Del : SMS
Berlingske Business

Nets tager kampen op om mobilbetaling

US-STARBUCKS-SQUARE/
Fremtidens betaling kommer til at foregå med mobiltelefonen Foto:

Teleselskaberne vil gøre dig i stand til at betale med din mobiltelefon i landets butikker. De får dog kamp til stregen om kunderne, for nu melder Nets sig på banen med en tilsvarende løsning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fremtidens betaling kommer til at foregå med mobiltelefonen. Udviklingen har været længe undervejs, men nu er teleselskaberne i sammenslutningen 4T kommet nærmere en dato for, hvornår de regner med at være klar med en nærbetalingsløsning over mobilen. Men 4T, som består af TDC, Telia, Telenor og »3«, får hård konkurrence på fremtidens betalingsmarked.

Betalingsselskabet Nets fortæller nemlig, at de arbejder på et lignende produkt. Og det er ikke nogen ubetydelig konkurrent. Nets, det tidligere PBS, har i forvejen et godt greb om den danske betalingsindustri. De har blandt andet rettighederne til Dankortet og sidder på lige under halvdelen af landets dankortterminaler.

Til gengæld er teleselskaberne tættere på det mobile marked og har bedre fod på teknologien, vurderer Torben Rune, direktør i rådgivningsvirksomheden Netplan.

»Der bliver kamp til stregen. Eller også bliver det starten på et langt mere udbygget samarbejde,« siger han.

De to selskabers succes inden for området afhænger nemlig til en vis grad af hinanden. Teleselskabernes model baserer sig på betalingskort og terminaler fra Nets, som omvendt godt kunne bruge teknologi til sikkerhed og brugerflade.

Hvor stor en markedsandel, de to vil vinde, tør Torben Rune ikke spå om. Men han vurderer, at det i hvert fald vil sætte skub i udviklingen.

»Det er stort, at Nets melder sig ind i kampen – ikke mindst fordi, der nu er to spillere. Uanset hvad er plastickortet truet af de nye teknologier,« siger han.

Vi vil have merværdi

Modellen, der arbejdes på, bygger på en teknologi kaldet Near Field Communication, NFC. I Danmark har man tidligere kun kunnet bruge mobilen til at betale online eller via telefonregningen, men med NFC bliver der mulighed for såkaldt nærbetaling. Ligesom med Dankortet betyder det i grove træk, at man står der, hvor betalingen foregår.

Der, hvor mobilbetalingen adskiller sig fra et betalingskortet, er, at man med tiden vil kunne samle en masse af sine kort i mobilen. Bibliotekskort, fitnesskort, butiksmedlemskort, bonuspointkort og hvad man ellers kan forestille sig.

Hos Nets mener man, at netop integra­tionen er afgørende for, om kunderne gider lege med.

»Betalingskortet virker jo, som det skal, så der er ikke noget problem, vi skal løse. Hvis Hr. og fru Danmark skal overtales til det her, skal der være en ekstra værdi ved det, og man skal selv kunne bestemme, hvad man putter i sin digitale tegnebog,« siger Kristian Thure Sørensen fra Nets’ mobilgruppe.

Derfor arbejder både Nets og 4T med at udvikle åbne platforme, som andre efterfølgende kan melde ind på med deres kort.

Derudover skal butikkerne være med på ideen. 4T har allerede henvendt sig til blandt andre Coop, som for nylig kunne annoncere, at de ville have det rigtige udstyr på plads inden for et år. Også Nets, som samtidig er en stor leverandør af dankortterminaler, fortæller, at flere butikker får installeret terminaler med NFC-teknologi.

En stor del af de danske butikker står nemlig over for at skulle udskifte terminalen, fordi nye sikkerhedskrav træder i kraft ved årsskiftet. Men selv om pilen peger i den rigtige retning for mobilbetaling, er det ikke noget, der kommer over natten.

»Mobiltelefonen bliver fundament for en revolution inden for betalingsløsninger. Men det bliver en langsom revolution,« siger Kristian Thure Sørensen.

Nødvendigt samarbejde

Hos begge parter er der enighed om, at Nets kan drage fordel af et samarbejde med teleselskaberne. Dels fordi nøglen til at gøre NFC til en sikker platform meget vel kan findes i SIM-kortet på telefonerne, dels fordi det kan hjælpe til at gøre brugerfladen på applikationen mere appellerende over for kunderne.

Torben Rune er enig.
»Nets kommer ikke uden om at alliere sig med teleselskaberne på en måde. Men samtidig er Nets så stor en spiller, at man heller ikke kommer uden om dem – uanset hvad,« siger han.

4T er registreret som et e-pengeinstitut, hvilket betyder, at kunderne kan oprette en onlinekonto, som der kan sættes penge ind på. De vil dog også tilbyde optankninger én til én, så man i praksis bare bliver trukket for det beløb, man bruger. Uanset hvad kommer de dog ikke uden om betalingskortene og dermed Nets.

Peter Bredgaard, som er administrerende direktør i 4T, understreger, at man ser forholdet til Nets mere som et samarbejde end en konkurrence. Samtidig siger han dog, at 4T har en ambition om i fremtiden at kunne omgå Nets ved at trække pengene direkte på folks konti fremfor via betalingskortet.

Det vil kræve en anden tilladelse end den, selskabet har i dag, og Peter Bredgaard mener, det i sidste ende må bero på en økonomisk afvejning.

»Jeg ved ikke engang helt, hvad der skal til. Det er stadig i sin vorden,« siger han.

Torben Rune mener dog ikke, at det i sidste ende gør den store forskel for forbrugeren, hvad der sker på markedet.

»Set fra forbrugernes synsvinkel er det måske lidt ligegyldigt, om det er Nets eller 4T, der laver løsningen. Men jeg tror helt sikkert, at det vil blive populært. Vi elsker vores mobiltelefoner, mere end vi elsker vores Dankort,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere