Del : SMS
Berlingske Business

Opgør om internettets hjerte

opgør om internettet hjerte

Frygt for netcensur, skumle dagsordener og slagsmål om den politiske og kommercielle kontrol over internettet er i fokus på FN-topmøde, som begynder på mandag. Rusland har foreslået, at kontrollen med hele internettets struktur bliver fjernet fra USA og lagt over til FN-organet ITU.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af de største balladesager i internettets historie flammer op, når alle verdens lande fra på mandag skal forsøge at blive enige om, hvorvidt USA fortsat skal orkestrere internettet, eller om kontrollen skal lægges over til FN.

Kontrollen med internettet er nemlig den store dagsorden, når flere end 190 lande fra 3. december tørner sammen på et FN-topmøde i Dubai for at opdatere en 25 år gammel, global traktat om internationale standarder for kommunikation, skrevet dengang endnu kun få private havde en internetforbindelse, meget få en mobiltelefon, og meget lidt overhovedet var digitalt.

Forhandlingerne på topmødet foregår bag lukkede døre, men mange af forslagene kendes allerede. Rusland ønsker, at hvert land får stor frihed til inden for egne grænser at kunne forme indholdet i og strukturen af internettet.

Den væsentlige detalje er her, at landene ikke forhandler om indholdet på nettet, der i mange lande er underlagt censur, men derimod selve internettet, og dermed også politisk kontrol med kommunikationskanalen.

Men synspunkterne er mange.

En gruppe på 17 arabiske lande vil have, at samtlige netbrugere verden over skal kunne identificeres. Nogle udviklingslande mener, at leverandører af internetindhold skal betale for trafikken, som de skaber, ligesom radiostationer betaler for at sende på særlige frekvenser.

Danmark holder fast

Endelig vil mange lande have flyttet styringen af internettet væk fra USA og over i FNs telekommunikationsstandardiseringsorganisation ITU, som holder topmødet.

Danmark vil, sammen med Europa, stemme for at fortsætte som hidtil og at lade den amerikanske organisation ICANN bevare den overordnede styring af netadresserne.

»De 48 CEPT-lande (det europæiske post- og telesamarbejde, red.) – heriblandt de 27 EU-lande – mener sammen med Nordamerika, at traktaten skal være et meget overordnet og principielt dokument, ikke en detailregulering.

Det handler om et frit marked, og det skal det også være fremover.

Fra andre dele af verden er kommet mere eller mindre fantasifulde forslag, som bl.a. skal styrke nationalstaters indflydelse på nettet.

US-IT-AMAZON-KINDLE

Danmark arbejder for et frit og åbent internet, og vi vil bekæmpe forslagene fra bl.a. Rusland,« siger Peter Hjørnager Pedersen, chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet og den ene af fire deltagere i den danske delegation.

Arbejdet i FN – og dermed ITU – kræver som udgangspunkt konsensus, altså at alle er enige om en beslutning.

»Hvis det skulle komme til afstemning, er OECD-landene i den vestlige verden i mindretal, men det forventer vi ikke vil ske.

Ellers er det jo sådan, at de enkelte lande skal underskrive og ratificere aftalerne gennem deres parlamenter. Sker det ikke, fortsætter den nuværende aftale, som ikke har et udløbstidspunkt.

Der har i en årrække været enighed om, at traktaten trængte til en opdatering, men de mere fantasifulde forslag bliver næppe vedtaget. Dog bliver det interessant at høre begrundelserne.

Internettet er i dag globalt, og vi må erkende, at de lande, hvor nettet kommer fra, er ved at være i mindretal blandt internetbrugerne. Det er vi nødt til at forholde os til,« siger Peter Hjørnager Pedersen.

Danmark vil ikke flytte styringen af nettet over i ITU-hænder.

»Vi går ind for en internationalisering af arbejdet med regulering, men ICANN er i gang med en proces, som lægger op til det. Man kan have megen kritik af ICANN-modellen og af, hvad der foregår i ICANN, men som udgangspunkt ligger det godt dér, og Danmark – og CEPT-kredsen – støtter ikke, at det lægges over i ITU-regi,« siger Peter Hjørnager Pedersen.

Betaling afvises

Europa-Parlamentet vedtog i sidste uge at stemme imod, at magten over nettet flyttes. Parlamentet frygter, at det ville skade den frie informationsstrøm og opfordrer alle de 27 EU-lande til at afvise ændringerne.

Parlamentarikerne frygter også, at en ITU-styring kan true netneutraliteten – det faktum, at al internettrafik er ligestillet, at det kan hindre fornyelse, og at priserne kan skyde i vejret.

Alt sammen noget, »der alvorligt kan true internettets åbne og konkurrenceprægede natur ved at drive priserne i vejret og hæmme innovationen«.

For også spørgsmålet om betaling for internettrafik forsøges taget op på Dubai-konferencen.

Her er Danmark også afvisende. Den slags må klares af markedskræfterne og skal ikke reguleres centralt.

Internetgiganten Google har sat en aktion i gang for at få bremset ændringerne. Ifølge Google er friheden på nettet truet. 42 lande filtrerer og censurerer allerede indholdet, og »på bare de seneste to år har regeringer indført 19 nye love, som truer ytringsfriheden på nettet«, hedder det på Googles kampagneside »Take Action«.

Google kritiserer ITU for hemmelighedskræmmeri – et faktum, der understøttes af, at konferencen i Dubai er lukket for offentligheden.

En af internettets oprindelige opfindere, amerikaneren Vint Cerf, er oprørt.

Han er i dag ansat hos Google.

»Disse vedvarende forsøg er blot beviser på, at denne skare af dinosaurer med deres ærtestore hjerner ikke har fundet ud af, at de allerede er uddøde, fordi signalet endnu ikke er rejst op gennem deres lange hals,« siger han til nyhedsbureauet Reuters.

ITUs generalsekretær, Hamadoun Touré, som er født i Mali men uddannet i Rusland, forsøger at dysse urolighederne ned.

Han siger til Reuters, at selv om et lille flertal skulle vedtage nogle ændringer, vil næsten intet af det kunne føres ud i livet, hvis man ikke opnår total enighed.

Han afviser kritikken af, at ITU ikke skulle kunne håndtere styringen af internettet, ligesom organisationen håndterer teletrafikken. Han sammenligner det med, at selv om man ejer en vej, ejer man ikke de biler, som kører på den.

En afgørelse af striden ventes først mod slutningen af konferencen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere