Tech-verdenen sætter sin lid til USAs 44. præsident som en ny generations leder, der både forstår og bruger teknologi.
17. november 2008, 08:50 – opdateret 17. november 2008, 09:27
USAs 44. præsident har vakt begejstring over det meste af kloden, også i verdens teknologiske kraftcenter, californiske Silicon Valley, hvor Obama-varemærket, ungdommelig coolness, er lige i øjet.
Da senatoren fra Illinois for cirka et år siden besøgte Googles hovedkvarter, hyldede medarbejderne ham som en af deres egne, og begejstringen ville ingen ende tage, da Obama kompetent og velforberedt svarede på et nørdet matematikspørgsmål.
Google og Obama har det i det hele taget godt med hinanden. Topchef Eric Schmidt har fungeret som rådgiver og ambassadør for kampagnen, mens de ansatte donerede knap en halv million dollar til Obamas kampagne mod kun 20.000 dollar til McCain. Samlet set modtog Obama omkring fem gange så meget i kampagnebidrag fra tech-ansatte i Silicon Valley som John McCain.
Pengemaskine
Det er dog ikke kun Obamas stil, der trækker. Tech-verdenen har med begejstring fulgt hans næsten to-årige kampagne som et paradeeksempel på, hvordan teknologi kan bruges, hvis man vel at mærke forstår den.
»Den mest avancerede kampagneorganisation nogensinde. Obama brugte internettet med en hidtil uset effektivitet,« lød skudsmålet fra det ansete teknologimagasin Wired.
Internettet har været Obamas helt store pengemaskine med donationer fra små to millioner amerikanere, hvilket resulterede i en pengetank af Joakim von Andske dimensioner, omkring 700 millioner dollar.
Fremgangsmåden har været en moderne kommunikationsstrategi, der spillede på alle digitale tangenter. En lind strøm af SMS- og mailkampagner, YouTube-videoer samt en hypereffektiv hjemmeside var omdrejningspunkterne, men Obama bevægede sig også ud på helt nye platforme.
Han er således den første kandidat nogensinde til at have reklamer i computerspil, ligesom han havde stor succes med microbloggingtjenesten Twitter, hvor man via SMS bliver orienteret om udvalgte personers færden, det være sig venner eller præsidentkandidater. Obama er ikke nogen nørd, men han har forstået at anvende teknologien på den rigtige måde, siger Astrid Haug, der arbejdede for John Kerry i 2004 og i dag er pressechef hos Københavns Kommune.
»Politiske kampagner er som regel bagud i forhold til reklamer og markedsføring, men Obama har været på forkant. Han har brugt teknologien til at møde folk i øjenhøjde, specielt de unge. Og han har vist stor opfindsomhed. F.eks. har man kunnet downloade en Obama-applikation til sin iPhone, der kategoriserer ens kontakter i henhold til svingstater. Formålet er selvfølgelig at få iPhone-ejeren til at ringe til kontakter i svingstater og få dem til at stemme på Obama,« fortæller Astrid Haug.
Genistreg
Obama-kampagnens afgørende kunstgreb har imidlertid været brugen af internettet til at mobilisere og organisere de over en million frivillige fordelt på 50 amerikanske delstater.
Obama hyrede Chris Hughes, den 24-årige medstifter af Facebook, og sammen med sit team på knap 60 personer gik han i gang med at skabe my.barackobama.com, en Facebook-lignende ordning, men med to afgørende forskelle. Dels havde alle brugerne en fælles mission at samles om, dels var der en høj grad af central styring fra kampagnen.
»Genistregen med my.barackobama.com har været koblingen mellem online og offline. Det er den fysiske indsats for at mobilisere vælgere, der er afgørende, men Obama har brugt internettet til at organisere og motivere. Det har fungeret som rygraden i hans organisation,« siger Astrid Haug, der tilføjer, at Obama gjorde det nemt og attraktivt at være frivillig.
»De frivillige fik adgang til en lang række store databaser, hvilket er helt unikt. Her kunne de downloade telefonnumre og adresselister, og i løbet af ganske få klik var man sin egen kampagneleder. På den måde følte man sig hurtigt som en del af kampagnen, der gjorde meget ud af at kalde de frivillige for deltagere, ikke tilhængere,« forklarer hun.
Kampagnen forblev dog den styrende kraft på my.barackobama.com, hvorfra man holdt de mange frivillige til ilden med nyheder, gode råd og succeshistorier. Kampagnen brugte ligeledes hjemmesiden til at overvåge aktiviteterne og sætte ind i tilfælde af manglende resultater.
Også efter valget den 4. november fortsætter Obama en stor del af sine internetaktiviteter, herunder pengeindsamling. Nu hedder hjemmesiden blot change.gov.
Fortsat optimisme
Men kan Obama leve op til forventningerne, specielt i lyset af en kapitaldrænende finanskrise? Foreløbig holder tech-miljøet fast i optimismen og hæfter sig ved de mange teknologivenlige udmeldinger fra Obama-lejren.
I september offentliggjorde Obama en detaljeret handlingsplan for innovation og teknologi, der omfattede massive investeringer i bl.a. grøn teknologi, rumfart og stamcelleforskning.
Inden for IT vil Obama bl.a. arbejde for en bedre internetinfrastruktur, en forstærket indsats mod cyberkriminalitet samt bibeholdelse af netneutralitet, hvorved han går imod de store amerikanske bredbåndsleverandører, der ønsker at segmentere nettet i forskellige prisklasser. Obama vil også bruge mere teknologi i sin daglige administration.
»Obama vil gøre sin regering meget åben og dialogsøgende ved hjælp af teknologi. Man skal have mulighed for at læse og kommentere lovforslag online. I det hele taget skal man kunne finde flere informationer online, bl.a. med en ny google-agtig søgefunktion. Det er et stort fremskridt i forhold til i dag, hvor den eneste mulighed er at sende en e-mail til præsidenten,« fortæller Astrid Haug.
En anden nyskabelse bliver Obama-regeringens egen CTO (Chief Technology Officer, teknologidirektør, red.), der både skal koordinere projekter og fungere som personlig rådgiver for præsidenten.
Læs også:
Kartel forhindrede billigere fladskærme
