Berlingske Business
LIVE
10:16 Mærsk-aktier falder efter sænket kursmål

Nye detaljer om CIAs hackerforsøg på iPhones og Mac-PCer

pix-iPhone
Den amerikanske efterretningstjeneste CIA rådede over en lang række hackerværktøjer til at trænge ind på Apple-udstyr. Arkivfoto: Andrew Gombert, EPA/Scanpix Foto:

WikiLeaks offentliggør nye oplysninger om den amerikanske efterretningstjenestes forsøg på at hacke sig ind på Apple-udstyr. Apple siger, at sikkerhedshullerne forlængst er lukket.

Wikileaks' offentliggørelse af flere detaljer fra CIAs værktøjskasse med hackerredskaber til at trænge ind i Apple-udstyr afslører tilsyneladende, at den amerikanske efterretningstjeneste siden 2008 har forsøgt at slippe uden om sikkerhedssystemerne på iPhone-telefoner og Mac-PCer. Men ifølge Apple er der forlængst lukket for de huller i sikkerheden, som nu lægges frem.

Dokumenterne er en del af den store offentliggørelse, som Wikileaks påbegyndte for nylig. Den afslørede, hvordan CIA i et årti målrettet har arbejdet på at skaffe sig adgang i det skjulte til både Android- og iOS-telefoner, så man kunne lytte med, før beskeder og samtaler krypteres for at undgå overvågning.

Apple: Lukket senest i 2013

Ifølge Wikileaks' stifter, Julian Assange, viser omfanget, hvilke store bestræbelser efterretningstjenesten har gjort sig for at skaffe adgang.

Sikkerhedseksperter siger dog til den amerikanske finansavis Wall Street Journal, at de nye afsløringer ikke rummer overraskelser for hackere. Der er tale om velkendte metoder. Desuden virker beskrivelserne af teknikkerne til, at man skal have fysisk adgang til Apple-udstyret, hvorved langt færre umiddelbart er i farezonen, lyder vurderingen.

Apple siger på baggrund af en foreløbig gennemgang af det offentliggjorte, at sikkerhedshullerne blev lukket på alle Mac-PCer efter 2013, og at de huller, som omfatter iPhone-telefonerne, kun berører 3G-telefonerne, og at de blev lukket med iPhone 3GS i 2009.

CIA vil ikke over for Wall Street Journal bekræfte, om dokumenterne er ægte, men efterretningstjenesten har tidligere meddelt, at offentliggørelsen af papirerne skader spionernes arbejde.

pix-Galaxy S7

Vil ikke forhandle med Wikileaks

Wikileaks sagde ved offentliggørelsen af de næsten 9.000 hemmeligtstemplede papirer tidligere i marts, at man med vilje ikke straks lagde alt ud men ville give producenterne en chance for at få lukket sikkerhedshullerne. Det arbejder sikkerhedsfolk nu på hos teknologiselskaberne. WikiLeaks tilbød straks Apple, Google, Microsoft og Mozilla, der står bag internetbrowseren Firefox, adgang til de tekniske detaljer i CIAs papirer. Kun Mozilla valgte at sige ja. Google og Microsoft ville, ifølge Julian Assange, ikke acceptere Wikileaks' betingelser men ønskede at følge de sædvanlige indrapporteringskanaler for sikkerhedsfejl. Apple har ikke besvaret Wikileaks' henvendelse.

»Vi har ikke forhandlet med Wikileaks om nogen oplysninger. Vi har givet dem besked på at indberette enhver oplysning, som de ønsker, gennem vores normale processer under standardbetingelser. Indtil nu har vi ikke modtaget nogen information fra dem, som ikke allerede er kendt. Vi er utrættelige forkæmpere for vores brugeres sikkerhed og privatliv, men vi tolererer ikke tyveri eller koordinerer med dem, som truer med at skade vores brugere,« hedder det i en udtalelse fra Apple.

pix-Søren Pape

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen