Del : SMS
Berlingske Business

Norge: Nej tak til dansk masseovervågning

pix-Norge
Den norske justitsminister, Anders Anundsen (Fremskrittspartiet) (til venstre) - her sammen med chefen for politiets efterretningstjeneste PST, Benedicte Bjørnland - afviser tanken om at masseovervåge internettrafikken i Norge, som hans danske kollega ønsker det gjort i Danmark. Arkivfoto: Heiko Junge, NTB/Reuters/Scanpix Foto:

Den norske regering og norsk politi afviser tanken om Søren Pinds overvågning på norsk jord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både den norske justitsminister eller norsk politi afviser en masseovervågning som den, Venstre-regeringen i Danmark vil indføre af al tele- og internettrafik.

»Der kommer ikke sådan et inititiv fra mig. Jeg har personlig heller ingen tro på masseovervågning. Det skal hellere være tiltag, som kan målrette indsatsen mod kriminelle,« siger den norske justitsminister Anders Anundsen fra Fremskrittspartiet til det norske dagblad Aftenposten.

Også chefen for den nationale politienhed til bekæmpelse af organiseret og anden alvorlig kriminalitet, Kripos' Ketil Haukaas afviser tanken.

»At indføre så omfattende lovgivning, som man vurdere i Danmark, ønsker Kripos ikke at argumentere for at få i Norge nu,« siger han.

Pind: Hemmeligt fly skulle transportere Snowden til USA

Norske socialdemokrater: Dårlig ide

Også i det norske parlament, Stortinget, vender partierne tommelfingeren nedad.

»Jeg kender ikke alle detaljerne, men det fremstår som en dårlig ide,« fastslår Socialdemokraternes norske søsterparti, Arbeiderpartiets medlem af justitskomitéen, Jorodd Asphjell, over for avisen.

Socialdemokraterne i Danmark afgør, om justitsminister Søren Pinds (V) ønske bliver til virkelighed. Dansk Folkeparti bakker regeringen op men mangler de afgørende stemmer. Alle øvrige partier i Folketinget - Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten - er imod masseovervågningen. Socialdemokraterne har ikke meldt sin holdning ud men ønsker at se det konkrete lovforslag - hvad også alle andre har bedt om, men Justitsministeriet vil ikke udlevere det.

Pind

Tele- og internetudbyderne har beregnet, at det vil koste lige under en milliard for branchen alene at anskaffe og opsætte udstyr, som skal indsamle og gemme de astronomiske datamængder, som der lægges op til. Dertil kommer, at alle andre internetudbydere - caféer, hoteller, restauranter, campingpladser m.m. - også skal indsamle oplysningerne.

25 organisationer: Stop det

25 branche- og interesseorganisationer samt fagforeninger - geriblandt Dansk Metal, IT-branchen, Dansk Industri, Horesta, Forbrugerrådet Tænk, Advokatsamfundet, Amnesty International, HK og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation - kræver i et fælles brev til Søren Pind stop for at haste forslaget igennem, som der er lagt op til. Justitsministeriet vil have det forelagt Folketinget sidst i marts.

I brevet, som også er tilsendt Folketingets retsudvalg, skriver de, at den påtænkt masseregistrering ikke »kan berettige så omfattende indgreb, som en udvidet internetsessionslogning vil udgøre«. De gør opmærksom på, at det vil »medføre meget høje udgifter« og »reelt udgøre en barriere for udviklingen på markedet og vil utvivlsomt resultere i færre investeringer i bredbånd og bedre mobildækning i Danmark og dermed investeringer i infrastruktur, som er helt central for vækst og udvikling«.

pix-SIM-kort

Justitsminister Søren Pind siger, at indsamlingen af data er afgørende for politiet og efterretningstjenesten, som står bag ønsket.

EU-Domstolen underkendte i foråret 2014 det logningsdirektiv, som ligger til grund for den danske overvågning, som har stået på siden september 2007. Eftersom Justitsministeriet også selv i 2012 erkendte, at logningen af internetdata reelt var ubrugelig, besluttede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) at skrotte den fra juni 2014.

I 2013 indsamlede 3.500 milliarder oplysninger om danskerne - 40 gange mere end forventet - eller 621.975 registreringer om hver eneste dansker fra nyfødt til olding. Det svarer til 1.704 registrering pr. dansker hver eneste dag.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere