Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Musikbranchen: Selvfølgelig skal internetudbyderne betale

Film- og musikselskaberne mener slet ikke, at det bliver så dyrt at sende breve til danske lovovertrædere. Og internetudbyderne skal betale, for det er deres net, der bruges til ulovlighederne. Venstres ordfører kalder ordningen »skingrende vanvittig«.

4 Kommentarer

»Det er sund fornuft og naturligt, at internetudbyderne skal deltage i at betale for at holde en vis grad af orden og lovlighed på deres netværk. I øvrigt er det en beskeden udgift, som det er svært at forestille sig vil få store konsekvenser for driften.«

Dermed afviser de danske plade- og filmselskaber kritikken af, at regningen for at sende breve til danske piratkopister ender hos teleselskaberne og internetudbyderne. Telebranchen finder det helt rimeligt, at det er de multinationale selskaber selv, der betaler dem for ulejligheden, hvis et nyt initiativ til at begrænse piratkopiering skal sættes i værk.

Venstre: Skingrende vanvittigt

Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, støttede forleden telebranchen.

»Det er skingrende vanvittigt, hvad der er aftalt. For mig svarer det til, at øksefabrikanten kan idømmes strafansvar for overfaldet på Kurt Westergaard,« sagde han.

Men det afvises blankt af Maria Fredenslund, advokat for Rettighedsalliancen, musik- og filmbranchens sammenslutning:

»Løsningen går ud på, at teleselskaberne skal afholde de udgifter, der er forbundet med etablering af det tekniske udstyr samt en række administrative omkostninger. Ifølge en rapport fra et uvildigt IT-firma er de samlede udgifter til etablering maksimalt 9,6 millioner kroner, og administrationen vil koste internetudbyderne 1,25 mio. kroner om året. Rettighedshavernes driftsudgifter til brevmodellen vil være i størrelsesordenen 2,5 millioner kroner om året,« siger hun.

Musikbranchen: Det er alles ansvar

Hun mener, at hele modellen »afspejler det faktum, at ulovlig kopiering på internettet ikke alene er rettighedshavernes problem«.

»Derudover er det naturligt at forvente, at internetudbyderne som samfundsansvarlige virksomheder påtager sig en økonomisk forpligtelse for, at deres netværk ikke bruges ulovligt. Det svarer til, at store virksomheder betaler for, at deres regnskaber revideres. Eller at bilejere betaler for, at deres bil bliver synet. Omkostningerne er en påregnelig følge af at drive virksomhed i Danmark,« siger Maria Fredenslund.

Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvordan regningen skal fordeles, men oplægget fra Kulturministeriet lægger op til, at internetudbyderne - som er de eneste, der kan se, hvem der sidder i den anden ende, når der ulovligt hentes film og musik fra nettet - skal være med til at betale gildet.

Venstres Torsten Schack Pedersen håber, at Folketinget vedtager konkret lovgivning.

»Dette er ikke blot noget, der kan aftales på et møde i Kulturministeriet,« sagde han forleden.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Rettighavernes eget problem

Det må da være som i alle andre tilfælde rettighaverens eget forbandede problem og bestemt ikke lovgivningens.

På samme måde som idiotiet med mærkevarer hvor told og skat spenderer enorme beløb på at undersøge om det er en kopivare som burte stoppes for det er intet andet end at ligge under for de multinationale virksomheder.

En undersøgelse/forfølgelse for ophavsrets havere må da være de enkelte virksomheders eget forbandede problem, for som det er nu favoritiserer udelukkende de multinationale virksomheder og de kan da selv betale for det.

Underholdningsindustrien har jo intet gjort for selv at beskytte deres rettigheder og så skulle det være virksomheder der intet tjener på det, der skulle betale regningen og foretage undersøgelserne er da helt ude i hampen og kan da ikke tages seriøst. Rettighedsholderne har i årevis skovlet penge ind med odiøst høje priser, så de er selv skyldige i den situation de er i.

Konslutionen: Det må være deres eget forbandede problem og ikke udbydere af andre tjenester der skal betale for deres uduelighed og gårdighed.

Den umoralske copyright må fjernes

Det var altid lidt tvivlsom at nogen skulle blive ved med at have betaling igen og igen for et arbejdet udført EN gang - men da den foregik i den fysiske verden var der en del håndgribelige ting forbundet med det, som krævede betaling.
Men når vi nu går til skyen , så må den umoralske måde at platte penge af folk holde op.
Og hvis det betyder at de grådige firmaer ikke længere kan tjene penge på samme måde som de gjorde før så er det jo netop hele pointen - de må finde en ny måde, som ikke er umoralsk slåen plat på folk, og forsøge sig med totalt svinske modeller som vi ser her.

Ja Da!

Og Carlsberg skal betale for transporten til afvænningcenteret....det er jo klart.

Glemte lige..

At Ford, Mazda, Opel, osv. Skal betale for portoen til alle sendte fartbøder.




Markedet lige nu