Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny bøde på vej til TDC

Mobilpriser blev ikke oplyst korrekt. Forbrugerombudsmanden har anmeldt TDC til politiet og kræver ny bøde på 100.000 kroner.

Endnu en bøde på 100.000 kroner er på vej til telekoncernen TDC.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe har anmeldt Danmarks største teleselskab til politiet for fejlagtig markedsføring i annoncer. Her havde TDC ikke - som loven kræver det - oplyst mindstepriserne tydeligt nok for mobiltelefoner med abonnement.

Læs også: Bøderegn til teleselskaber fortsætter

Prisen dukkede først op i et pop-op-vindue men skal tydeligt angives sammen med tilbudsprisen.

Erkender fejl

TDCs privatkundedirektør, Jesper Theill Eriksen, erkender over for nyhedsbureauet Ritzau, at TDC har begået en fejl. Han er enig i, at det skal være gennemskueligt, hvad man skal betale.

Læs også: Apples danske garanti er lige til skraldespanden

TDC-koncernen har allerede betalt to bøder for tilsvarende sager. Internetudbyderen Fullrate og lavprismobilselskabet Telmore måtte hver af med 100.000 kroner i marts i år.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu