Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Nokia genopliver legendarisk mobiltelefon

pix-3310
Ser de bekendte ud? Det er de også. Her er Nokias nye udgave af klassikeren 3310, verdens bedst sælgende mobiltelefon. Foto: HMD

Nu kommer den nye tidsalders Nokia-telefoner til Europa, denne gang med Android - og så er der lige klassikeren over dem alle, Nokia 3310, som har fået 2017-look. Ja, selv mobilspillet Snake vender tilbage.

360 kroner, og den er din!

Det er mange, mange år siden, at billige mobiltelefoner uden alle smartphonefunktionerne kunne tiltrække sin nogen som helst opmærksomhed på verdens største mobilmesse, Mobile World Congress, i Barcelona. Men Nokia 3310 er heller ikke en hvilken som helst telefon.

Og nu får den - verdens bedst sælgende mobiltelefon - en renæssance. I et let tilpasset 2017-design stjæler den gamle Nokia-klassiker rampelyset hos de over 100.000 messebesøgende. Inden sommerferien kan den også købes i Danmark i fire forskellige farver for 49 euro eller lige omkring 360 kroner.

22 timers tale og en ny udgave af Snake

22 timers uafbrudt tale eller mere end en måned i stand-by kan den klare, før den skal i stikkontakten. Der er både FM-radio og MP3-afspiller, 2-megapixelkamera og 16 gigabyte lagerplads på den 2,4 tommer store farveskærm. 3310 kan ellers tales i, sende SMSer og køre på 2G-mobilnettet, så man altid skulle være sikret at have forbindelse. Der er også hovedtelefonstik i 3310, der kører på Nokias Series 30+-software, altså en videreudvikling af forgængernes software.

Endnu en klassiker genoplives, nemlig mobilspillet Snake, som har udfyldt titusinder af timers ventetid, mens slangen voksede sig større og skulle styres rundt på skærmen. Den nye udgave kan spilles gennem Facebooks Messenger og vil være gratis, og den kan spilles sammen med andre.

Det er HMD Global, som holder til ved Nokias hovedsæde i Espoo ved den finske hovedstad Helsinki, som har købt rettighederne til at producere mobiltelefoner under Nokia-navnet, og selv om HMD nu for alvor rykker ind i også Europa med Android-telefoner som Nokia 6 og de helt nye Nokia 5 og Nokia 3, var det stadig gode gamle 3310, der blev det store samtale- og fotoemne, da HMD søndag eftermiddag tyvstartede på mobilmessen, der officielt først åbner mandag den 27. februar.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Nokia 6
Her er den dyreste af Nokia-telefonerne, Nokia 6, som nu også kommer til Europa. Foto: HMD

Tre Android-telefoner

Nokia 6 var den første af de nye Nokia-telefoner, som kom. Den 5,5 tommer store telefon blev lanceret i Kina men kommer nu ud i verden til 229 euro i følgeskab med en særlig Nokia 6 Arte Black Limited Edition-udgave til 299 euro og de nye Nokia 5 på 5,2 tommer til 189 euro og Nokia 3 på 5 tommer til 139 euro.

HMD arbejder tæt sammen med Nokia om telefonerne, men Nokia har ingen direkte del i produktionen, efter at hele mobilforretningen for tre år siden blev solgt fra til Microsoft, der siden opgav at føre Lumia Windows-telefonerne videre. Nokia selv er i dag verdens næststørste producent af mobiludstyr efter svenske Ericsson.

pix-HTC

»Nokia har været et af de mest ikoniske og genkendelige telefonmærker globalt i årtier. I den korte tid, siden HMD blev lanceret, har den positive modtagelse, som vi har fået, været overvældende. Det virker, som om alle deler vores begejstring over dette næste kapitel,« siger Arto Nummela, administrerende direktør for HMD Global og tidligere Nokia-mand.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Nokia 5
Nokia 5 har en skærm på 5,2 tommer. Foto: HMD

Med enkelt eller dobbelt SIM-kort

Android er verdens absolut mest udbredte mobilstyresystem. Omkring 86 procent af alle nyproducerede smartphones kommer med Android. Det har gjort markedet hårdt og ubarmhjertigt, for der skal meget til at skille sig ud fra mængden, når alle grundlæggende har samme base. HMD har valgt at gøre som det Lenovo-ejede Motorola og levere Android, som Google leverer softwaren, altså uden de tilpasninger, som de øvrige mobilproducenter foretager. Med den rene version kan Nokia-køberne regne med regelmæssige sikkerhedsopdateringer, fordi HMD ikke først skal bruge tid på at tilpasse hver ny version fra Google.

Alle telefonerne fåes med både enkelt og dobbelt SIM-kort og vil være i handelen i løbet af 2. kvartal.

Android-telefonerne kommer alle med nyeste udgave af Googles mobilstyresystem Android (version 7, kaldet Nougat), som bl.a. har forbedret sikkerhed, og de får også Googles nye digitale assistent, Assistant, på sig, som dog endnu kun kan håndtere engelsk og tysk - ligesom Amazons Alexa.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen