Open source-begrebet breder fra teknologi-verdenen og ind på nye områder.
29. december 2009, 06:00
At dele, arbejde videre på andres ideer – og dele dem igen er inden for teknologien er blevet døbt ’open source’. Her arbejder udviklerne med såkaldte åbne kildekoder, som andre udviklere kan benytte og videreudvikle uden at betale for det med kroner ører, men ved selv at bidrage og lade andre udvikle videre på deres input. Den tendens har bredt sig til flere andre emner og vil ifølge Innovation Lab også være en markant tendens i 2010. Et eksempel er udviklingen af elbiler gennem projektet Better Place, der i høj grad er baseret på en open source model.
Ifølge Innovation Lab giver det mindre og mindre mening at tænke i ejerskab. Virksomhederne skal snarere tænke i, hvordan de knytter tjenester og services til produktet – gerne i samarbejde med brugere og andre interessenter – og tjener på det.
Det kan eksempelvis være i bilindustrien, som hidtil har tjent penge på at sælge reservedele og på at have andel i finansieringen af bilkøb. I dag har leasingmodeller i høj grad taget fat, og fremadrettet vil det give langt mere mening at tænke i indtjening på andre områder end selve produktet. Det kunne eksempelvis være på, hvor meget strøm bilisten bruger ved at køre i bilen.
Læs mere om open source på wikipedia.org, cifs.dk eller gartner.com









































