Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Nye formater og farver på mobiltelefonerne

pix-LG-MWC
LGs nye toptelefon, G6 (til højre), har glas næsten helt ud til kanten og udnytter sin anderledes størrelse, så man kan lægge den vandret og lave splitskærm og dermed have to ting på skærmen samtidig - vel at mærke i en størrelse, hvor det giver mening. Til venstre er sidste års G5-telefon, som ikke solgte så stort som ventet. Foto: Toni Albir, EPA/Scanpix Foto:

Samsungs forsinkelse får konkurrenterne til at vejre morgenluft, og de prøver at skille sig ud fra mængden med nye skærmstørrelser, farver, kameraer og sågar tastaturer med ægte taster.

Mobilproducenterne har travlt med at udnytte, at den største - Samsung - er blevet forsinket som følge af problemerne med flagskibet Galaxy Note 7, som måtte trækkes tilbage efter store batteriproblemer. Der bliver satset på nye skærmstørrelser, nye farver, bedre kameraer og tilmed ægte tastaturer med fysiske taster.

De store mobilproducenter tyvstartede verdens største mobilmesse, Mobile World Congress, i den catalonske hovedby Barcelona i det nordøstlige Spanien allerede søndag, selv om messen - der ventes at tiltrække 101.000 deltagere fra hele mobilverdenen - først åbner mandag.

Splitskærm og Dolby Vision

LGs nye G6-telefon lægger vægt på film, underholdning og spil.

G6 er en Android-telefon med en skærm på 5,7 tommer, der går næsten helt ud til kanten, og er - ifølge LG - den første smartphone, der kan håndtere Dolby Vision, så man får biografkvalitet i hånden, når man ser film. Ligesom tidligere går LG nogle gange sine egne veje og har nu en skærm i målene 18:9, hvor de fleste »normale« skærme er på 16:9. Det gør den velegnet til splitskærm, hvor man har to ting fremme på skærmen samtidig. Når G6 lægges vandret, virker skærmen bredere end normalt.

Skærmen, som har en opløsning på 2.880 x 1.440 pixler, er vandtæt, sådan som Sony begyndte på med alle sine telefoner for nogle år siden. G6 vejer 163 gram, har et bagsidekamera på 13 megapixler og et forsidekamera på 5 megapixler.

LG havde ikke så stor salgssucces med sin 5,3 tommer store G5-toptelefon, der kom for et år siden og var den første, hvor man kunne koble ekstramoduler, f.eks. et B&O-lydmodul, på telefonen. Ideen om moduler er dog nu lagt på hylden. Hele 2016 har mobilsalgstallene ligget lavere end i 2015, og i hele 2016 solgte LG 55 millioner telefoner mod 59,7 millioner året før. Det skal G6 ændre på. LG var sidste år det fjerdemest solgte mobilmærke i Danmark og det sjettebedst sælgende på verdensplan, ifølge analysehuset IDC.

Der følger derfor adskillige spil med i købet, heriblandt den nye udgave af spilsuccesen »Temple Run«. G6 har også Googles nye digitale assistent, Assistant, indbygget, selv om LG har lagt Amazons tilsvarende Alexa ind i en del andet af sit udstyr for 2017.

pix-HTC

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Huawei-farver
Huawei slår på de nye farver på sin P10-serie, som får danmarkspremiere om få uger. Grøn og blå bliver de hotte, skal man tro Richard Yu, Huaweis mobildirektør, som præsenterede de nye telefoner i Barcelona. Foto: Lluis Gene, AFP/Scanpix Foto : LLUIS GENE

Grøn og blå - og klogt kamera

Danmarks tredjebedst sælgende mobilmærke, Huawei, stiller med P10, P10 Plus og et opdateret Watch 2-smartur. Vægten er her lagt på farveudvalget og kameraet som en videreudvikling af sidste års P9-telefoner, som for alvor bragte Huawei på banen som en seriøs mobilproducent.

P10-telefonerne kan købes fra begyndelsen af marts i også Danmark. Prisen for P10 med fire gigabyte RAM og 64 gigabyte lagerplads bliver 649 euro (4.800 kroner), mens P10 Plus med samme specifikationer koster 699 euro (5.200 kroner), mens 128 gigabyteudgaven vil koste 799 euro. De er altså noget billigere end Mate 9- og Mate 9 Pro-telefonerne, som kom sidst i 2016 og er målrettet erhvervsfolk.

Både P10 med en skærm 5,1 tommer og P10 Plus med 5,5 tommer har kamera med dobbeltlinse fra den tyske kameraproducent Leica, som Huawei allerede arbejder sammen med. Software i forsidekameraet kan afgøre, om der er flere end en person på et selfiefoto og skifter dermed selv fra standard- til vidvinkelfotografering. Kameraet bygger videre på P9-telefonerne. Huawei slår på nye farver og leverer P10-telefonerne i blandt andet grønt og blåt design med en metalramme, som - lover man - ikke efterlader fedtfingeraftryk på telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Huawei Watch 2
Huaweis mobilchef, Richard Yu, viser de to nye Watch 2-smarture fra den kinesiske mobilgigant. Foto. Huawei

For to år siden blev de første Huawei-smarture lanceret i Barcelona. Nu kommer Watch 2 og Watch 2 Classic, og de kan få samme telefonnummer som ens mobiltelefon. Så kan man løbe en tur uden at skulle have telefonen med sig og alligevel klare opkald. Uret måler hjerterytme, har indbygget GPS, er vandtæt og kan bruge Googles mobilbetalingssystem, Android Pay. Smarture er ikke blevet det store salgshit, som alle mobilproducenterne håbede. I juli-september blev der på verdensplan kun solgt 2,7 millioner smarture mod 5,6 millioner for et år siden. Det svarer til en tilbagegang i salget på 51,6 procent, viser analysehuset IDCs tal.

Watch 2 kommer ikke i første omgang til Danmark men vil koste 329 euro for udgaven med blot Bluetooth-forbindelse og 379 euro for den med 4G-mobilforbindelsen.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Blackberry
Den nye Blackberry Key One-telefon har ægte tastatur, ganske som rigtigt mange Blackberry-brugere vil huske fra deres første telefoner. Key One bruger dog Android som styresystem. Foto: Albert Gea, Reuters/Scanpix Foto : ALBERT GEA

Tastaturet er tilbage

Blackberry forsøger også at komme tilbage til det marked, som Android- og iOS-telefonerne stort set slog den canadiske mobilproducent ud af efter at have siddet på erhvervsmarkedet i årevis.

Den nye Blackberry Key One er en Android-telefon (nyeste udgave: 7.1, kaldet Nougat) på 4,5 tommer produceret af den kinesiske gigant TCL Communication, som har købt rettigheden til at bruge Blackberry-navnet og desuden producerer Alcatel-telefoner. Key One har samme kamerasensor som Googles egne, roste Pixel-telefoner og har - som den eneste af de mange, mange smartphones - stadig et fysisk, fuldt tastatur, altså ægte knapper neden under skærmen. Key One med et 12 megapixelkamera vil koste 549 dollars, når den sælges fra april.

Samsung, som på forhånd har meddelt, at den nye toptelefon Galaxy S8 først vil være klar til fremvisning i marts med formodentligt salg fra april, holder sin præsentation i Barcelona søndag aften.

Sony præsenterer først sine nye topmodeller mandag morgen i Barcelona.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen