Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nordmænd ind i jysk fibernet

Ejerne bag kriseramte MidtVest Bredbånd indgår aftale med Skandinaviens største udbyder af tjenester via fiberbredbånd.

0 af 6 stjerner

De seks elselskaber bag MidtVest Bredbånd, der siden begyndelsen af januar har været i betalingsstandsning, indgik i dag partneraftaler med internet- telefoni- og tv-udbyderen, Altibox.

Virksomheden ejes af det norske energi- og kommunikationsselskab, Lyse.

Det jyske bredbåndsselskab, der har hovedkvarter i Holstebro, gik i betalings-standsning i januar. Siden har det været uvist, hvad der skulle ske med selskabet og dets mere end 10.000 kunder. Men nu er der altså endelig fundet en løsning.

Skandinaviens største udbyder af tjenester via fiberbredbånd, Altibox, der er Skandinaviens angiveligt største udbyder af tjenester via fiberbredbånd har købt retten til fremover at servicere MidtVest Bredbånds kunder med internet, tv og telefoni. Det betyder, at MidtVest Bredbånds rolle som leverandør derefter ophører. 

De seks elselskaber bag MidtVest Bredbånd slipper dog ikke helt taget i fiberforretningen. De skal forsat eje og udbygge fibernettet, mens salg og markedsføring af fiberforbindelser og produkter skal ske ved en fælles indsats mellem energiselskaberne og Altibox Danmark.

Altibox blev etableret i Danmark i december 2008 med henblik på videre ekspansion. Selskabet er særdeles kendt i Norge, hvor det leverer internet, tv og telefoni til over 130.000 kunder i store dele af Norge, hvor yderligere 30.000 kunder venter på at blive koblet på. jc

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu