Berlingske Business
LIVE
10:25 Tidligere Uber-direktør føler sig udsat for personligt angreb

Også Telia hæver mobilpriser inden ferien

pix-Telia-butik
Telias mobilkunder i Danmark skal forvente prisstigninger som følge af EUs krav om at få fjernet roaminggebyret fra 15. juni. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Fri tale og data på rejsen fra sommerferien får Telia til at følge konkurrenten YouSee og hæve priserne. Telia-topchef tror på, at kunderne godt vil betale for at få mere værdi i deres abonnementer.

Telia gør ligesom den TDC-ejede konkurrent YouSee klar til at sætte mobilpriserne op forud for, at EU kræver, at man fra 15. juni kan tale og bruge data fra sit hjemlige abonnement, når man er på ferie.

Det bekræfter Telias administrerende direktør i Danmark, Morten Bentzen, over for Berlingske, uden at han dog vil ind på, hvor meget abonnementerne stiger.

»Når vi - forhåbentlig - giver kunderne mere værdi ved deres abonnement, forventer vi også, at de er villige til at betale lidt mere. De, der i dag allerede har roamingpakker i deres abonnement, betaler også en lidt højere pris,« siger Morten Bentzen.

Eftersom kunderne skal have et varsel en måned forud for ændringer, vil Telia »snart« melde ud, lover han. YouSee hæver sine priser med 10-20 kroner på alle abonnementer som følge af EU-ændringerne.

pix-Johan Dennelind

Koncernchef: Ikke bange for at melde ud

»Det danske telemarked har været forholdsvis stabilt i en periode hos de store selskaber. Det er MNVOerne (de teleselskaber, som ikke har egne mobilnet men lejer sig ind på et af de tre mobilnet i Danmark, red.), der har drevet noget af konkurrencen. Nu kommer så roamingreguleringen, som selvfølgelig vil påvirke markedet igen. Jeg håber, at alle selskaberne vil være gode til at vise den værdi, som de faktisk giver til kunderne, og fokusere på det,« siger Telia-direktøren.

De udgifter, som afskaffelsen af roaminggebyret medfører for teleselskaberne, er stadig store, fordi teleselskaberne fortsat skal afregne med hinanden til høje priser. Prisstigninger skal dog sikre, at Telias pengekasse ikke tømmes, fastslog Telias koncerndirektør, Johan Dennelind, ved regnskabsfremlæggelsen i Stockholm onsdag formiddag:

»Vi er ikke bange for at sige: Vi giver mere, derfor tager vi selvfølgelig også mere for det. Vores størrelse og aftaler hjælper os til at stå godt, så vores driftsresultat kan holdes fladt i år,« sagde han.

Ærgerligt at miste kunder

Telia fremlagde onsdag morgen regnskab for januar-marts. Den svensk-finske telekoncern, der er Nordens største, mistede endnu 28.000 mobilkunder oven i de 24.000, som forsvandt kvartalet forinden. Telia har nu 1.578.000 mobilkunder i Danmark. Alligevel formår Telia - gennem mersalg til kunderne og prisstigninger på bl.a. TV - at holde sin indtjening på stort set samme niveau som i første kvartal 2016.

»Vi har haft et første kvartal, der var OK med et tilfredsstillende resultat, hvor vi holder bundlinien, som er flad - omregnet til danske kroner -, men hvor vi gennem mersalg af tjenester sikrer en lille vækst. Kunne vi have gjort noget bedre? Ja, det ville være rart ikke at have sagt farvel til så mange kunder, men jeg er godt tilfreds med, at vi formår at fastholde de kunder, der er villige til at betale lidt mere for at få mere værdi,« siger Morten Bentzen.

Den gennemsnitlige omsætning pr. mobilkunde er steget med to kroner pr. måned til 127 kroner.

TDC anmelder tv-nedbrud hos YouSee til politiet Forsvarets Efter

Dyrt at slås om erhvervskunderne

Og det er blandt privatkunderne, at forbruget stiger. På erhvervsmarkedet er der fortsat meget hård konkurrence.

»Erhvervsmarkedet er præget af hård, hård priskonkurrence, især på den klassiske mobil- og fastnetforretning. Vi ser derfor en mulighed for at gå ind med ekstra tjenester oven på den for at give kunderne mere værdi. Det forventer vi så også, at de betaler en lidt højere pris for. Den allerhårdeste konkurrence finder sted blandt de største kunder. Vi har heldigvis en god evne til at fastholde eksisterende kunder, men med den hårde konkurrence er der klart også en pris for at fastholde dem. Derfor skal vi netop sørge for at lægge andre løsninger ovenpå,« siger Telia-topchefen og nævner som eksempel digitale omstillingsborde i form af såkaldt »unified communication«.

På privatmarkedet har både Telia selv og Telias lavprisselskab, CallMe, mistet nogle kunder, men hos begge mærker bruger mobilkunderne nu flere penge hver måned. CallMe er heller ikke gået så hårdt ud i priskonkurrencen som det »3«-ejede lavprismobilselskab Oister, som sikrede »3« en del af fremgangen på 11.000 mobilkunder i januar-marts.

»Vi har kunder, der ikke ønsker at være kunder med de priser og tilbud, som vi har. Det betyder ikke, at vi ikke ønsker at have attraktive priser, men vi har truffet et valg om, at vi ønsker kunder, der sætter pris på værdien af de abonnementer, de har, frem for bare prisen. Så, jo, kundetaller er sindssygt vigtigt, men det er ikke det vigtigste,« fastslår Morten Bentzen.

pix-OnePlus 3T

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen