Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny netavis kun for de udvalgte

Næsten 12 procent af danskerne bliver lukket ude af Morgenavisens Jyllands-Postens nye netavis, som kun virker, hvis man bruger Microsoft-programmer.

Godt 12 procent af danskerne må ikke se Morgenavisen Jyllands-Postens nye netavis.

Den nye avis, JP2, afviser alle, der ikke bruger Microsofts Internet-program, Internet Explorer, samt Microsofts styresystem Windows. Forsøger man sig med f.eks. Firefox, Opera eller Safari, bliver hoveddøren smækket i, og man får besked om, at kun brugere med Windows og Internet Explorer kommer ind.

»Kære bruger. Vi kan konstatere, at din PC og browser ikke understøtter de hardware-mæssige krav, som download af JP2 kræver. Derfor vælger vi ikke at sende dig videre til login og download. Resultatet vil blot være, at du ikke vil lykkes med download af JP2, og at du vil spilde din tid. Den ulejlighed vil vi ikke påføre dig. Tak for den interesse du har vist for JP2,« hedder det på forsiden.

Her får man at vide, at adgang kræver Windows XP eller Windows Vista samt Internet Explorer i version 6.0 eller højere.

Ifølge Foreningen af Danske Internet-Medier (FDIM), som er brancheforening for netmedierne, bruger sammenlagt 12 procent af danskerne andre netprogrammer end Internet Explorer.

Tilgår man JP2 med Internet Explorer, får man på forsiden at vide, at »JP2 er udviklet i samarbejde med Microsoft.«

JP2 er Jyllands-Postens nye netsted. Det »tilbyder en blanding af papiravisens læsevenlighed og evig tilgængelig nyhedsopdatering« fra Internet. Næsten hele avisens indhold kan ses i kolonner og formater, der er tilpasset computerskærmens størrelse. Man henter avisen ned til sin computer, så man ikke skal være koblet på nettet for at læse den. Avisen kan dog opdateres, når man igen har netforbindelse.

 




Markedet lige nu