13. februar 2008, 14:23 – opdateret 14. maj 2012, 03:28

Med overvældende flertal har politikerne i USA foreløbig givet telefonselskaberne immunitet mod at blive slæbt i retten for at have udspioneret deres kunder.

Præsident George W. Bushs midlertid lov, som gjorde det legalt, at teleselskaberne udleverede oplysninger om deres kunder, selv om der ikke forelå en dommerkendelse, blev afsløret af New York Times i december 2005. Den udløber på søndag, men et flertal på 68-29 i Senatet har nu sikret teleselskaberne. Samtlige republikanere og 18 demokrater stemte for.

40 sager anlagt mod teleselskaber

Der er ellers anlagt 40 sager mod de store selskaber - AT&T, Verizon og Sprint Nextel - for at have forbrudt sig mod privatlivets fred, da de udleverede oplysninger om samtaler, elektronisk post og tilsvarende personfølsomme data til myndighederne som led i bekæmpelsen af terror.

Endnu vides det ikke, om lovforslaget også går glat gennem det demokratisk kontrollerede Repræsentanternes Hus, men indtil videre har Det Hvide Hus med præsidenten i spidsen høstet en sejr.

I Danmark skal teleselskaberne også, som led i regeringens terrorpakke, gemme detaillerede oplysninger om al brug af telefoni, elektronisk post og Internet-besøg, men politiet kan kun få adgang til oplysningerne, hvis en dommer giver ret til det.

Underkendt i oktober

En amerikansk dommer underkendte i oktober 2007 dele af USAs terrorlovgivning ved at slå fast, at politiet ikke kan få udleveret oplysninger fra Internet-udbydere og teleselskaber, uden at kunderne får besked om det.

Med dommer Victor Marreros afgørelse vil forbundspolitiet FBIs undersøgelsesmetoder komme frem i lyset.

FBI har siden terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001 kunnet sende såkaldte »nationale sikkerhedsbreve«. De kræver ingen dommerkendelse, og modtagerne må ikke fortælle deres kunder, at myndighederne har bedt om oplysninger.

Dommeren mener, at den måde at arbejde på bryder forfatningen i forhold til amerikanerne, men samtidig sættes også domstolenes myndighed ud af kraft.
Den 103 sider lange afgørelse slår fast, at det kan betyde begrænsninger i ytringsfriheden, hvis FBI udstyres med muligheder, som ingen er i stand til at kontrollere. Victor Marrero mener godt, at FBI kan benytte sig af mulighederne, men forbundspolitiet skal »inden for en rimelig og kort tidsperiode« oplyse de implicerede om, at undersøgelsen ikke længere er i gang, eller overbevise en domstol om, at der er behov for yderligere hemmeligholdelse.