Del : SMS
Berlingske Business

Nokia-fabrik slipper fri igen

pix-Nokia-Chennai
Nokias fabrik i Sriperumbudur, 80 km sydvest for Chennai i Indien, hører til blandt de største. Nu kan den indgå i handelen med Microsoft. Arkivfoto: AFP/Scanpix Foto:

En af mobilgigantens største fabrikker kan alligevel indgå i handelen med Microsoft, selv om den har været beslaglagt i en stor skattesag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den finske mobilkoncern Nokia får nu atter råderet over sin fabrik i Chennai i Indien, som ellers var blevet beslaglagt af de indiske myndigheder i en skattestrid, som fortsat kan give Nokia en milliardregning.

Nokia vandt en appelsag om fabrikken i Chennai, som er en af Nokias største mobilfabrikker i verden. Sejren er vigtig, fordi fabrikken indgår i den del af Nokia, som den amerikanske softwaregigant Microsoft overtager i begyndelsen af 2014. Microsoft købte i september hele Nokias mobilproduktion for 5,4 milliarder euro eller 40,5 milliarder kroner, en handel, som Nokias aktionærer godkendte for en måned siden.

Skattesag er uløst

Selve skattestriden er dog uløst og kan i værste fald, hvis Nokia taber sagen, koste selskabet 3,4 milliarder dollars (18,4 milliarder kroner). Højesteret i Delhi har krævet, at Nokia lægger et depositum på 22,5 milliarder rupee (1,97 milliarder kroner) til gengæld for ophævelsen af beslaglæggelsen.

Indien har indledt skattesager mod en lang række internationale selskaber som IBM, Royal Dutch Shell, mobilgiganten Vodafone og LG Electronics for skatteunddragelse.

Nokia havde måttet trække fabrikken i Chennai ud af Microsoft-handelen, hvis ikke beslaglæggelsen var blevet ophævet.

Syv års skat i fokus

Ifølge de indiske skattemyndigheder står striden om Nokias skatteindberetninger for syv år mellem 2006 og 2013. Repræsentanter for den indiske og finske regering drøftede striden under et møde i den indiske hovedstad New Delhi tidligere på ugen.

Der arbejder omkring 8.000 ansatte på fabrikken, som både producerer og tester mobiludstyr. Sammenlagt er flere end 20.000 dog tilknyttet fabrikken.

Nokia fortsætter efter frasalget af mobildivisionen med at producere netværksudstyr og er på verdensplan nummer tre på området efter svenske Ericsson og kinesiske Huawei.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere