21. oktober 2009, 14:51 – opdateret 21. oktober 2009, 18:35

Internettet skal forblive frit for alle. Sådan lød den melding, der for nyligt kom fra den den amerikanske tele-myndighed, FCC ovenpå flere års debat om retten til at kommercialisere båndbredden på nettet i fremtiden, når mængden af data, vi prøver at presse igennem, overstiger nettets samlede kapacitet.

Det er en debat, der har været særdeles aktiv i USA, men kun i mindre grad har ramt vores hjemlige breddegrader - selv om nettet, og reguleringen af det, er globalt.

Nu har en gruppe virksomheder skrevet et brev til de amerikanske myndigheder, hvor de bakker op om FCCs standpunkt og understreger, at nettet har behov for at forblive en fri og åben markedsplads for alverdens netbaserede virksomheder og teknologier - uagtet at nogle har lyst til at regulere og tjene penge på det. Frihedsbrevet, som Britiske BBC beskriver, er underskrevet af topdirektører fra giganter som Google, eBay, Skype, Facebook, Amazon og Sony - og en række andre selskaber, der på en eller anden måde agerer på nettet.

Kvæler innovation
Hele diskussionen om nettets neutralitet er opstået fordi trafikken på nettet vokser meget hurtigere end nettet selv gør. Eller populært sagt: vi er så glade for at sende og hente ting fra nettet, at ingen kan nå at udbygge nettet i samme tempo, som vi finder på nye måder at bruge det til.

Det betyder, at der inden for få år vil opstå flaskehalse i net-kapaciteten, som vil opleves som huller i datastrømme - eller fx udfald i TV-signalet, lydsignalet eller telefonsamtalen.

I USA har flere internetudbydere med det samme set kasseapparatet ringe, og har opfundet en idé om, at knapheden på plads kan bruges til at tjene penge på. For eksempel kan udbyderne regulere trafikken, så noget altid får fortrinsret frem for noget andet. Eksempelvis at Danmarks Radios tjenester på nettet altid fik fortrin frem for TV2s tjenester, således så TV2 altid var den, der blev ramt af flaskehalsene.

En sådan ydelse kan man naturligvis tjene penge på - og det vil primært være de store indholdsproducenter på nettet, der vil have råd til at betale. Det betyder så igen - ifølge virksomhederne bag frihedsbrevet - at man kvæler al innovation på nettet, fordi ingen små iværksættervirksomheder har råd til at betale for trafikprioriering. På den måde er vinderne dem, der har pengene - men ikke nødvendigvis de bedste ideer.

Skype er hårdt plaget
"Et åbent internet understøtter en konkurrencepræget og effektiv markedsplads, hvor forbrugerne bestemmer, hvilke produkter der får succes, og hvilke der flopper. Det gør det muligt for virksomheder af alle størrelser - fra den mindste opstartsvirksomhed til de større virksomheder, at skabe maksimalt meget økonomisk vækst og muligheder," skriver de mange internetbaserede virksomheder i brevet.

Skype er et eksempel på en virksomheder, der har lidt gevaldigt under regulering. Selskabet, der leverer meget billig IP-telefoni via internettet, er reelt en konkurrent til alle andre telelselskaber. Med fremkomsten af smartphones, har det pludselig været muligt for Skype at lave små mobil-udgaver af software, hvorefter at brugerne kunne spare penge på at ringe via Skype og en flatrate data-forbindelse eller mobilens Wifi-forbindelse - istedet for at bruge den traditionelle måde via mobilnettet.

Da Skype er næsten gratis - og trådløst internet ligeså, tjener teleselskaberne ikke penge på ringeriet - og det har fået flere til at lukke for Skype i deres net. Dermed bliver Skype diskrimineret i forhold til andre typer tjenester - og det er den slags diskrimination, der nu bliver ulovligt.

Branchen kan selv i Danmark
I Danmark og EU har debatten handlet mindre om den kommercielle vinkel og mere om, hvem der egentlig skal bestemme, hvilken trafik, der er vigtigst. Der har ikke været eksempler på at danske udbydere forsøgte at skabe sig en forretning på at sælge bedre placeringer i trafikhierakiet. På en konference, arrangeret af IT og Telestyrelsen sidste år, viste det sig desuden, at danske udbydere, indholdsproducenter og lovgivere endnu er rimelig enige om, at branchen selv kan finde løsninger på området - og at lovmæssig regulering er absolut sidste udvej.

Det fælles brev fra de store indholdsproducenter kommer dog ikke ud af det blå. Det store amerikanske teleselsab, AT&T har i en tid ført en smædekampagne mod de nye regler for det frie internet. Det er sket op til, at FCC i morgen stemmer første gang om de nye regler - der betyder, at AT&T altså ikke får lov til at opkræve penge fra de virksomheder, der tjener penge på at drive forretning på nettet.

Problemet er imidlertid, at nettets fortsatte udbygning koster penge - og der er endnu ikke nogen, der har fundet en model for, hvordan finansieringen af det kan ske. AT&T og andre udbydere er nemlig under pres, fordi det koster milliarder at holde trit med udviklingen i trafikken - og de milliarder, kan man ikke uden videre hente fra folks internetregninger, da prisen for en forbindelse er underlagt hård konkurrence.