1. maj 2009, 08:47 – opdateret 1. maj 2009, 09:36

Der bliver ikke noget af at lave en stor, central database, hvor oplysninger om alle telefonopkald, e-postbeskeder og brug af Internet gemmes og kan søges i.

Det slår den britiske regering fast, men vil samtidig ikke slække på kravet til alle landets teleselskaber og Internet-udbydere om, at alle oplysningerne skal gemmes, ganske som de er blevet det i Danmark siden september 2007.

I oktober 2008 forlød det ellers, at regeringen overvejede at bygge en central database op, så man lettere kunne bekæmpe terrorisme og anden kriminalitet. Men nu trækker indenrigsminister Jacqui Smith i land og meddeler, at den plan er droppet.

Vil koste to milliarder pund

I det nye forslag til lov »anerkender regeringen beskyttelsen af privatlivets fred« ved en central base og »agter ikke at forfølge dette«. I stedet skal de enkelte selskaber gemme oplysningerne, så politiet og andre myndigheder på forlangende kan få dem udleveret. Indenrigsministeriet regner med, at det nye system vil koste op mod to milliarder pund (16,6 milliarder kroner) at etablere.

Allerede i dag skal netudbyderne gemme oplysninger om kundernes brug af nettet og e-post i et år. Fremover skal de også gemme detailler om kommunikation, som kommer fra andre lande, eller som passerer gennem britiske net, f.eks. hvis nogen i Storbritannien tilgår en e-posttjeneste, der har hjemme i USA. Selve indholdet af samtaler, beskeder og netbrug skal ikke gemmes. Men det skal oplysninger om tidspunktet, datoer, telefonnumre, e-postadresser og netadresser.

»Fremskridtene i kommunikation betyder, at der er stadig mere sofistikerede måder at kommunikere på, og vi skal sikre, at vi er à jour med teknologien, der bruges af dem, som forsøger at skade os,« siger Jacqui Smith til nyhedsbureauet Associated Press.

Indsigelsesfrist til juli

Forslag er endnu langt fra at blive lovgivning. Der er indsigelsesfrist frem til juli, og omfattende protester ventes.

Regeringen lover, at tilgangen til oplysninger vil blive håndhævet strengt. Kritikerne fremhæver det væld af sager, hvor myndighederne de forgangne to år har mistet særdeles følsomme data. I november forsvandt for eksempel navne, adresser og bankoplysninger på 25 millioner briter.

Overvågning siden 2007

I Danmark er al brug af fastnet- og mobiltelefoni samt af Internet og elektronisk post siden 15. september 2007 blevet registreret og skal kunne udleveres - mod at kunne fremvise en dommerkendelse - til Politiets Efterretningstjeneste inden for en time.

Loven er imidlertid fuld af huller, da f.eks. bibliotekers netopkoblinger er undtaget, ligesom boligforeninger med under 100 boliger heller ikke skal logge datatrafikken.

Ingen teleselskaber vil fortælle, om PET overhovedet har bedt om indsigt med henvisning til terrorlogningsbekendtgørelsen.

I Sverige har Riksdagen vedtaget den såkaldte FRA-lov, som giver Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for - uden en domstols godkendelse - at lytte med på al trafik, som passerer ind og ud af Sverige.

Det har hidtil en stor del af den danske Internet- og telefontrafik gjort, inklusiv Folketingets egen. Derfor lovede alle teleselskaberne i Danmark, at de ville gøre deres yderste for at omlægge trafikken, så den ikke længere gik via Sverige.