Del : SMS
Berlingske Business

Otte kuldsejlede offentlige IT-projekter

kuldsejlet

Det er ikke kun SKAT, der har kæmpet med fejlslagne IT-projekter. Her er otte offentlige IT-projekter, som gik helt skævt.

Artiklen fortsætter under annoncen

SKATs Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)

Det digitale system til at inddrive skattegæld blev delvist taget i drift i 2013 efter seks års forsinkelse og ifølge flere medier med en budgetoverskridelse på mere end 300 millioner kroner. EFI er en del af SKATs systemmoderniseringer, der ifølge Rigsrevisionen foreløbig har kostet 1,5 mia. kr. og således er knap tre gange så dyr som planlagt. Berlingske har haft adgang til udkast til en analyse fra konsulenthuset Accenture, der konkluderer, at EFI-systemet er fyldt med så alvorlige og grundlæggende fejl, at det på længere sigt bør skrottes.

Arbejdsskadestyrelens it-system PROASK.

Proask blev startet op i 2008 og bliver droppet i 2014. De samlede udviklingsomkostninger er opgjort til omkring 163 millioner kroner. Hertil kommer cirka 120 millioner kroner til renter, licenser og løbende drift af systemet, som der i en test blev fundet hele 200 fejl på.

Brian mikkelsen

Politiets POLSAG.

IT -systemet Polsag droppes i 2012. Systemet skulle have været fuldt implementeret i 2009 og have kostet 153 millioner kroner. Regningen endte med at blive omkring en halv milliard kroner. Rigsrevisionen gav i en rapport i 2013 en sønderlemmende kritik af både Justitsministeriet og Rigspolitiets styring af it-projektet.

Digital tinglysning.

IT-projektet blev først halvandet år forsinket og havde derefter i 2009 store startproblemer. Undervejs er budgettet skredet med næsten 200 millioner kroner, og den samlede pris endte på mere end 650 millioner kroner. Overgangen til den digitale tinglysning betød flere måneder med dyr ventetid for boligejerne i efteråret og vinteren 2009 og endte med, at Domstolsstyrelsen fik kritik af Rigsrevisionen for deres håndtering af sagen.

Forsvarets Daccis.

Efter 12 års ventetid og udgifter for 410 millioner kroner trak forsvaret stikket i 2008 og afbrød kontrakten med Saab, fordi et IT-systemmet ifølge forsvaret ikke virkede. Sø-og Handelsretten dømte forsvaret til at betale næsten 40 millioner kroner til det svenske våbenfirma efter at have ophævet en kontrakt i utide. Højesteret omstødte senere dommen, så Saab i stedet skulle betale 187 millioner kr. til forsvaret.

Beskæftigelsesministeriets Amanda.

IT-systemet Amanda er synonym med offentlige IT-skandaler. I 1996 vedtager folketinget en bevilling på 214,4 millioner kroner til udvikling af et nyt system til arbejdsformidlingerne. Amanda-systemet bliver taget i fuld brug i 2003, men skrottet allerede i 2008. Ifølge Prosa har projektet kostet mindst en milliard kroner.

Domstolsstyrelsens Civilstraffe.

Det oprindelige budget lød på 80 millioner kr., og projektet skulle gøre arbejdsgangene lettere. Efter fire års arbejde lukkes projektet i 2008 grundet uenighed med it-leverandøren.

Forsvarets DeMars.

Det centrale IT-system til forsvaret bliver sat i drift i 2004 efter voldsomme forsinkelser. Prisen for udviklingen af systemet endt på 1,15 milliarder kroner i forhold til en forventet pris på 700 millioner kroner, da indkøbet blev godkendt af Folketinget i 1998. Systemet har siden mødt voldsom kritik for manglende effektivitet, ligesom der er brugt flere hundrede millioner på at vedligeholde og opdatere systemet siden da.

Kilde: Berlingske Research

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere