derfor er de tvunget til at spare – men ikke på netværk. Dårlige netværk er en 100 procents garanti for at miste kunder. Men jeg tror bestemt ikke, at man er færdige med at skære til. »3« er rimeligt effektivt drevet, mens Telia og Telenor reelt har organisationer i Danmark, der er for store i forhold til forretningens omfang. Strategien har en eller anden udløbsdato,« siger Morten Imsgard.

Pres på udefra

Men både Telia og Telenor har på koncernplan pengekassen i orden som nogle af verdens ti største mobilselskaber og kunne vel bare blive ved i Danmark?

»Så skal det finansieres fra andre dele af koncernerne. Det er et udholdenhedsspil. Man er nødt til at gøre ting, der for et par år siden virkede vanvittige. TDC udliciterer f.eks. kundeservicen. Alle leder efter nye steder at skære, så man kun fokuserer på at levere de kerneydelser, som man er bedst til,« siger Morten Imsgard.

Telenor

Teleselskaberne rammes nu også af konkurrence udefra. Netfilmtjenesten Netflix og internettelefoniprogrammet Skype er eksempler på ting, der kører over internettet, og altså en forbindelse, som de fleste har i forvejen. Dermed kan mange droppe andre traditionelle abonnementer hos teleselskaberne.

TDC står ifølge Sydbanks beregninger til at miste omkring 400 millioner kroner i bruttoindtjening hvert år, hvis lige så mange fastnetkunder som hidtil lægger røret på for sidste gang. Sidste år forsvandt 322 mio. kr., så TDC jager besparelser på fem-seks procent om året for at opveje den faldende indtjening efter allerede at have høstet de lavthængende frugter. Hvis udviklingen fortsætter, siger den sidste fastnetkunde farvel i 2020.

»Selskaberne forsøger gennem salg af hele pakker med f.eks. telefoni, TV og bredbånd at bygge hegn og barrierer om deres kundebase, så ingen i familien lader sig lokke af tilbud fra konkurrenterne. Det bliver også afgørende for TDCs indtog i Norge med opkøbet af kabel-TV-selskabet Get for nylig til 12,5 milliarder kroner. Her går man ind på TV-området, hvor folk ikke er særligt tilbøjelige til at skifte og får fat i loyale kunder, som man kan bygge telefoni m.m. ovenpå,« siger Morten Imsgard.

Udenlandske investeringer i fokus

De nye aktører på telemarkedet, der kommer udefra, presser nu de traditionelle teleselskaber endnu mere, mener teleanalytiker John Strand, direktør for Strand Consult.

»Det er ikke mængden af spillere men den teknologiske udvikling, der skaber konkurrencen. Masser af selskaber er gået fra at levere én ting, f.eks. Stofa, der oprindeligt solgte TV, men som nu også sælger bredbånd og mobiltelefoni. Samtidig kommer nye spillere ind, der leverer »over the top« (eksterne tjenester oven på den internetforbindelse, som man har i forvejen, red.). Tale, SMS eller TV behøver man ikke længere købe hos et teleselskab,« siger John Strand.

06BUSpriskrig:_Business

De eksterne aktører – f.eks. Netflix og Skype – er ikke underlagt samme lovkrav, som når f.eks. et fastnetselskab skal kunne tilbyde, at man kan komme med sit eget telefonnummer og siden tage det med sig, eller man skal kunne ringe 112.

»Samtidig fylder Netflix-trafikken f.eks. 30 procent af Telenors trafik. Selskaberne har ikke tilrettelagt deres forretningsmodeller efter, at en enkelt bruger fylder 30 procent. De udsættes for voldsom konkurrence fra nye spillere, der fylder voldsomt trafikmæssigt, og som har økonomiske fordele, fordi mange af dem er indregistreret i andre lande,« siger John Strand.

Han fremhæver, at »en meget stor andel af teleinvesteringerne i Danmark kommer fra udenlandske selskaber, nemlig svensk-finske Telia, norske Telenor og kinesisk-svenske »3«.

»Politikerne skal sikre, at det også i fremtiden er attraktivt at investere i Danmark. Lige nu er selskaberne nødt til at effektivere for at overleve. Hvis det offentlige var lige så gode til at omstille sig til forandringer og lige så effektive som teleindustrien, ville vi have dobbelt så meget velfærd og betale halvt så meget i skat,« mener John Strand.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere