27. december 2010, 09:49 – opdateret 27. december 2010, 09:54

Led efter tumperne, næste gang et system skal udvikles og testes. Led efter de dovne. Kun med de to gruppers inspiration til, hvad et nyt system skal være, når vi frem til den ideelle IT-verden. Den, hvor det er »logik for burhøns« at bruge systemet (intuitivt, som det hedder på finsprog). Den, hvor selv de mest forstenede brugere måske vil udbryde »Jamen, hvorfor har vi ikke tænkt på det før?«

En utopisk verden, vil nogle måske påstå, men kig jer omkring. Landet er sprængfyldt med beviser på, at uanset hvor mange superbrugere, der kobles på, når kravene specificeres, og uanset hvor ny en superteknologi, der end vælges, så ender brugerne ofte som sorteper. Det hænder såmænd også jævnligt, at organisationen misser, hvad der skulle opnås. 

IT-milliarder fosser ud af landet

Der er behov for helt nye tanker, men man bør ikke regne med, at de kommer fra konsulentsiden. Hvordan skulle de kunne kræve 1.500-3.000 kroner i timen for at anbefale, hvad der kan kaldes IT for tumper. Ej heller har de lyst til at fortælle kunden, at »godt nok« i IT-sammenhæng meget vel kan være det allerbedste.

Dovne finder nye veje

Men få de dovne på banen, når der designes nye systemer. Det er naturligvis ikke dvaskhed, jeg efterlyser, men den dovenskab, som får folk til at opfinde nye veje til bedre resultater og til at lukke blindgyder.

Tumperne? Tanken om dem har trængt sig på længe, for når vi mennesker er pressede, bliver vi simpelthen dummere, og det er situationen, der skal tages højde for. Jeg hørte påstanden for første gang under journalistuddannelsen, hvor man henviste til en undersøgelse om læsbarhed af tekster. Den viste, at en tekst ikke bør løfte sig meget over Anders And-bladets niveau, når man vil have hurtigt hul igennem til de travle, hvor højtuddannede de end var.

Lange ord og lange sætninger spænder ben for afkodningen og forståelsen, og i IT-verdenen jo ikke bare af tekst, der kan spænde ben, men felter på skærmen og dårlig logik i rækkefølger.

Hvad er det, den travle sygehuslæge har brug for? Ikke at bruge 40 minutter hver dag alene på log in og genfinding af, hvor hun var sidst, ej heller et system, der giver hende dårligere overblik over patientjournalen, end papiret gjorde. Men det er, hvad man byder læger i 2010.

Den stressede chef dynger man til med skærmbilleder fyldt med tabeller og diagrammer og jeg skal give dig »drill down« til myreniveau. Giv ham så lidt, som I kan slippe af sted med, så han kan løfte øjnene fra skærmen og se medarbejdere og kunder i øjnene.

Sagsbehandleren og omsorgspersonen, der væltes af endnu flere opgaver, end tiden er til, belastes med løsninger, der især opfylder det kontrollerede fedtlags behov. Giv dem den velgennemtænkte enkle løsning, hvor det også er lynhurtigt at rette de fejl, der jo opstår.

Borgerne? Husk på, at hundredtusinder af unge, midaldrende og gamle savner tilstrækkelig læsefærdighed. Husk på, at mange går på selvbetjeningsløsningen sent om aftenen, når trætheden banker på.

Superbrugerens våde drøm

Brug også en tanke på udskiftningen på arbejdspladserne. Det sidste, den nyindsatte har brug for, er at blive sat foran et system, der opfylder superbrugerens våde drøm.

:Nej, det øverste lag af IT-systemerne skal løse tumpernes behov på tumpernes præmisser – de travles behov på de travles præmisser. Så kan superbrugerne finde deres overflødighedshorn af effektivitetsfremmende funktioner inde bag eller klikke sig direkte frem til egen startside. Faktisk kunne det være interessant at se, hvad der sker, hvis ethvert system har én indgangsdør for superbrugerne og en for alle andre. Hvilken dør bruges flittigst?

Organisationer har faktisk de seneste år kunnet finde inspiration i, hvad der gør unge firmaer med netbaseret software til succeser. Der findes vel næppe noget ungt selskab, der fik succes ved at lytte mere til superbrugerne end til den almindelige bruger, og mange af selskaberne bød ind med »godt nok-løsninger«.

Måske bør man også lade sig inspirere af, at i intet af de succesrige selskaber er udviklingsdirektøren underlagt finansdirektøren, der af natur bør være konservativ, og som sjældent er ude i frontlinjen.

Danmarks store produktionskoncerner kunne ikke drømme om at lade deres tekniske direktør være underlagt finansdirektøren, men man lader rask væk stadig IT-direktøren være det. Hvorfor mon? Svar gerne på min blog bizzen.blogs.business.dk.

Og så farvel og tak her i avisen efter fem gode år. Tak også for de gode tilbagemeldinger på mine klummer. Den gamle dame har imidlertid valgt at drosle ned på IT-siden, fordi nysgerrigheden over andet vokser. Jeg vil dog fortsat husere på nettet. Fascinationen af samspillet mellem menneske og teknologi på godt og ondt er ikke væk.