30. november 2008, 16:44 – opdateret 30. november 2008, 17:52

Fremtidens fibernet er ikke nogen garanti for superhurtige internetforbindelser.

Flaskehalsen flyttes nu fra selve netforbindelsen hen til udgangen, det vil sige de servernetværk, der skal håndtere de stadigt større mængder data. Denne del af infrastrukturen, populært kaldet »backbone«, er slet ikke gearet til fiberhastigheder, siger professor Lars Dittmann fra DTU.

»Der kommer store problemer med backbonestrukturen, her er teknologierne først ved at blive udviklet, og det vil koste sindssygt store summer at opgradere disse netværk,« siger han

Allerede i dag oplever man kapacitetsproblemer, fortæller vicedirektør Lars-Ulrich Aaen Andersen.

»Det går vanvittigt stærkt, datamængden stiger med omkring 60 procent årligt, og netværksarkitekturen er ikke optimal. Den er ikke designet til de datamængder, der kommer. Man kan lave en masse krumspring, komprimere og pakke data, men man udskyder problemet. På sigt vil man rende ind i nogle væsentlige begrænsninger,« mener han.

Det er bl.a. udsigterne til denne væsentlige flaskehals, der har sat gang i en omfattende diskussion om såkaldt netneutralitet: Skal samtlige datapakker på nettet behandles ens, som det er tilfældet i dag, eller skal teleselskabet, en bredbåndsleverandør eller en internetudbyder, have lov til at prioritere trafikken?

Diskussionen har et par år på bagen i USA, hvor netneutralitet også var et emne i den netop overståede valgkamp, og i dette efterår er den også kommet til Europa. Tilhængerne af netneutralitet forsvarer, hvad de ser som et grundlæggende princip i internettets væsen, mens modstanderne henviser til den teknologiske og økonomiske nødvendighed i at segmentere en sparsom ressource, båndbredde.