Del : SMS
Berlingske Business

Nu vil vi selv bestemme, hvad vi vil se i TV

12BUS19991015-140851-1TV.jpg
Flere og flere vælger de store TV-kanalpakker fra og abonnerer på andre film- og TV-tjenester. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Landets største kabel-TV-selskab, YouSee, har mistet 13 pct. af fuldpakkekunderne. Nu vil danskerne se fjernsyn og film, når det passer dem, og det presser YouSee.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danskerne vælger i stigende omfang at skrue ned for de omfangsrige og vidt udskældte TV-kanalpakker og i stedet selv plukke ned fra hylderne på internettet, hvad de ønsker at abonnere på af film- og TV-tjenester.

På tre år har 13 procent af kunderne hos Danmarks største kabel-TV-selskab, det TDC-ejede YouSee, droppet fuldpakken med lige nu 60 TV-kanaler til 480 kroner om måneden, mens 27 procent flere i samme periode har valgt grundpakken med 25 kanaler til 220 kroner hver måned. Det viser nye tal, som YouSee fremlagde på Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin forleden.

pix-reedhastings

Det er streamingtjenester som Netflix, HBC, Viaplay, TV 2 Play og TDCs egen YouBio, der får mange til at sige de dyre kanalpakker op og klare sig med mindre, og det pres er årsagen til, at YouSee 1. oktober lægger sine tilkøbstjenester med film, TV-serier, DR-arkiv i en måned og TV-arkiv for en uge sammen under én hat, YouSee Play, i forsøget på at blive det foretrukne valg, holde på kunderne og forhindre, at de lægger deres penge andre steder.

Den almindelige TV-sening, mens programmerne sendes, er nemlig faldet med otte procent til to timer og 50 minutter i april-juni i år fra tre timer og 19 minutter for to år siden, og omkring 816.000 danskere har i dag tilkøbsabonnement på forskellige streamingtjenester, viser tal fra IHS ScreenDigest.

Tv-seeree

En nylig rapport fra den svenske mobiludstyrsgigant Ericsson, der er verdens største på sit felt, og gennem hvis net omkring 40 procent af verdens mobiltrafik suser, viser, at streaming på verdensplan på rekorttid er blevet stort set lige så populær som almindeligt TV. På to år har 25 procent flere valgt at betale for adgang til særtjenesterne, der typisk giver adgang til alle film og TV-serier, når man har betalt abonnementet. 75 procent ser streamet indhold flere gange om ugen, mens 77 procent ser TV, mens det sendes.

Rapportens tal, der bygger på 23.000 adspurgte i 23 lande – heriblandt Sverige men ikke hverken Danmark eller Norge, – viser – at Googles YouTube-tjeneste er den populæreste streamingtjeneste med Netflix som nummer to.

Flere og flere ser også de traditionelle TV-kanaler som en kilde til at se TV-programmer og film, når det passer dem, viser Ericsson-rapporten »TV and Media 2014«.

Det bekræftes delvist af YouSees egne tal, hvor 38 procent af de YouSee-abonnenter, der har adgang til det, i løbet af den seneste måned har brugt »start forfra«-funktionen, hvis de ikke fik starten af et program med, mens 13 procent er gået på jagt i TV-arkivet. 26 procent har tilkøbt at leje film – det, der med et engelsk fagudtryk kaldes »on demand« (på bestilling).

»Tidsforskudt TV bliver det egentlige on demand. Det er ikke vigtigt at sammensætte kanal A, B eller C. Det er vigtigere at have adgang til de udsendelser, som folk gerne vil se. Hvis vi giver kunderne mulighed for selv at blande og sammensætte deres TV-flade, blive de meget loyale. Vi ser intet stærkere bindemiddel for kunderne,« siger YouSees direktør, René Brøchner.

Kun omkring ti procent af YouSees 1,16 millioner TV-kunder har valgt et abonnement med TV-boks, så de kan vælge friere på hylderne. De fleste har de standard-TV-pakker, som YouSee tilbyder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere