Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny iPhone bombe under din telefonregning

Det høje dataforbrug på Apples nye iPhone 4S kan koste både private og virksomheder dyrt.

15 Kommentarer

Apples nye iPhone 4S forbruger i gennemsnit dobbelt så mange data som sin forgænger uden ”S”. Det kan blive en bombe under din telefonregning.

Telefonens høje dataforbrug skyldes primært, at iPhone 4S bruger langt flere webbaserede tjenester som for eksempel den personlige onlineassistent Siri. Det viser et studie foretaget af mobilteknologiselskabet Arieso.

- Hvis man vælger det forkerte abonnement, altså et, hvor der er for lidt data i, eller et, hvor man bliver ”bonnet” for hver eneste megabyte, der ryger igennem telefonen, så kan man komme rigtigt, rigtigt galt af sted, siger Torben Rune, administrerende direktør i analysevirksomheden Netplan.

Han understreger, at det højere dataforbrug potentielt kan få store konsekvenser for en virksomhed. Hvis man for eksempel vælger et forkert abonnement til 500 medarbejdere, kan regningen blive i millionklassen.

Samtidig skal man dog være opmærksom på, at mange danske forbrugere har datapakker inkluderet i deres mobilabonnementer. Derfor er iPhone 4S’ højere dataforbrug et mindre problem for danske forbrugere, så længe man vælger det rigtige abonnement.

Ud over mulige trusler mod telefonregningen stiller de stadigt mere avancerede mobiltelefoners stigende dataforbrug også større krav til mobilnetværkene.

Det skaber håb hos producenter af mobilløsninger som Ericsson, Nokia Siemens og Alcatel-Lucent, der alle ser frem til, at det stigende dataforbrug vil føre til efterspørgsel efter nye løsninger og dermed nye ordrer.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Porblemet er ikke produktet men den såkaldte rådgiver!

Netplan og Torben Rune taler imod bedre vidende, som det ofte sker fra deres side. Hvis virksomhederne sørger for at have en vidende og dygtig rådgiver til at sammensætte sine mobile produkter har man i dag næsten ubegrænset data forbrug til en fast månedlig pris på det danske mobil net.

Når man bevæger sig uden for landets grænser bør man altid slå data fra, og bruge det med omtanke og sætte grænser op for det maksimale forbrug. Ellers kan man se regninger der løber løbsk blot ved at hente e-mails og f.eks. kalender informationer.

Desværre forleder mange virksomheder sig på såkaldte konsulenter fra TDC, Telia, 3, Telenor et al, som er sælgere der er provisions aflønnede af samme selskaber, og derfor sælger det de selv tjener bedst på.

Hverken iPhone, Android eller Windows Phone er skyld i høje regninger på dataforbrug. Det er dårlig rådgivning og forkert mobil adfærd.

Latterlig "historie"

Hørt, dette er en ikke-historie. Mage til vrøvl har jeg ikke set længe. Latterligt at bringe Siri op som absolut ikke bruger meget data....

Journalister....tsk!

Det handler om forbrugsmønster - ikke om telefonen

Overskiften på artiklen er noget misvisende. Undersøgelsen omtaler iPhone 4S-brugere dvs. ikke telefonen i sig selv. Det har ikke i sig selv noget med telefonteknologi at gøre og isoleret set intet om iPhone 4S sammenlignet med iPhone 3 eller HTC, Sony Ericsson eller andre telefoner.

Arieso, som artiklen citerer, trækker hovedpointerne op her, hvorfra man også kan rekvirere den fulde rapport: http://www.arieso.com/news-article.html?id=89

Undersøgelsen sammenligner forskellige telefoners brugeres forbrugsmønster med iPhone 3G-brugere. HTC Google Nexus One-brugere er oppe på 221% dvs. i 4S-klasse. Så det har ikke noget med telefonen i sig selv at gøre, det handler mere om at brugerne faktisk bruger smartphonen som smartphone, og det trækker (naturligvis) data. Man giver formodentlig ikke en mindre formue for en iPhone 4S, hvis man ikke også har tænkt sig at bruge de funktioner, den har.
Her har Torben Rune fint fat i pointen: Hvis man har en smartphone, skal man også sikre sig, at man har en datapakke, der matcher, ellers får man ofte en dyr overraskelse (det kan både store virksomheder som Københavns Kommune og mange privatpersoner, der fx har sat deres iPad på 3G-nettet og glemt, at det trækker store mængder af data, tale med om).

En god opfølgende artikel kunne handle om, hvordan teleselskaberne er noget fodslæbende i forhold til at bringe datapriser uden for pakker ned på et realistisk nivau. For slet ikke at tale om datapriser via roaming.

Udland?

Det høje dataforbrug betyder vel at man bare ikke KAN tillade sig at bringe telefonen udenfor landets grænser -slet ikke udenfor EU - eller bare til Grønland.
Typisk amerikansk produkt - fra et land, hvor langt de fleste aldrig forlader deres eget land.

Sammenligt f.eks. dataforbrug med navigation på en Nokia telefon med Ovi kort og navigation med Google maps - i udlandet!!

Hmm

Hvad har det her lige med USA at gøre? Det er da teleselskabernes skyld at prisen pr. mb i udlandet er så eksorbitant som den er, og på ingen måde "typisk amerikansk"..

Præcist!

OVI Maps har den fordel i forhold til Google Maps, at kortdata er vektor baseret. Med OVI Maps er det derfor muligt at downloade kortdata for hele verden på et hukommelseskort. Derfor behøver OVI maps ikke downloade data under brug (modsat Google Maps).

Biligt trick

Man kan sgu da bare bruge nogle af de mange vektor kort til Android som man har lyst til. Google tilbyder jo netop noget de andre (eller færreste) tilbyder: Sattelit billeder.
Desuden oplever vi jo med trådløs hvad vi oplevede med kabel internet i halvfemserne, at det er røv dyrt fordi de grådige telefon selskaber skovler ind. Før eller siden bliver de nød til at reducere prisene til et anstændigt niveau.

Udland?

Det høje dataforbrug betyder man sagtens KAN tillade sig at bringe telefonen udenfor landets grænser, man skal bare ikke anvende den på samme måde som i Danmark.
Typisk kommentar fra en mand, som ikke læser artiklen før han kommenterer den.

Udland?

Ja, man kan ikke sige tingene så firkantet. Men pointen er dog relevant nok. For når man læser en sådan artikel, er man nødt til at stille nogle spørgsmål:

- Er alle brugere klar over dataforbruget for deres telefon?
- Er alle brugere klar over hvilke applikationer som har et højt dataforbrug?
- Er alle brugere klar over hvor dyrt der er bruge dataforbindelsen i udlandet
- Er alle brugere klar over at deres abonnementspakke ikke er gældende i udlandet?
- Er alle brugere klar over hvor hurtigt data forbruges (selvom man får tilsendt en sms om at man er begyndt at forbruge data, så kan man sagtens nå at få hentet 10-20Mb. Og dataforbrugs-sms's kan blive forsinket eller måske slet ikke komme frem hvis SMSC'en er nede).

Og når man besvarer disse spørgsmål, så skal man ikke tænke på sig selv. I stedet skal man tænke på børn, ældre, håndværkere, sundshedspersonale osv. Kort sagt, alle som ikke til daglig beskæftiger sig med teknik, og som derfor kan blive meget ubehageligt overrasket over en mobilregning.

Hvis en producent har lidt omtanke, så konfigureres telefonen således at man aktivt skal aktivere en dataadgang såfremt man roamer.

Men du har ret i at det hele munder ud i hvordan telefonen skal("kan") bruges uden for langets grænser. Det gælder bare om at sikre at brugere ved hvordan de bør og skal gøre, og hvad de så absolut IKKE skal gøre.

Hvad er spørgsmålet?

?




Markedet lige nu