Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Omstridt skat på fastnettelefon forsvandt

Fastnetabonnenter skal alligevel ikke betale 4,25 kroner om måneden for at skaffe penge til hurtigt Internet i land- og yderområder. Derimod skal Internet-udbyderne stadig lege politi.

Der kommer alligevel ingen ekstra månedlig skat på det at have en fastnettelefon, så man derigennem kan få penge til at udbygge landsdækkende Internet-forbindelser.

Den omstridte særskat er sammen med en række andre kontroversielle forslag taget ud af det endelige lovforslag, som den siddende britiske Labour-regering under Gordon Brown har lagt frem.

Hjælp til land- og yderområder

Meningen var ellers at lægge 50 pence (omkring 4,25 kroner) oven i regningen hver måned for alle dem, der stadig har en fastnettelefon. Pengene skulle bruges til at finansiere superhurtige Internet-forbindelser i land- og yderområderne, så ingen hægtes af den digitale udvikling og det digitale samfund.

Men i den endelige udgave af planen for det digitale Storbritannien forsvandt særskatten igen. Derimod fastholder regeringen, at Internet-udbyderne selv skal slå ned på folk, der ulovligt henter musik og film på nettet. Først skal de have et advarselsbrev, siden skal deres Internet-forbindelse sættes kraftigt ned i fart eller helt lukkes.

Ingen genbrug

Omvendt er et forslag om at tillade værker, hvis ophavsretsmæssige ejer man ikke kender, at blive genbrugt taget ud af planen for »Digital Britain«. Det sker efter protester fra fotografer.

Hele lovpakken sendes nu til parlamentets overhus til godkendelse og ventes at kunne underskrives om nogle dage, inden det store slagsmål forud for parlamentsvalget i maj begynder.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu