Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Nye, statslige millioner klar til bedre Internet

pix-Internethastighed
Frem til og med 2019 er der hvert år sat 40 millioner kroner af i statsstøtte til de områder, som går sammen om at skaffe sig hurtigere internetforbindelser. Arkivfoto: Shutterstock/Scanpix Foto:

Frem til september har staten endnu 40 millioner kroner klar i støtte til dem, der ikke ellers kan få hurtige internetforbindelser i deres område.

Endnu 40 millioner kroner er fra i dag, 31. marts, klar i statsstøtte til bedre internetforbindelser de steder i landet, hvor privatpersoner og virksomheder kan finde sammen.

Det er anden portion af den bredbåndspulje, som et bredt flertal i Folketinget i 2016 satte 200 millioner kroner af til over tre år. Den første portion på 80 millioner kroner dækkede langfra behovet. Der kom ansøgninger for 288 millioner kroner, selv om husstandene selv skal lægge mellem 2.000 og helt op til 15.000 kroner i kassen for at kunne være med. 31 projekter af i alt 167 fik tilskud.

Minister forventer stor efterspørgsel

»Der var en meget, meget stor efterspørgsel på den første uddeling - en reel efterspørgsel fra områder, hvor tele- og energiselskaberne ikke kommer ud. Det forventer jeg også denne gang. Men sideeffekten er, at folk begynder selv at overveje situationen og går sammen, så de nogle steder faktisk får etableret forbindelser uden støtten, som endnu flere så kan få glæde af,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Han mener, at adgangen til bredbånd er forudsætningen for, at man kan leve sit liv i Danmark og være med til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser.

»Denne pulje løser det ikke alene. Det er stadig helt afgørende, at tele- og energiselskaberne fortsætter den massive udrulning. De bruger fem-seks milliarder kroner på investeringer om året i Danmark. Bredbåndspuljen skal ikke gå i vejen for det men supplere, og erfaringerne fra den første uddeling viser, at pengene går til tyndtbefolkede dele, hvor der ikke ellers ville blive bygget ud, så vi hjælper mennesker, der ellers ikke ville få del i udviklingen,« siger Lars Christian Lilleholt.

Flere skal gå sammen

Ansøgningsfristen på de nye 40 millioner kroner udløber 14. september. Danskerne har fire muligheder for at få internetforbindelse, men det er forskelligt, hvor i landet man har mulighed for hvad. Det afhænger af, hvilke leverandører der er i området. Netforbindelsen kan komme via mobilnettet, fastnettet, kabel-TV-nettet eller fibernettet.

Det er Energistyrelsen, som administrerer pengene i den statslige bredbåndspulje. Meningen er at sikre bedre og hurtigere internetforbindelser i områder, hvor der ikke er udsigt til, at internetleverandørerne - heriblandt tele- og elselskaber - har tænkt sig at bygge ud, fordi det er for dyrt.

Derfor skal beboere og virksomheder i et område selv finde sammen og lave en forhåndsaftale med en internetudbyder eller et teleselskab, hvis de vil gøre sig håb om at få del i statsstøtten. Man kan være med, hvis det er umuligt at få højere internethastigheder end 10 megabit i sekundet ind i huset og to megabit ud ad huset.

pix-Landskab
For abonnenter LÆS MERE : Mobilhuller udryddes kun gennem samarbejde

Flere andre muligheder for at få tilskud

I 2018 og 2019 kommer der endnu 40 millioner kroner på banen hvert år.

Sammenlagt skal mellem 4.000 og 25.000 boliger, virksomheder og sommerhuse ende med at få hjælp. 2016-puljen på 80 millioner gik til omkring 3.700 adresser.

Lars Christian Lilleholt henviser til, at man også kan bruge boligjobordningen til at få tilskud, ligesom det undersøges, om vandledninger og spildevandsledninger kan anvendes til at føre kabler igennem i stedet for at skulle i gang med dyre gravninger.

»Når vi udbyder mobilfrekvenser, sådan som det sker igen til næste år, stiller vi krav om dækning. Og netop det er det vigtigste: Der skal være større fokus på en bedre dækning frem for, hvad det giver i indtægt,« siger ministeren.

Så auktionen over mobilfrekvenser skal ikke være en pengemaskine for staten? Der har jo været nogen kritik af, at man ikke bruger nogle af de mange penge på dette.

»Nej,« fastslår Lars Christian Lilleholt.

Flere opretter egne puljer

Både teleselskaber og elselskaber forsøger selv at udvide deres marked gennem egne puljer. TDC, der er landets største teleselskab, har som strategi, at hvis mindst 50 husstande i et område går sammen om at ville købe bredbånd hos TDC, bliver der faktisk lagt højhastighedsforbindelser ud til dem. SEAS-NVE, der leverer el til Vest- og Sydsjælland, satte i januar 50 millioner kroner af som særlig, egen bredbåndspulje, mens Sydenergi/SE har lagt 300 millioner kroner af de penge, som SE tjente ved salget af sine DONG Energy-aktier ved DONGs børsnotering, af som sin bredbåndspulje.

»Det glæder mig, at de to energiselskaber opretter egne piljer. Jeg kan kun opfordre endnu flere til at kaste sig ind i det,« siger energi-, forsynings- og klimaministeren.

pix-TDC-gadeskab

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen