Del : SMS

Nu træder Apples topchef ud af Steve Jobs' skygge

10BUSApple1.jpg
Overskrift
Tim Cook, der overtog topjobbet i Apple efter afdøde Steve Jobs, præsenterede tirsdag Apples nye satsninger i Flint Center i Cupertino, Californien, hvor Jobs lancerede den første Macintosh i 1984. Foto: Justibn Sullivan/AFP/Getty
 

Med den største produktlancering i lang tid træder topchef for Apple Tim Cook ud af sin forgænger Steve Jobs skygge. Nye produkter skal vinde tabte markedsandele tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen
Verdens største firma, Apple, sender en stribe nye produkter på markedet, der skal sikre den amerikanske IT-virksomhed en lys fremtid. Produktlanceringen er den største set længe fra virksomheden, og det er den øverste chef Tim Cooks største lancering nogensinde.

USA APPLE LAUNCH
LÆS MERE : Nyhederne fra Apple

»Jeg er meget stolt over, at jeg i dag kan præsentere det næste kapitel i Apples historie,« lød det fra Tim Cook, topchef hos Apple, der i 2011 overtog jobbet efter afdøde Steve Jobs.

Meldingen fra Tim Cook kom tirsdag aften dansk tid, da han efter cirka en times opvarmning med mindre produktlanceringer kunne lancere et nyt intelligent armbåndsur fra Apple, som har været længe ventet.

APPLE-IPHONE/

Umiddelbart godt modtaget

Da de første billeder af uret og en del af funktionerne var blevet beskrevet på live-TV, kunne det mærkes på Apples aktiekurs, der var oppe med tre procent. Det er ganske usædvanligt, da Apples lanceringer som regel bliver modtaget med et lille fald i aktiekursen, da de sjældent kan leve op til markedets enorme forventninger. En tilsyneladende afslappet Tim Cook havde inden da fortalt om to nye smartphones, som Apple sender på markedet om få dage. 


US-APPLE-UNVEILS-IPHONE-6

De nye telefoner kaldet iPhone 6 var ventet med næsten lige så stor spænding, da Apple har tabt terræn på det globale smartphone-marked, der buldrer af sted, og hvor nye lande og nye forbrugere hele tiden kommer med på den mobile bølge. Apples smartphones med iOS-styresystemet havde i andet kvartal 2014 en markedsandel på 11,7 procent, hvilket er et dramatisk dyk for iPhone og Apple, der havde 18,3 procent af markedet i andet kvartal 2011. Apples problemer på markedet skal ses i lyset af, at Android-telefoner i samme periode er gået fra 36,1 procent til 84,7 procent ifølge analysefirmaet IDCs opgørelse over det globale smartphone-marked.

Skifter teknologi

Der var på forhånd også stor spænding om, hvorvidt Apple var parat med en ny betalingsmodel, som gør det muligt at betale i butikkerne med sin iPhone. Også her leverede Apple umiddelbart varen i forhold til markedets forventninger.

Apple har trods flere års modstand lagt en ny kurs og indfører NFC-teknologi i sine nye telefoner. Teknologien gør det muligt for Apples brugere at betale i butikkerne på en særdeles simpel måde ved blot at holde telefonen tæt på betalingskortterminalen. Det bliver ikke nødvendigt at taste kortoplysninger eller pinkode.

Det blev omtalt særligt positivt tirsdag, at Apple tilsyneladende har gjort et godt forarbejde på området. 220.000 amerikanske butikker skulle have sagt ja til at kunne tilbyde den nye betalingsløsning til Apples kunder. Apple lancerer i første omgang den nye betalingsmulighed på det amerikanske marked. Bliver det muligt på det danske marked senere, kan det få betydning for Dankortets fremtid.

Det skyldes ikke mindst, at Danmark er et af de lande, hvor iPhone er særdeles udbredt. I 2013 blev der solgt flere end 2,6 mio. smartphones i Danmark. 33,4 procent af dem var fra Apple.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere