Der er ulovlig Nokia-teknologi i alle Apples produkter - fra iPhone over iPod til Mac-computerne, siger mobilgiganten.
30. december 2009, 10:20
Mobilgiganten Nokia slår nu til på alle fronter mod IT-producenten Apple, der nu beskyldes for ulovligt at bruge teknologi, som Nokia ejer retten til.
Apple er nu slæbt i retten for at krænke ti Nokia-patenter, og tirsdag udvidede Nokia anklagen. I stort set alle Apple-produkter bruges Nokias teknologi - i mobiltelefonen iPhone, i iPod-musikafspillerne og i Apples Mac-computere.
Teknologierne er alle nøglefunktioner i Apples produkter. De bruges i brugerfladen, kameraer, antenner og strømstyring og er udviklet til at nedbringe produktionsomkostningerne, gøre udstyret mindre og forlænge batteritiden.
Apple til modkamp
Nokia står bag to af hver fem solgte mobiltelefoner i verden men er ikke stor i USA, hvor Apple har hjemme.
Hvis mobilgiganten får ret, vil det koste Apple rigtigt dyrt, spår analytikere.
Apple har afvist alle beskyldninger og har som modtræk anlagt sag mod Nokia. Finnerne beskyldes for at have kopieret dele af iPhonen til deres egne mobiltelefoner ved at overtræde 13 Apple-patenter.




























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten