Del : SMS
Berlingske Business

Nu er NemID endelig på vej til at blive mobil

nemid_business
Foto:

Selv om NemID til mobile platforme er forsinket, er planerne ikke aflyst. Det tager bare tid at få en løsning på plads, siger Digitaliseringsstyrelsen, der kommer med en handlingsplan i januar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Var alt gået som planlagt, skulle danskerne kunne gå på juleferie med en mobiltilpasset udgave af NemID, der ville give fuld adgang til for eksempel selvbetjening hos Skat via en smartphone eller tablet, skriver Version2.

Men sådan gik det ikke, for undervejs opdagede Digitaliseringsstyrelsen, at det var betydeligt dyrere end forventet at få en ny NemID-løsning uden brug af Java, hvis sikkerheden skulle være på samme niveau.

Det fortalte styrelsen i april 2012, og siden har man så arbejdet på en ny rapport, som skal vurdere potentialet i en mobil NemID, fortæller udviklingschef Tom Bøgeskov fra Digitaliseringsstyrelsen.

»Vi er ikke i tvivl om, at vi skal ud ad et mobilt spor, og vi forventer at have en samlet handlingsplan klar til januar. Så kan vi rykke derfra, og så kan vi rykke hurtigt,« siger han til Version2.

Hvor hurtigt det kan gå, afhænger især af, om opgaven bliver så stor, at den skal i udbud, der i sig selv tager mange måneder. Derfor arbejder styrelsen nu på at få en løsning på plads, der er mindre krævende, og som kan sættes i gang uden udbud.

Ud over en ny NemID-løsning fra centralt hold skal der også justeres på de tjenester, hvor borgerne kan bruge NemID.

»Vi er i gang med en afklaring af, hvad scopet skal være for projektet. Der er 650-700 forskellige løsninger på Borger.dk, som bruger NemLogin, og hvor skal snittet være? Skal det kun være de mest brugte, vi tager med? De spørgsmål arbejder vi nu med sammen med de øvrige interessenter,« fortæller Tom Bøgeskov.

Vurderingen af potentialet for en mobil NemID afslørede - ikke overraskende - at antallet af danskere med en tablet i hænderne stiger markant. Men det er ikke automatisk ensbetydende med, at det er deres eneste computer.

»Omkring 40 procent af borgerne har en smartphone i dag, og omkring 20 procent har en tablet. Men vi kan ikke se, at pc’en glider ud. De fleste har stadig adgang til en pc, for en tablet erstatter den ikke. Det gør det svært at lave en traditionel business case,« siger udviklingschefen.

Omvendt er der bestemte grupper, hvor en ’gammeldags’ pc ikke er førstevalget.

»Vi har et unge-segment og et ældre-segment, som gerne vil bruge tablets frem for pc’er. Så hvis vi ikke får mobil NemID, vil der være grupper, som vi i længden ikke vil favne. Og vi vil gerne fortsat kunne stille digitale løsninger for disse grupper også, så alle kan bruge dem,« siger han.

Ud over at tidsplanen foreløbigt er ukendt, kan han heller ikke fortælle om finansieringen, der altså blev en hel del mere omfattende end oprindeligt beregnet.

Digitaliseringsstyrelsen havde i første omgang sat 6,6 millioner kroner af til at få NemID gjort mobilklar, men den pose penge viste sig ikke at række langt nok. Rapporterne fra foråret 2012 om de mulige tekniske løsninger, og prisen for dem pegede således på udgifter, der dengang lød på over 30 millioner kroner, men som siden er kommet ned i et lavere niveau.

Deltag i debatten på Version2.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere