Del : SMS
Berlingske Business

Ny Android vil give bedre kontrol mod datamisbrug

pix-Android-rettigheder
Man kan godt se, hvilke rettigheder et program på Android-telefonen eller -tavle-PCen har tiltaget sig, men man kan lige nu ikke gøre noget ved det - ud over at afinstallere det, hvis man er uenig. Foto: Skærmbillede/Brendon Smialowski, AFP/Scanpix

Den kommende opdatering af Googles mobilstyresystem ventes at gøre det muligt at fjerne rettigheder for de programmer, som man installerer. Spørgsmålet er, hvor meget kontrol man i virkeligheden får.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter lang og tiltagende kritik ser det nu ud til, at brugere af telefoner og tavle-PCer med Googles mobilsystem Android snart kan kontrollere, at f.eks. lommelygteapplikationen ikke behøver adgang til mikrofonen, eller equalizerfunktionen ikke skal kunne gå på nettet.

Med den kommende opdatering af Android til - som den lige nu kaldes som intern kode - Android M vil internetgiganten endelig gøre det muligt, at man selv kan slå til og fra, hvilke rettigheder den enkelte applikation kan få. I dag er det alt eller intet.

Uklart, hvor megen kontrol man får

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg ventes det, at Google vil offentliggøre den nye kontrolmulighed, når udviklerkonferencen Google I/O holdes 28.-29. maj. Bloomberg har talt med unavngivne kilder, som har indsigt i, hvad Google arbejder med.

Den stadig større opmærksomhed om privatlivets fred og databeskyttelse lægger pres på Google for at indføre en mere detaljeret kontrolmulighed. Når man i dag installerer en applikation på sin mobiltelefon eller tavle-PC, har Google defineret en række standardrettigheder, som applikationen får, og de er ofte langt videre, end de fleste finder rimeligt. Men man har ingen mulighed for selv at ændre på dem. Kan man ikke acceptere de særdeles vide rammer, må man undlade at installere applikationen.

Hvor stor kontrol brugerne vil få, er dog stadig uklart, og sandsynligvis vil standardindstillingerne være, at applikationen får alle de rettigheder, som den selv kræver, så man selv skal gå dem manuelt efter, når den først er installeret. Google selv og alle, der producerer applikationer, lever af at kende deres brugere. Derfor samler de oplysninger om både deres færden på Internet og i øvrigt. Også annoncer i ellers gratis applikationer indsamler konstant ny viden om brugerne.

Massiv overvågning i baggrunden

Nylig fransk forskning klarlagde, hvordan de tilsyneladende gratis Android-applikationer i baggrunden indsamlede og viderebragte et utal af oplysninger. Appen Music Volume EQ kontakter således næsten 2.000 forskellige adresser, uden at brugeren ve det, selv om den overhovedet ikke har brug for internetforbindelsen til at kunne regulere lydstyrke og klang på musikken på telefonen.

Omkring 83 procent af alle nye smartphonetelefoner kommer i dag fra fabrikken med Android som styresystem, mens godt 13 procent leveres med Apples iOS-styresystem og blot tre-fire procent med Microsofts Windows.

Apple, der ligesom Google er berygtet for at indsamle massive mængder af oplysninger om sine brugere, har for mange år tilbage givet brugerne nogen adgang til selv at bestemme, hvad applikationerne må og ikke må, og denne kontrol er flere gange blevet udvidet.

Google: Vi vil være gennemsigtige

Det er ikke sket hos Google. Da Googles daværende direktør for Nord- og Centraleuropa og nu europadirektør, Matt Brittin, i september 2014 var i Danmark, spurgte Berlingske ham netop til disse ting:

Mener du, at brugernes muligheder for at kunne styre, hvilke oplysninger de giver jer, og hvad de bruges til, er detaljerede nok?

»Det er et godt spørgsmål. Vi forsøger altid at forbedre gennemsigtigheden og kontrollen, og jeg synes, at vi gør det rimeligt godt. Men enhver ny teknologis udfordring er at få det til at fungere enkelt og brillant og samtidig give detaljeret kontrol,« sagde Matt Brittin og fremhævede Googles svar på Facebook, Google+, hvor man anbringer sine kontakter i såkaldte cirkler, så man ikke deler alt med alle.

I kunne jo vinde mere ved at give endnu bredere valgmuligheder, så man selv kan vælge til og fra? Apple trækker i den retning.

»Generelt, jo, det ønsker vi bestemt. Men vi ønsker samtidig at gøre Googles tjenester simple og intuitive, så funktionerne er der, når man har brug for dem, og ikke, når de er i vejen,« lød det dengang.

Skjult funktion i tidligere version

Android er nu nået til version 5. I version 4.3 fandt en blogger for knap to år siden en skjult funktion, hvor man netop selv kunne styre, hvilke rettigheder hvert program har. Her kunne man f.eks. selv slå fra, at Facebook-appen ikke skulle kunne læse eller ændre i kontaktbogen, kunne bruge kameraet, aflæse ens geografiske placering netop nu og mere til. Den virkede dog kun i den udgave af Android.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere