Del : SMS

Nu hæver presset TDC mobilpriserne

business man talking by phone in office
ARKIVFOTO.

Både kunder hos TDC Mobil, Fullrate og Telmore skal fra 1. april betale ti kroner mere om måneden for at sikre telegiganten penge til fortsat udbygning af sine net i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mobilpriserne hos landets største mobilselskab TDC og datterselskaberne Telmore og Fullrate får om to uger et hak opad, og denne gang gælder det ikke kun kommende kunder men derimod de nuværende kunder.

Dermed når den laveste pris hos både Telmore og TDC Mobil op på 109 kroner, hvor den tidligere var på 99 kroner. Det er første gang, at prisstigningerne rammer kunder, der allerede er hos selskaberne. Siden efteråret har både TDC, Telenor, Telia og »3« alle fjernet de billigste abonnementer og dermed skruet priserne for nye kunder op i et forsøg på at få en bedre økonomi.

Brug for flere penge til bedre net

Telmore satte allerede 1. marts prisen op på 25 mobilpakker, der steg fra 99 til 109 kroner, som nu er Telmores laveste pris, mens andre 30 pakker - i den høje ende af prisskalaen - samtidig faldt i pris. Det gjaldt både for privat- og erhvervskunder. Næste prisstigning kommer 1. april, hvor 25 andre mobilpakker stiger i pris, igen med ti kroner, mens 28 andre mobilpakker tilsvarende falder med ti kroner. Igen gælder det både privat- og erhvervskunder.

Hos lavprisselskabet Fullrate får 35 abonnementer også lagt en tikrone oven i månedsprisen, mens det hos TDC Mobil drejer sig om seks abonnementer, der alle stiger fra 99 til 109 kroner.

»Prisstigninger er nødvendige, så vi fortsat er i stand til at investere i danskernes internet og mobilnetværk. Derfor gennemfører vi disse prisstigninger pr. 1. april 2016,« skriver TDC i en begrundelse på sit netsted.

Forbrugerrådet: Umuligt at flytte til noget billigere

TDC havde ved årsskiftet lige over to millioner private mobilkunder, og 980.000 erhvervskunder med mobilabonnement. Hvor mange af dem, der rammes af prisstigningerne, står ikke klart. TDC har på både TV, fastnettelefoni og bredbånd traditionelt hævet priserne ved årsskiftet og ikke foretaget prisstigninger i løbet af året.

I Forbrugerrådet Tænk giver cheføkonom Martin Salamon ikke meget for TDCs forklaring på prisstigningerne.

»De hæver priserne for de mindre abonnementer, som ikke kan flytte til bedre abonnementer, fordi alle selskaberne tidligere har hævet priserne på disse abonnementer til nye kunder. Hvad angår forklaringen om investeringerne er der noget, der hedder investorer. Sådan nogle har TDC også, og det er ikke forbrugernes opgave at løfte investorernes arbejde,« siger han til Berlingske.

Forbrugerrådet Tænk har tidligere bedt konkurrencemyndighederne om at kikke på hele mobilmarkedet i Danmark.

Fra hård konkurrence til en slags borgfred

»Det er gået fra tilsyneladende hård konkurrence til en slags borgfred. Der er ikke så mange kunder, der flytter selskab, og investeringsomfanget er ikke ændret meget i forhold til resten af samfundets. Alligevel er det lykkedes for stort set alle selskaberne at hæve priserne over for forbrugerne,« siger Martin Salamon.

Han fremhæver, at de fleste selskaber også har sat prisen op, så snart man kommer over grænsen for, hvor mange data der er med i ens månedsabonnement.

»Prisen på den første kilobyte over grænsen er steget drastisk. Nu koster den 40-50 kroner. Det har man gjort for at skræmme folk til at købe større pakker. Det betyder bare, at der bliver endnu flere ubrugte gigabyte. Denne prisstruktur er skadelig for forbrugerne. De loves en masse gigabyte, men så står teleselskaberne der med køllen, så snart man rammer loftet. Dette er endnu en ting, hvor selskaberne er enige om, hvad de gør. Vi ved naturligvis ikke, om de har talt om det, men det sker faktisk og illustrerer, at konkurrencen ikke er så velfungerende, som den burde være,« siger Martin Salamon.

Dundrende milliardunderskud

TDC - som er Danmarks største inden for både mobiltelefoni, fastnettelefoni, TV og internetforbindelser - sluttede 2015 med dundrende milliardunderskud på 2,4 milliarder kroner efter nedskrivninger for 4,6 milliarder kroner. Men også uden nedskrivningerne er TDC hårdt presset.

»Som markedsleder skal TDC være med til at sikre, at Danmark fortsat er helt fremme, når det gælder teknologisk udvikling i sammenligning med andre lande og markeder. Det kræver, at TDC er lønsomme for at kunne investere. For fortsat at være lønsomme er vi nødt til at sætte prisen op på visse af kundernes produkter,« lyder TDCs begrundelse for prisstigningerne.

Hver privat mobilkunde hos TDC lagde i oktober-december 2015 i gennemsnit 112 kroner om måneden hos telegiganten. For hele 2015 var det i gennemsnit 115 kroner, hvilket er et fald fra 119 kroner i 2014. Blandt erhvervskunder er den gennemsnitlige betaling hver måned dalet fra 177 kroner i 2013 til 133 kroner i 2015.

Læs mere: Telmores prisændringer | TDCs prisændringer | Fullrates prisændringer

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere